Læsetid: 3 min.

Poesiens mødesteder

Nordbrandt og Tranströmer belyses litterært ud fra typiske lokaliteter i deres poesi i Louise Mønsters meget vellykkede sammenligning
Henrik Nordbrandt og Tomas Tranströmer tager afsæt i konkrete steder i en art konfrontation med den faktiske virkelighed. Louise Mønster finder vej til de to digteres steder.

Jakob Dall

17. januar 2014

For en del år siden var det store begreb inden for litteraturvidenskab komparatisme, og studiet kaldtes på Københavns Universitet da også ’almindelig og sammenlignende litteratur’. Siden er litteraturteori blevet et bærende element, og komparatismens ide er blødgjort under navnet intertekstualitet, dvs. et teksternes møde, egnet til sammenligning uden påstand om, at de har påvirket hinanden. At sådanne digteriske slægtskaber finder sted, er ganske selvfølgeligt. Og at der den sidste snes år er opstået en skærpet opmærksomhed om netop steders betydning i digtningen, er tydeligt. Seamus Heaney skrev om og skabte selv en ’poetry of place’, den svenske lyriker og kritiker Göran Printz-Påhlson ligeså, ligesom filosoffer og teoretikere har beskæftiget sig med stedets begrebsmæssige historie.

Nu er topografisk eller stedsbestemt digtning ingenlunde noget nyt, tænk bare på Ewald og hans Rungsteds lyksaligheder. Blichers jyske hedeture, Jensens Memphis Station eller Rifbjergs Amagerdigte – for ikke at tale om hele hjemstavnslitteraturen. Men at interessen for stedet som litteraturhistorisk og -kritisk incitament kan give ny indsigt og fortolkningsmæssige afkast, er Anne-Marie Mais store trebindsværk, Hvor litteraturen finder sted (2010-11), et flot eksempel på.

Stifinder

Louise Mønster, lektor ved Aalborg Universitet, er lidt af en stifinder i sine studier i nordisk lyrisk modernisme, som hun viste i Nedbrydningens opbyggelighed (2009) og nu udmønter i en ny koncentration om to af sine yndlingsskikkelser med Mødesteder. Om Tomas Tranströmers og Henrik Nordbrandts poesi. Her er synsvinklen visse typiske lokaliteter, som de optræder hos de to digtere i al deres forskellighed, men dog med så megen sproglig affinitet, at en sammenligning giver mening og eksistentiel efterklang. Vejen gennem bogen går fra mure og vægge til huse, pladser og torve, gader, stationer og tog, hav og skov.

Man kunne frygte, at det hele endte i almindeligheder eller et fællesgilde for alverdens poesi, al den stund hele den filosofiske samtale om stedet er lovlig diffus eller ikke kommer ud af stedet af lutter spidsfindighed. Men projektet er vellykket udført, fordi Louise Mønster er en erfaren læser, en sensitiv fortolker og en vidende, velskrivende sprogbruger. Så når hun spørger så godt om vej i et digt, får hun gode svar. Og på den måde opretter hun to digterprofiler i musikalske kontraster.

Digte på rejse

Fælles for de to digtere er, at de tager afsæt i konkrete steder i en art konfrontation med den faktiske virkelighed, men i en subjektiv tilegnelse, som det i øvrigt gælder for en uendelighed af såkaldt centrallyrik, der netop foregår i et jeg mellem mur og rum, i naturen til lands og til vands og på rejser. Ikke mindst tog og stationer er en yndet og elsket transport fuld af symbolske tilbud til fantasien, og kapitlet om skinnevejen leverer en hel lille toghistorie, ligesom alle afsnittene med digtenes hjælp strutter af dampende energier.

De to digtere reagerer forskelligt på elementerne. Nordbrandt er f.eks. mere havets end skovens digter. Det afkaster positive oplevelser, mens skoven for ham er en skummel affære. Tranströmer ser til gengæld skovens træer som åbninger med noget universelt, en generel tendens, der her kaldes en holistisk livsfølelse med retning mod det metafysiske. Nordbrandt er skeptiker, erklæret ateist, med konsekvenser for hans mange skildringer af huse, som forekommer gådefulde, uhyggelige i al deres åbenhed. I grov sammenfatning lyder det nok som tør kategorisering af de to digteres sproglige suverænitet og forfinede rigdom af nuancer, men det nødvendige pedanteri i et universitetsmæssigt skriveri nyder godt af stoffets iboende brændbarhed og løfter formidlingen til glæde for læseren.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Christian Droulon Ifversen
Christian Droulon Ifversen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu