Læsetid: 2 min.

Når børnene flyttes hjemmefra

Utilpassede teenagere bliver helt bogstaveligt taget på sengen i Jon Bang Carlsens rå, ambitiøse og noget overlæssede dokumentar ’I kærlighedens navn’
5. december 2013

Utallige værker har beskæftiget sig med det glamourøse Los Angeles’ brutale bagside, men mig bekendt har ingen grebet emnet an fra lige den vinkel, som Jon Bang Carlsen med blandet held gør i I kærlighedens navn.

Filmen, som har den langt mere muskuløse engelske titel Just the Right Amount of Violence, følger såkaldte interventionstransportspecialister, hvis job er at tvangsfjerne teenagere fra hjemmet og ekskortere dem til en opdragelsesanstalt i Utah.

Og man kan diskutere, om to af disse ITS’ere har en tilstrækkeligt respektfuld tilgang til deres kontroversielle job. De identificerer sig nemlig med figurer fra film og tv-serier – vi befinder os trods alt i LA. Skulle man lade tvivlen komme dem til gode, kan man opfatte det som en nødvendig distanceringsstrategi, for filmen giver os bestemt et indtryk af, hvor følelsesmæssigt intenst deres job er. Omvendt er de ikke blinde for jobbets moralske gråzoner: »Ofte har jeg haft fornemmelsen af, at forældrene er fulde af lort. At de tager fejl. At det er dem, jeg burde tage med i stedet,« indrømmer en af dem.

Egne traumer

63-årige Jon Bang Carlsen er kendt for at dyrke den iscenesatte, men dybt personlige dokumentar. Han figurerer på både billed- og lydside, og indfletter sin egen livshistorie, især savnet af sin egen far.

Instruktøren inddrager også den for nogle mennesker ultimative faderfigur, Gud. Han har desuden en (lidt søgt) pointe om Hollywoods mange masker og forstadslivets forlorne idyl.

Alt sammen på 76 minutter, hvorfor I kærlighedens navn mere fremstår som en række tankevækkende tilløb end som et helstøbt værk. Jeg ville for eksempel gerne have haft mere at vide om det menneskesyn, der gemmer sig bag den urovækkende frelste reklamevideo for opdragelsesanstalten.

En enkelt gang knækker filmen helt, nemlig da Carlsen drager en parallel fra sin tematik til Anden Verdenskrigs afslutning og ser atombomberne, der blev kastet over Japan efter at være blevet testet i netop Utah, som et eksempel på en faders særligt brutale afstraffelse af et ulydigt barn.

Til gengæld har kosmopolitten Carlsen et falkeblik for kontrasten mellem Utahs øde bjerglandskab og Los Angeles’ semiotiske virvar, og det tjener ham til ære, at han i så høj grad fortæller på filmmediets egne præmisser – altså i billeder.

En forbeholden anbefaling herfra.

 

’I kærlighedens navn’ Instruktion og manuskript: Jon Bang Carlsen. Dansk (Gloria i København samt fire biografer i provinsen)

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu