Den musikalske skabelsesproces er gennem tiderne blevet opfattet som noget tåget og gådefuldt.
Anekdoterne er mange om, hvordan det ene eller andet mesterværk har fundet vej til nodepapiret. For nogle komponister nærmest som et diktat fra højere magter, for andre gennem hårdt arbejde med materialet, muligvis kombineret med en særlig psykisk disposition eller livssituation. Under alle omstændigheder kommer inspirationen ikke ved et tilfælde, kun til den, der har forberedt sig omhyggeligt, mente Gustav Mahler ud fra egen erfaring. Derefter komponerer man sådan set ikke. Man bliver komponeret.
Det er sandt for dyden et gådefuldt fænomen, og derfor er det både modigt og kærkomment, at musikeren og komponisten Ida Bach Jensen har kastet sig ud i et filmprojekt, der forsøger at delagtiggøre os i, hvordan værkerne skrider frem hos tre sprællevende danske komponister.
De er fortællerne, man følger dem hjemme og i marken, musikken klinger, og stykvis folder kameraet processen ud.
Det er ikke overraskende, at deres metoder og materialer er forskellige, men fælles for dem er inddragelsen og sideordningen af mange andre elementer end de musikalske. Musikken har aldrig været mere grænseløs, end den er lige nu.
Kniplingsmusik
Henriette Groth (født 1976) kommer egentligt ganske tæt på Mahlers credo. For hende er komposition en sjælelig søgen, som skal have et konkret modspil i form af håndværket, og det kræver arbejde, arbejde og atter arbejde. Groth udgør et enmandsfirma, hun er også multiinstrumentalist og performer. Filmen åbner med en fascinerende sekvens, der viser de bare fødder danse ballet mellem diverse pedal boards koblet til hendes electronics. Værket åbenbarer sig lidt efter lidt, musikken til en danseforestilling med Groth som orkester, en sang hvis harmonigange undervejs i værkstedet fryser fast i en tidslomme, hvor komponisten bliver væk.
Eva Noer Kondrup (født 1964) arbejder i højere grad med nodepapiret. Vi må acceptere, at dissonansen er vor tids klang, siger hun. Sådan er det bare, efter det forgangne århundredes mangfoldige sammenbrud. Men melodien lever. Hvor Henriette Groth trækker på alskens sangtraditioner, agter Kondrup at skabe helt nyt. Det hjælper terningekastene hende med, chance music kaldes det.
Og en anden helt forbløffende indgang til melodien er kniplingshåndværket, som stadig holdes i hu og hævd i Tyrkiet. Vi følger hende derned på en studietur, og hjemme omsætter hun mønstrets forskellige gennemgående tråde til farvede melodilinjer på nodepapiret. »Tøsearbejde«, kalder Kondrup selv lidt skælmsk sine kniplingskompositioner.
Formidlingskunst
Simon Steen-Andersen (født 1976) skaber også musik på nodepapiret, det har han fået indtil flere store priser for, men i lige så høj grad vil han have snavs under neglene, ud at gå i clinch med virkeligheden.
Musikbegrebet udvides, musikken visualiseres, manipuleres, dramatiseres, improviseres. Et givent fysisk rum inddrages og kobles på den musikalske tid, som en installation i eksempelvis Diamantens lyse atrium med rulletrappen op til udlånsbroen ind til det gamle kongelige bibliotek.
Alle forhåndenværende lydkilder (stole, nodestativer, papirkurve etc.) er stillet op på en slags løbegang for komponisten, som slår på det hele, fulgt af en kameramand. Senere følger koncerten.
Filmen afspilles for publikum i Dronningesalen på en skærm splittet op i to uafhængige forløb. Med en joystick manipulerer komponisten med billedernes og lydens hastigheder. Ved siden af ham i skiftende lyssætninger performer et par musikere i interaktion med den sprælsk uforudsigelige skærm. Simon Steen-Andersen vil bringe noget nyt til musikken, og det må man sige er lykkedes for ham. Man er totalt bjergtaget.
Ida Bach Jensens film er en lille perle af formidlingskunst. For hendes mise en scene er såre musikalsk i videste forstand. I sin omskiftelige montage, i sin dvælen ved detaljen, i sin empatiske insisteren på at åbne og udfolde mysteriet. Komposition burde sendes på en af DR’s kanaler, og den er et must i gymnasiernes musikundervisning.
’Komposition’ (2013). Med Henriette Groth, Simon Steen-Andersen og Eva Noer Kondrup. Instruktion, foto og klip: Ida Bach Jensen. Lyddesign: Lars Halvorsen og Peter Albrechtsen. 55 min.Vises i Husets Biograf i København den 17. januar kl. 19.30. Kan lånes på biblioteket
