Læsetid: 4 min.

Fantasiens livsfarlige udskejelser

Hans Egede Schacks gamle roman ’Phantasterne’ fra 1857 handler om store forandringer og tidsåndens romantiske forlis. Det har forbavsende paralleller til vores tid
I ’Phantasterne’ har tre drenge et gammelt egetræ som mødested. Dets bratte fald og senere fordeling som brænde til de fattige er en af mange håndfaste symbolske ingredienser.

Karsten Schnack

31. januar 2014

1857 var et godt år for litteraturen, husket for Baudelaires digtsamling Les fleurs du mal og Flauberts roman Madame Bovary. I Danmark var der ikke meget nyt på færde i romantikkens efterklangstid, men Hans Egede Schacks roman Phantasterne vakte til gengæld ganske usædvanlig opsigt og bifald i hele Norden på trods af sit kontroversielle indhold. Interessen har med god grund holdt sig siden i Danmark, og bogen er genudgivet adskillige gange, en enkelt gang med moderniseret retskrivning og under titlen Fantasterne (1942).

Så konsekvent er man ikke i en splinterny version fra forlaget Jensen & Dalsgaard i en såkaldt nænsom redigering til moderne retskrivning. Den er ikke vellykket i korrekturen, når man f.eks. ændrer ’en Sønnesøn’ til ’en barnebarn’, videre ’Toaster’ til ’skåle’ (!) og flere gange glemmer, at ’de’ og ’dem’ skrives ’De’ og ’Dem’ i tiltale.

Irritamenter, som dog ikke har ødelagt glæden og beundringen under en ny læsning af det forbavsende værk. Kanske letter en modernisering tilegnelsen for yngre generationer. Ellers må man anbefale originalversionen. Bevaret er selvfølgelig dens tidstypiske adstadige stil i alle dens variationer af mundtlighed og skrift, af studentikost vid, af ironi og dristig analyse, litterært farvet af dækkede og direkte citater også på latin. Romanens bevidste led af den lange tradition for skildrede fantastfigurer, fra Don Quixote og videre frem og som forløber for det moderne gennembrud og mangfoldige typeskildringer helt op til vore dage.

At denne førnaturalistiske roman har sin aktualitet, understreges af den introduktion, Frederik Stjernfelt og Søren Ulrik Thomsen har givet den med en god, generel karakteristik og litterær placering og en særlig belysning af det fantasteri, hovedpersonerne udfolder i forskellig art og grad. Tre drenge har som mødested et tusindårigt egetræ i en sjællandsk egn. Conrad er nevø og arving til en godsejer, Thomas hyrdedreng samme sted og Christian, som er søn af sognets præst. De lader fantasien løbe om krige og erobringer, magtdrømme af velkendt feudalistisk karakter, med Christian som den vildeste og grådigste helt, Thomas som en mere snusfornuftig kommentator og Conrad som midtstillet meddigter, central også som den, der fortæller det hele.

At det handler om store forandringer for alle og for tidsåndens romantiske forlis, men politisk liberale gennembrud, markeres straks ved egetræets bratte fald i en storm, der går over egnen, hvorefter det som brænde gives til de fattige. Masser af sådanne håndfast symbolske ingredienser indgår i en meget bevidst og velordnet komposition.

Da de som halvvoksne for alvor begynder at skeje ud og tabe virkelighedssansen, går det efterhånden helt galt for Christian, der forsømmer al uddannelse til fordel for megalomane jegforestillinger, der fører ham langt ind i en psykose og i en galeanstalts varetægt.

Conrad kommer som purung til København for at gå på skole og universitet, men fortaber sig i betagelse af en smækker tante i langvarige og besættende fantasier af meget tydeligt beskrevet, detaljeret sadomasochistisk karakter. Han praktiserer et systematisk rollespil, der tager magten fra ham i en skrue af fantasimæssigt dobbeltspil frem til et sammenbrud i en dæmonisk spøgelsesverden. Han genvinder imidlertid et mentalt helbred gennem hårdt pligtarbejde og pinefuld selvdisciplin over en tyveårig periode af studier, skrabede eksaminer og dog en smuk, knastør embedsmandskarriere. Tredjemanden Thomas bevarer derimod jordforbindelsen og får kun nytte af berøringen med eventyrverdenen.

Socialkarakter

Stjernfelts og Thomsens aktualisering af Schacks karakterstudier er inspireret af Heinz Kohuts narcissismeteori, der er baseret på en social afmagtsfølelse og af kompenserende almagtsfantasier som følge af en generelt svækket faderautoritet. Det passer i øvrigt godt med, at man i romanen så at sige ingenting hører om drengenes ophav. Deres svigtende identitetsoplevelse har paralleller til en vis socialkarakter blandt vore dages ungdom, hvad der bidrager til bogens almengyldighed.

En smule anstrengt virker derimod deres forslag om, at de to unge mænds fantasteri ligefrem skulle være af avantgardistisk observans og svare til det begreb om ’oprørets negative opbyggelighed’, de har lanceret om den selvhævdende følelse af at være oprører.

De diskuterer fint den almindelige, kritiske uenighed om, hvordan romanens slutning og dermed dens udsagn skal forstås. Der sker det, at Conrad på embeds vegne træffer en ung spansk prinsesse, havnet i Danmark som barn og myndling hos hans foresatte excellence. Han forelsker sig tøvende, andægtigt, tvivlende på sine egne følelser, der overrasker og bekymrer ham som et nyt fantasteri. Men kærligheden giver ham en anden mental balance og bliver troværdig, da han erfarer, at det ikke er hendes adelige status, der blænder ham. Thi meget heldigt sker der det, at hun af politiske grunde må afgive sin arveret eller gå i kloster og nu er fristillet som menneske – og nærer samme følelser.

Skal vi tage denne bratte løsning for pålydende, eller er den ironisk, usandsynlig, en forfatters nødløsning, skildring af en vellykket individuation? Eller en liberalistisk trumf, som den liberale politiker Hans Egede Schack lægger sit hjerteblod i? Det er læserens frie valg, siger de to kritiske røster salomonisk.

Så kompositorisk konsekvent som denne finale nu end er, kan man med en måske thomasagtig snusfornuft ryste på hovedet af den ca. 40-årige, korrekte embedsmands betagelse af den 16-17-årige prinsesses noget barnlige, sydlandske livlighed og mindes hans seksuelle eksperimenter. »Så lad der komme, hvad der vil, i Himlen eller på Jorden,« udbryder hun, da hun kaster sig til hans hjerte. Og excellencen siger amen.

 

Hans Egede Schack: Phantasterne. Jensen og Dalgaard. 326 sider. 298 kroner.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Maj-Britt Kent Hansen
Maj-Britt Kent Hansen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu