1: Pharrell Williams: ’Happy’
I november landede Pharrell Williams fængende soulpopperle som en effektiv energiindsprøjtning mod vintertristesse. Nummeret, der er den amerikanske sangers soundtrackbidrag til animationsfilmen Grusomme mig 2, har vist sig at være et langtidsholdbart hit.
»Happy« er et musikalsk smileyface, der groover velsmurt af sted i midttempo uden umiddelbart at være i stand til at trætte lytteren.
2: Stromae: ’Tous Les Mêmes’
Under navnet Stromae – ’maestro’ på bakkesnagvendt – har unge rwandisk-belgiske Paul Van Havers sat sig tungt på top 10. Her påfaldende lig hans sortsynede 2010-hit »Alors On Danse«, der blev noget nær Eurozonekrisens kendingsmelodi og sågar nåede Danmark. Fuld af fiffige ordspil kombinerer »Tous Les Mêmes« chanson-tradition med et fedladent rumbabeat og en elastisk housebas, når den fra et kvindeligt perspektiv spidder tidens mænd, macho mais cheap. »De er alle sammen ens,« synger Stromae, og hvis man var i det perfide hjørne, kunne man sige det samme om hans produktioner.
3: Stromae: ’Formidable’
Endnu et hit fra belgierens andet album Racine Carrée (kvadratrod, red.), her baseret på et simpelt klavertema og et hiphoppåvirket beat. Stromae løfter hatten for landsmanden Jacques Brel, når han trækker sine raspende r’er ud over denne kuldslåede og sarkastiske ballade om en afvist elsker, der patetisk svælger i sin egen misere.
4: Avicii: ’Hey Brother’
Kvoter eller ikke kvoter, proamerikanisme eller ej – den franske singlehitliste kan ikke sige sig fri fra den svenske superproducers countryficerede hit. Nummeret er som altid en imponerende stiløvelse i skalaforhold. Gradvist bygger det op fra intim countrysang i øjenhøjde, indtil den dér efterhånden velkendte synthesizertrompet banker nummeret op i masseforførende stadionformat med cue til fyrværkerifontænerne.
5: Stromae: ’Papaoutai’
»Hvor er du, far,« spørger Stromae autotuner-metallisk på dette hårdtpumpede dansenummer, mens en syntetisk kazoo borer sig enerverende dybt ind i øregangen. Produceren, hvis egen far blev dræbt under det rwandiske folkemord, synger om fraværende fædre på en bund af afrikaniseret guitararpeggio og et 90’er-agtigt houseklaver.
6: Indila: ’Dernière Danse’
Kvinden bag dette stykke stemmebåndsgymnastik er kendt for sit samarbejde med en række franske rappere. En grædende simpel sang, der på et faretruende spinkelt grundlag overlæsses med munkekor og pauker. Med sine lige lovligt demonstrative fraseringers mellemøstlige flavour lægger Indila sig op ad store divaer som Natacha Atlas og Dalida. Det høje udslag på sentimentalitetsskalaen er en sikker indikation på, at vi befinder os syd for Alperne.
7: Lorde: ’Royals’
»De har jo ikke noget tøj på,« var den 17-årige newzealandske sangerindes budskab, da hun med sit spartanske, men umådeligt coole nummer om ikke at være rig og kendt tog røven på de internationale popdronninger. Underspillet, velsyngende og fingerknipsende bruger Lorde sine tildelte fire minutter uhyre fornuftigt.
8: Maître Gims: ’Zombie’
Anonym, standardiseret powerpopballade med en patetisk tekst om trøstesløshed og fremmedgørelse. Man skulle ikke tro, at manden bag denne teflonbelagte radiobasker er den zairiskfødte franske rapper, der til daglig er en del af kollektivet Sexion d’Assaut. Albummet Subliminal viser flere sider af Maître Gims, og dette er en af de mindre interessante.
9: Pitbull featuring Ke$ha: ’Timber’
Alverdens tæppebankere må vride sig i misundelse. Hvid arbejderkultur giver sort dansemusik kamp til stregen på dansegulvet, og der er dømt linedance og whiskyshots på dette stykke ADHD-pop, hvis ophavsmænd har haft snablen i samme hitopskrift som Avicii.
10: Daft Punk: ’Get Lucky’
Pharrell Williams er genganger som gæstevokalist og medsangskriver på den franske houseduos monsterhit fra foråret 2013, der stadig ikke har sluppet sit tag i hitlisterne rundt i verden. Sjældent smitsom disco til alverdens håbefulde skibe i natten. Her kan man da tale om fransk musikeksport af internationalt format.
Men hvor er det en plage med alle de reklamer, der er kommet på youtube.