Som garvet skaklæser med godt 60 års erfaring i netop dén branche har jeg gennem tiden haft lidt af hvert mellem hænderne, men Jan Løfbergs spritnye murstensbog om den danske stormester Bent Larsen (1935-2010) savner fortilfælde. Bogen er på godt 1.100 sider, vel at mærke dobbeltspaltede, og så er der endda blot tale om første bind i et trebindsværk.
Men forklaringen på mammutstørrelsen er den enkle, at Løfberg har ønsket at samle Larsens samlede oeuvre, lige fra barndomsdagene i Holstebro til den aldrende mesters livsafslutning i Buenos Aires. Rub og stub er med, samtlige tilgængelige partier. Men derudover er bogen en sand guldgrube af skildringer – og fotografier, ikke alle lige skarpe, men des mere autentiske – af mennesker og miljøer på Larsens vej.
Når man selv har oplevet mange af disse begivenheder, er det lige før, nostalgiens små tårer begynder at trille. Et godt eksempel er beskrivelsen af den legendariske café Willis Place på Vester Voldgade i København K. Her flokkedes »akademikere, kloge hoveder, halvstuderede røvere, journalister, fotografer, reklamekonsulenter og smukke kvinder« (Miss Danmark anno 1958, Vivi Bak, søstrene Lone og Helle Hertz). Og midt i dette sammenrend var der så placeret tre skakbrætter. Blandt de skakspillere, man kunne støde ind i her, var Jens Enevoldsen og Bent Larsen, der boede lige om hjørnet i Studiestræde. Der var 28 års forskel mellem de to mestre, men kemien mellem dem fejlede endnu ikke noget. Ville man have en mere overkommelig modstand på de 64 felter, kunne man udfordre nogle af de James Dean-typer, der havde deres gang på stedet, eksempelvis en ung skuespiller ved navn Klaus Pagh.
Kys mig godnat
Det siger sig selv, at jeg kun har gennemspillet en brøkdel af partierne – og at der er nok til resten af mine dage. Det siger også sig selv, at LARSEN (som bogen lakonisk nok hedder: Versalerne er velovervejede!) har kastet glans og glæde over mine første dage i 2014. Bogen er ikke til låns, ikke 10 vilde heste skal fjerne den fra min reol, så man må selv anskaffe sig den.
Vi skal se et parti fra Nimzowitsch Memorial i 1960, hvor ’Larsenmand’ (som Enevoldsen havde for vane at kalde ham) rundbarberer den senere danmarksmester Bent Kølvig, der som sort letsindigt havde valgt at rokere langt, lige ind i Larsens lumske løbere:
1.g3 e5 2.Lg2 d5 3.Sf3 Sc6 4.0–0 Lg4 5.c4 dxc4 6.Da4 Dd7 7.Dxc4 f6 8.Sc3 0–0–0 9.d3 h5 10.Le3 h4 11.Sxh4 Sge7 12.Tfc1 g5 13.Se4 Le6 14.Da4 Sd5 15.Sxf6 ... (Se diagrammet).
15. Df7 16.Txc6 Sxe3 17.Tac1 Sxg2 18.Dxa7 og 1-0. Der er mat i næste træk på a8 eller c7.
»Kys mig godnat,« som Osvald Helmuth dengang sang.
’LARSEN’, Jan Løfberg i samarbejde med Bent Larsen og Erik André Andersen. Løfbergs Forlag,1.110 sider intropris 399 kroner
