Anmeldelse
Læsetid: 3 min.

En grum historie

’Alverden god Nat’ er en ny opera om Jens Munk, nordmanden der i 1619 sejlede ud for at finde Nordvestpassagen
Kultur
15. januar 2014

Peter Bruun og Ursula Andkjær Olsens nye opera om den norske søfarer Jens Munk kommer i havn i 200-året for Norges og Danmarks adskillelse – i 1814 efter 428 års rigsfællesskab. Og for os danskere kan operaen være endnu en påmindelse om, hvor meget vi skylder nordmændene i den historiske leverance af stof til vores nationalfølelse. Jens Munk blev født i 1579 som uægte barn af en herremand og satte ud på sin første sørejse, da han var 12 år. Munk blev kaptajn i flåden under Christian IV, kongen udsendte ham på flere polarekspeditioner, den tredje i 1619 for at finde Nordvestpassagen til Indien og Kina.

Men det lykkedes ikke for Jens Munk og hans 64 mand store besætning. De sad fast i isen i Hudson Bugten, kun Munk og to sømænd overlevede. »Alverden god Nat,« skrev Munk i et tiltænkt afskedsbrev ude i isens favntag. Men tilbage kom han, ikke til hæder og belønning, men til straf for at have forlist kongens skibe og mandskab.

Økonomi og fantasi

Jens Munks historie er grum og dragende, han var gjort af det samme stof som de største opdagelsesrejsende. Hvad driver et sådant menneske? Sejler han ud for at gøre sin far og sin konge ære? For at flygte fra sin ensomhed? Spørgsmål og svar duver sagte op og ned i det kolde ocean, som manes så realistisk frem i Bruun og Andkjær Olsens kammerspil.

Isen er den egentlige hovedperson, personificeret af sopranen Helene Gjerris, gestaltet som en søster til H.C. Andersens Snedronning. På forunderlig vis associerer hun også med sine kuldslåede strofer til elverkongens datter i en helt anden verden. Men isen er naturligvis kvindelig, ligesom havet omkring Danmark er moderligt.

Derfor synger Gjerris også Jens Munks mor, som omslutter sin genstridige dreng i sit umådelige følelseshav. Isen lokker Jens Munk, den lader skibene gå ned, men sparer hans liv. Den ses in natura på bagscenens projektioner af gamle dokumentarfilm, og dens kræfter og farvespil kommenteres af det glimrende færøske amatørkor, som agerer den græske tragedies kor og som statister på søvejen. Økonomi og fantasi er løsnet i denne ikke nemme opgave: at skabe en opera om menneskets møde med den ubarmhjertige natur. Det er et behændigt greb at lade en fortæller sætte de historiske rammer, og Meike Bahnsen gør det godt hjulpet af sine dukkeførelser i en virkningsfuld laterna magica. Jens Munk synges af barytonen Andreas Landin med den lidt utaknemmelige opgave at skulle være så stålsat og ensporet, kun opsat på én ting: at sejle. Man kunne have ønsket sig nogle flere nuancer i det sanglige materiale, for den ene gang, hvor han bryder ud i en lyrisk arie om rejsernes frustrationer, bringer en helt ny klang frem i kraft af Landins smukke legato.

Fin orkestertrio

Alverden god Nat spiller fem kvarter, og man må rose det samlede kollektiv for en forestilling, som holder tilskueren i ånde ved at integrere så mange virkemidler og frem for alt ved at forenkle dem. Og samtidig oplever man en tidløshed, en langsomhed i spring, gentagelse på gentagelse, en fortløbende fortælling om menneskets ambitioner og nederlag, sådan som Ursula Andkjær Olsens libretto folder historien ud.

Peter Bruuns partitur trækker på nyt og gammelt i organiske overgange, eksempelvis julesalmen »En rose så jeg skyde«, og udnyttelsen af de tre udklædte musikere er noget nær optimal. Kontrabas og basklarinet var langt hen ad vejen et fyldestgørende akkompagnement sammen med det diskrete slagtøj. Men bassisten Jens Egelund trakterede også dobroen, en slags resonerende guitar, ligesom han greb en ukulele, entrede scenen som pirat i underhylere og gav en rabaldervise om at tørre røv i de kapredes flag. Slagtøjsspilleren Frans Hansen mestrede også den grønlandske tromme, spillede på sav og optrådte meget morsomt som dukkefører og stemmegiver til en noget brystfikseret Christian IV. Vist var der brug for en dirigent, og den opgave løste Casper Schreiber diskret og sikkert fra sin plads på første række.

 

Peter Bruun: ’Alverden god Nat’. Libretto: Ursula Andkjær Olsen. Instruktion: Rolf Heim. FIGURA Ensemble. Vokalensemblet MPIRI. Dirigent: Casper Schreiber. Operaen, Takkelloftet. Spiller til 17. januar. Herefter på turné.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her