Læsetid: 4 min.

Erotik i farver

Karen Fastrups ’Udfordringen’ er en række erotiske fortællinger med en forudsigelig pointe: Begær rammer i flæng – og gør ofte sine aktører sært anonyme. Én mesterlig novelle skiller sig dog ud.
Psykologien og indlevelsen har det med at fordampe, når sveden springer på lagnerne i Karen Fastrups ’Udfordringen’. Pånær i novellen »Fyret«.

Lars Laursen

20. december 2013

Karen Fastrups erotiske rammefortælling Udfordringen er svær at blive klog på. Det skal man måske heller ikke forsøge på, blot lade sig rive med af lystens poesi? Fastrups ambition har næppe været at skrive ren porno, og derfor er der i hvert fald to målestokke i spil med den ’litterære erotik’ i en bog som denne.

Den ene er litteratur, den anden det, man kalder p-værdi, nemlig porno- eller begærsfaktoren.

P-faktoren vurderes på sin effekt: Virker det, spiller læserens egen hud, kropsvæsker og signalstoffer med, når læseren skal oversætte det skrevne ord til krop og sanser?

For mig havner bogen mellem de to positioner, det litterære og det erotiske – og jeg er derfor lidt utilfredsstillet på begge planer.

Bogen er en samling erotiske for-tællinger, sat i en ramme, der foregår i Afrika, nærmere bestemt Tanzania. Hertil er seks forskellige forfattere fra forskellige steder i verden inviteret af en anonym rigmand, der som betaling for det otte måneder lange ophold i et fælles hus forventer, at hver af dem skriver mindst én erotisk novelle til ham.

Åbenbart er det sådan, at når man skriver erotisk, må det være på bestilling, og man må gemme sig bag et slør af fortælleinstanser.

Erotiske noveller skriver de også, men komplikationer opstår, da de begynder at bruge hinanden som personer i fortællingerne.

Litterært set har bogen fine træk. Mageløs flot er én af bogens første scener, hvor den nyankomne rammefortæller, Maggie, nysgerrigt betragter landskabet på vejen fra lufthavnen til Arusha: »Gradvist gik det op for mig, at mørket langs vejen var levende. Mænd og kvinder vandrede af sted, den sorte hud var ikke til at se, men af og til fangede lygterne det hvide i et øje.« Det anderledes, sortheden, udspringer af naturen selv, et førsteindtryk, der respekterer, at Afrika er et sted, man skal bruge tålmodighed for at udforske.

Jeg kunne dog godt undvære eftersætningen, der generaliserer over ’afrikanerne’, snarere end at blive i Maggies bevidsthed: »Afrikanerne er et folk af vandrere.« Hvor ved hun det fra, hun er jo lige landet?

Erotisk set ligner de fleste af for-tællingerne især eksperimenter med kroppe, der kombineres på kryds og tværs. Hvide kroppe, der begærer sorte kroppe, og i begæret opdager, hvor ens de – vi – alle er, i vores væsker, åndedræt, afsondringer, dufte.

P-faktoren er o.k., men ellers er de fleste historier sært forglemmelige. Som om litteratur med erotisk fokus anonymiserer både den begærende og den begærede. Jo tættere man i historierne når på kroppen og lysten, jo mindre betyder det, hvem personerne er. Det, der især stikker ud i Udfordringen, er derfor nogle seksuelle arketyper: Den dominerende/ mystiske kvinde, Mamma Lou med det overdådige, sorte kød, den flotte, unge mand med det synlige begær, den sprøde, unge kvinde, der føler sig umættelig og åben. På den måde er ’seriøs erotisk litteratur’ måske næsten en selvmodsigelse. Psykologien og indlevelsen har det med at fordampe, når sveden springer på lagnerne.

Vis historie

Fortællekredsens litterært set stærkeste historie, Fyret, er måske netop derfor en klassisk velfortalt novelle om en helt ung kvinde og en ældre mand. I sin tematik om uskyld og syndefald kan historien minde om Blixens klassiske Ringen.

Den 18-19-årige Kari og kæresten Geir er alene i naturen som Adam og Eva på det afsides fyr i Norge, som de passer over sommeren, da Geirs far, Sverre pludselig kommer på besøg. Kari bliver brat og voldsomt tiltrukket af Sverres ansigt og krop, som er mærket af tid og liv: »Sverre var svær at tage blikket fra, tænkte hun. Som Geir med en tilføjelse. En tilføjelse, som betød, at hun ikke blev færdig med at afsøge det landskab, som hans ansigt var. Sænkningerne var dybere, toppene mere vildsomme. (…) Hans ansigt var ikke overskueligt som Geirs rene, unge ansigt. Hun gik vild i det.«

Sverres ansigt er mærket af levet liv, men også af forfald som forsmag på døden. Sverre er manden, der ser Kari i øjnene under akten. Han ved kun alt for godt, at hvert sekund tæller, at tiden går og at kropslig lykke ikke varer. Det salige, stjålne øjeblik, hans og hendes, er et forsøg på at løbe om hjørner med tiden – som om hun kan dele hans erfaring, han hendes ungdom. Men med ét forstår Kari selv, hvor det hele ender henne, at Geir en dag får sin fars ansigt, og at hun også selv kommer til at miste og forandres – og indsigten får hende til at jage Sverre væk. Tabets og dødens realitet er en indsigt, hun må bære alene.

Det er en meget vis, lille historie om et uskyldstab, der gør sin hovedperson klogere på sig selv og livet. Som Geir næste morgen siger om sin far: »Jeg har lært at nyde det, så længe han er her.«

Men med denne undtagelse efterlader bogen et lidt uvirkeligt indtryk. Fastrups Afrika flimrer i sine dufte og anderledeshed, men rykker ikke tættere på mig. Især fordi de seks skiftende fortællere mest lyder som turister, der aldrig når under huden hverken på landet eller personerne, hvide som sorte. Tilsyneladende tynger den fælles opgave, at skrive erotisk, dem alle seks mere end den fornøjer. Kun sexscenerne lever – men som antydet er det faktisk en smule kedeligt at læse om sex, hvis man ikke kender personerne. Og det synes jeg ikke, jeg kommer til.

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Erotik som litteratur er accepteret, men ikke erotik som billeder og heller ikke på film, hvor von Trier selvcensurerer med forkortet udgave af nymfominiaen.