Anmeldelse
Læsetid: 2 min.

Med snedronningen i helvede

Troldspejlet i H.C. Andersens eventyr ligner en elektrisk torturbænk i Aalborg Teaters ubehjælpsomme dramatisering af ’Snedronningen’
Lise Baastrup ligner mere Frihedsgudinden i New York end en isherskerinde, og hverken kærligheden eller poesien trives i Aalborg Teaters dramatisering af H.C. Andersens ’Snedronningen’.

Allan Toft

Kultur
17. december 2013

 

Snedronningen rummer al gru og al skønhed i verden. Men det er tydeligvis gysende svært at realisere H.C. Andersens kærlighedseventyr som teater.

Aalborg Teater har ellers sejret for vildt denne sæson med både Clavigo og Den spanske Flue. Men med Snedronningen ryger tilskueren fra de himmelske højder lige lukt i helvede sammen med Snedronningen som ondskabshersker.

For hvad vil denne musicaldramatisering egentlig med historien? Og hvem vil den fortælle den til – børn eller voksne? Vidar Magnussen og Kim Bjarke, der også var makkerparret bag Shakespeare-omdigtningen Kan trolden tæmmes på Nørrebro Teater sidste år, har ikke foretaget noget klart valg. De har heller ikke fundet ud af, om eventyret er en gyser eller en kærlighedshistorie – eller en trendy teaterkoncert.

Ikke rigtig sjovt

Væk er en oprigtig fortolkning. Og pist er detaljerne. Lille Gerda mister for eksempel ikke sine røde sko. Til gengæld løber hun rundt i kortærmet sommerkjole i Camilla Bjørnvads næsten PH-inspirerede byscenografi. Og snedronningens spejl ligner en elektrisk torturbænk. Det er ikke for børn, dette her.

Merete Mærkedahl er ellers så fin og insisterende i rollen som lille Gerda. Hun har virkelig evnen til at opføre sig som en lillepige, der helt spontant følger sit hjerte og vil finde sin forsvundne Kai. Og skuespillereleven Kasper Dalsgaard spiller Kai med ungdommelig uro i kroppen gennem Lapland og alverdens eventyrsale – og med en lovende sangstemme.

Alligevel er der ingen i ensemblet, der bliver rigtig sjove. Jakob Højlev Jørgensens krage får de små til at grine, fordi han taler finsk. Og Mads Rømer Brolin-Tani får de gamle til at grine, fordi han taler ligesom Jørgen Reenberg. Men det er ligesom det.

Ikke rigtigt eventyr

Lise Baastrup har rollen som selve Snedronningen. Hun har gigantisk pondus og isfnysende stemme – og hun kan holde publikum i skrækgreb, når hun truer med at forvandle små børn til gnomer. Men nogen interessant skikkelse bliver hun ikke. Desuden ligner hendes kostume mere Frihedsgudinden i New York end en isherskerinde ved Nordpolen.

Jesper Kjær har ellers gendigtet muntre vers om livets gebrækkeligheder. Men sangene har intet med Snedronningen at gøre. »Du gik din vej uden at sige farvel,« synger lille Gerda, som om hun var med i en Rasmus Seebach-teaterkoncert.

Næ, her kunne Gunvor Reynberg og Christian Dahlberg hos Eventyrteatret have ramt familiemålgruppen meget klarere. Eller holdet bag Skammerens Datter, for eksempel.

Lille Gerda skal nok komme i himlen. Men hun har godt nok svært ved at få forestillingen med op blandt de mange stjerner.

Snedronningen. Dramatisering: Vidar Magnussen. Musik: Julian Berntzen. Oversættelse: Kim Bjarke (dialog) og Jesper Kjær (sangtekster). Instruktion og bearbejdelse: Kim Bjarke. Scenografi: Camilla Bjørnvad. Koreografi: Rebekka Lund. Kapelmester: Niels Søren Hansen. Aalborg Teater til 21. December. www.aalborgteater.dk

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her