Læsetid: 4 min.

Panik er topmålet af normalitet

Den nye sæson af realityshowet ’De uperfekte’ på DR3 præsenterer ikke handicap som stor tragedie. Almindelige følelser fremstår derimod som lidt af et åg
Illustration: iBureauet/Katrine Marie Nielsen

Illustration: iBureauet/Katrine Marie Nielsen

5. december 2013

TV-branchen gør en del for kærligheden. I hvert fald at dømme efter mængden af realityshows, der forsøger at få singler fra diverse befolkningsgrupper afsat. I Kanal 4’s Singleliv leder de hverdagsdesperate efter kærlighed eller noget, der minder om det, og i TV3’s For lækker til love retter de lidt mere kræsne deres fejlfinderblik mod en verden af utilstrækkelige andre. I De uperfekte II, som lige nu kan ses på DR3, er det personer med forskellige former for handicap, der leder efter en at gøre deres lykke med.

Og ligesom den første sæson er det effektiv følelsesporno af den mest opbyggelige slags. Mens Singleliv appellerer til ens frydefulde forlegenhed, og For lækker til love bejler til ens (i længden lidt mere trivielle) forargelse, vil De uperfekte II vise, at de medvirkende med deres handicap og anderledes kroppe er varmesøgende medborgere som de fleste andre. Og derfor skal de på date.

De medvirkendes diagnoser og symptomer bliver præsenteret rimelig tjept og fremstår ikke som gyldige grunde til livslang ensomhed eller som store tragedier. Men handicappet er typisk en anledning til nogle unødigt akavede selvforhold, som seksualvejledere, kærlighedscoaches og gode venner i løbet af programmerne gør, hvad de kan, for at hjælpe de medvirkende ud af. Strategien er en blanding af terapeutiske manøvrer og blind dates. De dates er en nervepirrende social dressur at se på. Man ved, at reglerne er indviklede og vagt definerede, man hepper på deltagerne og anerkender den præstation, det er, når det lykkes dem at lade være med at tage flugten eller kaste sig i armene på den anden i utide.

Pragtopvisninger i velvilje

De uperfekte II balancerer mellem at fortælle om nogle almene kvaler og at vise, hvad det kan betyde at leve med et handicap. Sylvester på 29, som er født med vand i lungerne, insisterer på, at han er anderledes. Han vil ikke ligne en gennemsnitsdansker; det gælder om helst at se så spøjs ud som muligt, siger han. Og han insisterer på ikke at vide, hvad der er normalt, han har jo aldrig prøvet det. Og så alligevel. Da han bliver spurgt om, hvad han vil gøre, hvis han møder sin drømmepige, svarer han, som om begejstrede kontroltab allerede var anerkendt som topmålet af normalitet: »Det, som de fleste gør. Gå i panik.«

Sex fylder mere i De uperfekte II end i sidste sæson, hvad der bringer programmets aftabuiseringsprojekt en tak videre. Det er den nye deltager Nannas fortjeneste. Nanna er en spastisk lammet psykologistuderende, som er utålmodig efter at få en kæreste at knalde med – blandt andet. Parallelt med planen om at få en kæreste har hun efter alt at dømme en plan om at mane skam over begær i jorden, velsagtens fordi den er ubrugelig. Når hun gør sine hjælpere forlegne med en erklæring om, at hun skal ud at købe nyt sexlegetøj, er det tydeligvis ikke hendes problem. Og da en seksualvejleder kommer på besøg, taler hun meget frit om sit forbehold over for hjælperassisteret sex, men hører også interesseret på seksualvejlederens beskrivelse af, hvordan det kan gøres. Ikke overraskende har vejlederen arrangeret en date, og Nannas møde med den ikke særligt mobile Peder er en pragtopvisning i velvilje. De er begge omkring 30, tjek. De interesserer sig begge for psykologi, tjek. De vil begge to gerne have en kæreste, tjek.

Nul-skams-attitude

Peder fortæller, at han har haft en kæreste; de kunne godt have sex, og det var faktisk dejligt. Hans krop spænder så meget, at han begynder at tippe væk fra hende, Nanna ser sit snit til at få fat i hans hånd, hiver ham på højkant og beholder den i sin. Med realityshowets skabelonsprog fortæller programmets voice-over, at Nanna leder efter den eneste ene. Men det, man ser, og det, Nanna siger, er ikke baseret på nogen romantisk forestilling om den eksklusive ene, det er mere løsningsorienteret. Hun vil egentlig bare have fat i en ligeværdig mand, så nu leder hun efter nogle egenskaber ved Peder at forelske sig i.

Mens Nanna kører på med sin nul-skams-attitude, prøver Christina, som på grund af medfødt knogleskørhed og deraf følgende hæmmet vækst sidder i kørestol, at komme ud over sin usikkerhed. Hendes altid Ramlösa-drikkende kærlighedscoach sender hende på en blind date på Experimentarium med den ret interesserede Michael. De finder et apparat, der kan måle følelser ved at registrere kroppens reaktioner på forskellige billeder. Christina reagerer mest på en udspilet, savlende hestemule, mens Michael slår følelsesmæssigt ud ved synet af en kvinde, hvis bryster og læber vil frem i verden. Michael forsikrer, at han altså ikke kan lide alt for store bryster, hun undskylder sin unormale væmmelse. Så griner de lidt nervøst over det komiske faktum, at de overhovedet har følelser. Et temmelig ømt syn.

I overensstemmelse med realityformatet må man finde sig i nærgående kameraføring og føleklaver, når en medvirkende fælder en tåre. Man kan se De Uperfekte II, af samme grund som man ser de andre datingprogrammer: for at svælge i kejtede møder, der alligevel lykkes lidt en gang imellem. Man kan også se det for at blive mindet om, at Fanden har skabt ensomhed, eller for at se nogle kvalificerede forsøg på at famle sig ud af sin egen usikkerhed i mødet med en eller anden.

 

’De uperfekte II’ sendes onsdage kl. 21.30 på DR3. De første fem afsnit er tilgængelige på dr.dk.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu