Læsetid: 3 min.

En uartig dreng

Vitello er ikke Emil fra Lønneberg, men en moderne skarnsknægt, der altid i sidste øjeblik får reddet sig ud af diverse situationer. Han er en moderne seriehelt, og bogen om ham er en velfortalt, velkomponeret og moderne seriebog
6. december 2013

Alt er som det plejer i rækkehuset ved ringvejen. Han bor der stadigvæk med sin mor, Vitello, der fik sit navn, fordi mor engang boede i Italien og dér mødte hans sjuft af en far, som han aldrig selv har mødt. De får stadig ret ofte spaghetti med riveost, Max og Hasse og møgungen William er der også stadig. Og Vitellos hemmelige kæreste Kamma og papfar Gregers. Selvom alt er som det plejer, er Vitello vild af spænding. Det er nemlig jul, hvilket betyder julegaver. Vitello udspørger mor om, hvad han får, men så er det, hun siger det. At der kun er julegaver til børn, der har været artige. »Og så kan du jo tænke lidt over hvor artig du har været i år?« Vitello behøver ikke tænke længe. Han ved godt, at han ikke har været »så rasende artig.«

Vitello er dog som altid opfindsom. Han vil købe en vidunderlig julegave til mor, så hun glemmer alt det uartige, han har gjort og som køber vidunderlige gaver til ham. Han får lov at sælge de tomme flasker og har så 39 kroner, lige præcis hvad et vidunderligt piskeris (mage til det han har ødelagt) koster. Han skal lige til at købe det, men ved siden af ligger legetøjsbutikken og uden at vide, hvordan det sker, kommer han i stedet til at købe en monstermaske. Til sig selv. Vitello ved godt den er gal og er ikke stolt over situationen. Det viser sig jo, at der trods uartigheder er en masse gaver under juletræet. Alle sammen til Vitello. Blandt andet en monstermaske fra mor, mage til den han selv har købt. Vitello er for en gangs skyld mundlam. Til sidst ligger kun hans egen gave til sig selv tilbage. Han tænker hurtigt. Han giver gaven med monstermasken til mor, der overrasket åbner den. Vitello forklarer: En monstermaske er det allerbedste, han kunne forestille sig og fordi mor er den allerbedste mor i verden, skal hun også have en.

Mens Vitello pruster over egen opfindsomhed i sidste øjeblik, tørrer mor rørt en tåre væk og juleglæden er intakt. Det er Vitello-historierne i en nøddeskal. Han er ikke Emil fra Lønneberg, men Vitello fra rækkehuset, en moderne skarnsknægt, der altid i sidste øjeblik får reddet sig ud af diverse situationer. Hans opfindsomhed grænser til det udspekulerede, hvis det ikke indimellem er det, men han har en charme, det er svært ikke at holde af.

Vidunderlig velkendt

Ligesom alt er som det plejer hos Vitello og mor, er skrift og streg det også. Kim Fupz Aakeson skriver med rappe replikker og en indskrevet mundtlighed. Men han leger også med rytmen. Historien er fortalt gennem korte sætninger, gennem hovedsætninger, der adskilles af komma og gennem opremsninger, der adskilles af punktummer. Det giver en meget dynamisk tekst, der tiltaler såvel læser som lytter. Fupz veksler ligeledes på sin velkendte facon mellem det morsomme, det alvorlige og til tider pinlige.

Der er også stadig en speciel dybde i Niels Bojesens baggrundsløse tegninger på indbydende farveflader. Illustrationerne veksler mellem situationer og de samme opremsninger af ting som i teksten. Vi ser Vitellos ønsker, vi ser de ting, han overvejer at købe til mor og en billedopremsning af de uartige ting, han har lavet i årets løb. Bojesen giver karakter til Vitello med saligt smil ved tanken om gaver og et ligeså betænkeligt ansigtsudtryk, da det går op for ham, at det kun er artige børn, der får, og vinklen på øjenbrynene afslører bekymring over køb af gave til sig selv og ikke til mor.

Der er et meget fint sammenspil mellem tekst og billede. Det er ikke kontrapunktisk, Fupz og Bojesen fortæller samme historie. De understøtter hinanden og skaber tilsammen den charmerende Vitello og hans verden. Vitello køber en vidunderlig julegave blev skrevet og publiceret som en julegave i en anden landsdækkende avis sidste år, men er som nummer 13 den seneste bog i serien. Alt er altså som det plejer hos Vitello. Samme format, samme streg, samme tone og det er vidunderligt. For Vitello er en moderne seriehelt, og bogen er en velfortalt, velkomponeret og moderne seriebog. Og en god seriebog er som juleaften. Der må ikke ændres på den traditionsrige skabelon, men gerne alligevel være spændende som en overraskende julegave. I rækkehuset hos Vitello er det den bedste jul med de mest vidunderlige julegaver nogensinde og en bog om Vitello, ville være en vidunderlig julegave under ethvert træ.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu