Læsetid: 5 min.

Giv dig lov til at have det godt i din krop

’Kvinde kend din krop’ anno 2013 har det smukke dobbeltærinde at bevidstgøre mentalt og at vejlede konkret i forhold til kroppen. Men hvor er de ikkehvide kroppe og den globale feminisme?
Foto fra bogen 'Kvinde kend din krop'. Tiderne Skifter

Foto fra bogen 'Kvinde kend din krop'. Tiderne Skifter

7. december 2013

Dejligt! er det første ord, jeg tænker, da jeg pakker den femte udgave af nyklassikeren Kvinde kend din krop ud af konvolutten på posthuset. Eller rettere flår konvolutten op, for jeg kan ikke vente.

Det er så vigtigt, at netop denne bog forbliver levende i samtiden; at Kvinde kend din krop, som kom første gang i 1975, og derefter i hvert årti udvikler sig og udkommer igen og igen i nye versioner med nye visioner.

Jeg har forsiden fra 1983-udgaven, som nok er og bliver ’min’ Kvinde kend din krop (fordi det var den, jeg gennembladrede på mit teenageværelse i Vendsyssel) i hovedet: Et sort-hvidt fotografi af en nøgen, rygvendt, voksen kvinde på cykel. Og det glæder mig prompte, at det aktuelle omslag peger tilbage på dette med et flot farvefoto af fem rygvendte hunkønsvæsner; en lille pige, en ung kvinde, en voksen kvinde, en moden kvinde og en gammel kvinde.

Det er skønt, at alder på visuel vis inddrages allerede før, man åbner bogen. Omslaget signalerer, at kvindekroppen ikke kun er et spørgsmål om biologisk eller socialt og kulturelt køn, men også altid indgår i en tidssammenhæng – og selvfølgelig også, at bogen henvender sig til kvinder i alle aldre.

Et lille minus kunne være, at alle kroppene er hvide, hvad betyder det for modtagergruppen; kan det ikke virke ekskluderende? Noget af det, der interesserer mig mest inden for nyere feminisme, er, at den hvide, vestlige feminists magtposition er blevet problematiseret. Men okay Kvinde kend din krop indgår i en specifik dansk historisk kontekst, hvor hver ny version forholder sig til de tidligere, og hvor ingen version er den finale.

Redaktionsgruppen, som både figurerer afklædt og påklædt, består af lutter unge, hvide kvinder. Jeg oplever dette som en slags modsætning til omslaget, altså hvad aldersspredning angår.

Billedredaktionsmæssigt er der ellers tydeligvis lagt vægt på at repræsentere forskellige kroppe, også hvad angår hudfarver, ligesom »den hudfarvede blyant« problematiseres i afsnittet »Feminisme«: »Normen for, hvad man kalder hudfarvet, bliver synlig i det øjeblik, en person med mørk hudfarve beder om den hudfarvede og får stukket en lyserød blyant i hånden.«

Alligevel slutter gennemgangen af feminismens bølger fra kampen for stemmeret over rødstrømpebevægelsen ved queer-teori som den seneste bølge. Med en nedtoning af trans-, bi-, pan- og homoseksualitet, som gudskelov ikke er spor sigende for bogen som helhed, forklares begrebet således: »Queer-teori er kritisk over for normer i samfundet og kritiserer for eksempel de forventninger, der er til kvinder om at opføre sig og klæde sig på en bestemt måde.«

Elsk din krop og drop skønhedsidealerne

Normkritik er bogens alfa og omega, tror jeg. Det bekræfter egentlig omslagets signal, at global feminisme ikke er i fokus, selv om hudfarve ikke er totalt negligeret. Men det er mildt sagt tidssvarende at kalde global eller international feminisme (som bl.a. inkluderer postkolonialistisk, muslimsk, black og hvidhedskritisk feminisme) for den fjerde bølge, og mine heltinder Sara Ahmed, Bell Hooks og Gayatri Spivak ville bestemt ikke bifalde denne udeladelse.

Der er til gengæld rigtig mange forskellige fotos og grafiske gengivelser af bryster og kusser/fisser i Kvinde kend din krop anno 2013. Mange af teksterne understreger også vigtigheden af droppe ideen om den perfekte krop og blikket på sig selv udefra. Det er et af bogens vigtigste budskaber: »Giv dig selv lov til at have det dejligt i din krop.« HØRT!

Der findes ikke en dyb refleksion over, hvad f.eks. de sociale medier og de retoucherede reklamer betyder for kropsidealerne, men holdningen er soleklar og i bydemåde: »Vær glad for din hud, som den er. Lad være med at lade dig forføre af en industri, der skaber og vedligeholder tvivlsomme og urealistiske skønhedsidealer på bekostning af vores sundhed.«

’Sundt’ er måske ikke det første tillægsord, der falder mig ind, hvad angår onani: »Onani er sundt, fuld af nydelse og en god og tryg måde at lære noget om sin egen krop på.« Men generelt er nydelse meget i fokus, ikke mindst i den ganske fine Sexguide, der rummer en lille »Slikkeguide« og en endnu mere detaljeret »Guide til analsex«, hvor den lesbiske side af sagen understreges fotografisk.

Men det er skuffende, at den svenske Respekt – En sexbok för killar af Inti Chavez Perez er mere fremme i skoene, hvad angår sprøjteorgasmer, end Kvinde kend din krop, hvor der sniger sig en gammeldags inkontinenspatologisering ind: »Nogle kvinder oplever, at der kommer meget væske ved orgasmen, hvilket kan være urin og dreje sig om inkontinens.«

Her har Perez tydeligvis søgt nogle bedre sexologer: »Nogle gange kommer der meget på én gang, som en stråle (...) Før i tiden troede man, at en pige havde tisset, hvis det skete, men i dag ved man, at det ikke er tis.«

Fine personlige beretninger

Men fuck det: Kvinde kend din krop indbyder til fri og selvstændig læsning: »Du kan bruge bogen lige på den måde, der passer dig,« som der står i forordet. Undertitlen En håndbog er også en genrebetegnelse. Hånden, som bladrer gennem siderne, pegefingeren, som søger i indekset.

Håndbogen changerer mellem opslagsværket og manifestet, debatbogen. En sky af søgeord, der minder om tags, løber gennem bogen som orienteringssider. Det samlede ordgalleri siger meget om de redaktionelle prioriteringer: Feminisme, Kropsidealer, Kusse, Bryster, Røv, Hud, Hår, Menstruation, Overgangsalder, Blærebetændelse, Vulvodyni, Kvindesygdomme?, Seksualitet, Seksualitet efter overgangsalderen, Sexguides, Porno, Prævention, Sexsygdomme, HPV, Graviditet, Kemi og graviditet, Fødsel, Amning, Efterfødselsreaktioner, Abort, Fertilitetsbehandling, Nære relationer, Vold, Voldtægt, Arbejdsliv, Køn og identitet.

Visse temaer savner man, jeg leder bl.a. forgæves efter prostitution og religion. Men jeg tror, det primære mål er at »udvide rammerne for, hvordan en kvindekrop må se ud«, og det lykkes meget godt. Jeg er også vild med de mange små personlige beretninger, som står med rødt.

Håndbogen er næppe så uundværlig for unge piger, der er vokset op med internettet, som den var for mig i 1983, men den yder falske kropsidealer kærkommen modstand, så køb den til din teenager!

Alt i alt er Kvinde kend din krop anno 2013 en righoldig, letlæselig, informationsmættet bog, som har det smukke dobbeltærinde at bevidstgøre mentalt og at vejlede konkret i forhold til kroppen.

’Kvinde kend din krop – en håndbog’, Tiderne Skifter, 527 sider, 299 kr. Redaktion: Agnes Broeng Elsberg, Caroline Aasted Due, Charlotte Lund Dideriksen, Christine Dreyer Alexandersen, Marie Louise Melgaard og Sara Hornum Inanloo

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu