Læsetid: 2 min.

12 Years a Slave: En forstilt affære

’12 Years a Slave’ tager på en gang afstand fra ydmygelse og svælger i den, og det gør filmen til en tvetydig affære
Måden, hvorpå McQueen lader kameraet dvæle på lidende mennesker og magtudøvelse, mens han fylder lydsiden med piskesmæld og støn i lange, udpenslede scener, har noget meget tvetydigt over sig. Hvor manuskriptet fordømmer ydmygelsen, der dyrker filmsproget ydmygelsen. Fascineret og med strejf af nydelse. Det virker hyklerisk

Måden, hvorpå McQueen lader kameraet dvæle på lidende mennesker og magtudøvelse, mens han fylder lydsiden med piskesmæld og støn i lange, udpenslede scener, har noget meget tvetydigt over sig. Hvor manuskriptet fordømmer ydmygelsen, der dyrker filmsproget ydmygelsen. Fascineret og med strejf af nydelse. Det virker hyklerisk

Foto fra filmen

20. februar 2014

12 Years a Slave er en film, som har bevist sin påstand, allerede inden man sætter sig biografsædet. Slaveri er grusomt og vederstyggeligt. Ingen bør tage et andet menneske som slave.

Det vil de fleste være enige i.

Læs: 12 Years a Slave fortjener en Oscar

Ikke desto mindre bruger instruktør Steve McQueen 134 minutter på at føre bevis for påstanden. Det er den fødte vindersag. Enhver, der har forfædre i et land, som har slaveri på samvittigheden, sidder med en dårlig smag i munden. Og det er meget præcist ramt, når websitet uproxx.com har lavet en serie af ’ærlige filmplakater’ og omdøbt filmen til 2 Hours of Shame.

Det er ikke kun en hentydning til McQueens forrige film Shame, men spidder også satirisk budskabet i 12 Years a Slave. Alle filmens hvide amerikanere svigter, lyver, fortier og begår grusomheder. Det står bøjet i neon, hvem der er ofre, og hvem der er bødler. Og skulle nogen være i tvivl om, hvad de skal føle, så øser McQueen gavmildt ud af sentimentalitet. Filmen er en oplagt Oscar-kandidat; den er nomineret til 9 af slagsen og har allerede vundet blandt andet en Golden Globe. Det er tid til at sone sine synder.

Pinsler iblandet nydelse

Ret skal være ret. Filmen er på mange planer fermt og flot lavet. Tidsbilledet er overbevisende, den er velproduceret og velspillet. Ligesom McQueens to forrige film, Hunger og Shame, er 12 Years a Slave en æstetisk flot oplevelse. Og netop det er paradoksalt.

Mens den ene lækkert filmede ydmygelse efter den anden gled over lærredet, fik jeg en dybt ubehagelig fornemmelse af, at dette portræt af pinsler er iblandet nydelse. Det virker, som om det ikke kun er filmens sadistiske slaveejer (Michael Fassbender) og hans frustrerede frue, der tænder på pisk og pinsler. Måden, hvorpå McQueen lader kameraet dvæle på lidende mennesker og magtudøvelse, mens han fylder lydsiden med piskesmæld og støn i lange, udpenslede scener, har noget meget tvetydigt over sig. Hvor manuskriptet fordømmer ydmygelsen, der dyrker filmsproget ydmygelsen. Fascineret og med strejf af nydelse. Det virker hyklerisk.

McQueen dyrkede også pinsler og ydmygelse i sine to forrige film. I Hunger følger vi IRA-medlemmet Bobby Sands sulte sig ihjel – på det visuelle plan formidlet med ikonsymbolik og Jesus-referencer. Lidelsens ophøjede martyrium. Shame er et portræt af den forpinte Brandon med umætteligt sexbehov og forkvaklet følelsesliv og hans lige så selvdestruktive og selvhadende søster. Sidstnævnte er efter min mening McQueens ærligste og klart bedste film. Nydelse og smerte er tæt forbundet for Brandon – ligesom det synes at være tilfældet for instruktøren. 12 Years a Slave tager på en gang afstand fra ydmygelse og svælger i den, og det gør filmen til en forstilt affære.

’12 Years a Slave’ Instruktion: Steve McQueen. Manuskript: John Ridley. Amerikansk (Biografer landet over)

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Lars R. Hansen
Lars R. Hansen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Lars R. Hansen

"Enhver, der har forfædre i et land, som har slaveri på samvittigheden, sidder med en dårlig smag i munden"

Det tror jeg nu ikke er helt sandt. Der er nok mange, som ikke vil påtage sig en arvesynd for fortidens overklasses forskellige overgreb. Og de fleste af os nedstammer jo fra underklassen, der hverken havde lod eller del i overklassens udbytning, slavehandel og -hold.

Og så har alle større civilisationer holdt slaver i en eller anden facon. Der hvor den europæiske adskiller er, at europæerne som de første og af egen kraft afskaffede slaveriet og forsøgte at indføre og håndhæve et internationalt forbud mod slaveri, hvad førte til konflikter med andre kulturer, der holdt fast i slaveriet, her ikke mindst den islamiske verden, hvor det sidste fuldt offentlige slavemarked i Istanbul blev lukket efter vestlig pres og trusler nogle år efter man i Australien havde indført kvindelig valgret.

Meget er skrevet om slaveriet, men slaveriets oprindelse går faktisk temmelig langt tilbage! I antikken, i det gamle grækenland og romerriget, havde man faktisk også slaver. (når der i det ny testamente står herre og tjener står der faktisk, vist nok?, i den græske grundtekst - herre og slave!)

Også her i Danmark - og i Norden - har man haft slaver. De hed bare ikke slaver, de hedder trælle (deraf ordet træls!). Og som har kunnet se i et afsnittene i den fremragende serie Vikings, så skete der dette når en stormand døde: hans yndlingsslave blev bedøvet og fik halsen skåret over, og lagt op i båden til ham, så de sammen kunne rejse mod Valhal. Men inden da gik hun (for det jo altid en hun) på (sex)omgang mellem mandens fem-seks-otte bedste venner! Også i bedøvet tilstand! Og ja, vi taler vikinger og vi taler om at vi danskere, svenskere og nordmænd mv. også har holdt slaver en gang.

Og ikke mindst tjente Danmark styrtende på at fragte slaver og kolonivarer frem og tilbage - og tilbage og frem - fra den ene verdensdel til den anden! Og intet af dette synes staten DK at ville tage ansvar for! I stedet for hygger især staten DK sig med en forestilling om at "der findes andre mennesker end dem der er danske/de bor i huler og slås hele dagen/det har vi aldrig nogensinde gjort/ (Shubiduas Danmarkssang). Og om at vi som stat da aldrig har haft slaver, haft koloniherrer eller opført os på den måde som f.eks. man har gjort i sydstaterne i USA overfor (sorte, afrikanske) slaver!

En anden ting er at før europæerne kom til Vestafrika (Ghana - hvor mange afro-amerikanere har deres rødder) var der allerede et slavemarked hvor afrikanerne selv solgte og købte slaver - til høvdingene mv. Og i dag findes moderne former for slaveri stadigvæk - tænk på tekstilarbejderne i Bangladesh.....eller minearbejderne i DRC, den centralafrikanske repbulik, og hvordan de arbejder i minerne...

Danmark stod ikke forrest, da lande begyndte at forbyde slaveri, så der blev lovligt holdt slaver i Danmark i 1800-tallet. Først i 1848 blev det forbudt, USA fulgte efter i 1865. I følge Global Slavery Index 2013 er vore dages Danmark en duks på området, men:

"... The forms of modern slavery that manifest in Denmark tend to involve exploitation of vulnerable migrants, whether in domestic work, the sex industry or the informal economy. Recent
research
has highlighted the high numbers of migrants, including a large stream from Eastern Europe, working in the cleaning industry, agriculture and nurseries and as au pairs. The research concluded that while the vast majority of migrants benefit from the opportunity, there are indicators of forced labour in some instances.

As the Government shifted increasing focus to exploitation outside of the sex industry, an increasing number of victims were identified in forced labour in other industries. Up until 2009 only one person had been identified as a victim of forced labour, but the number rose sharply with the increase in focus - with one new case being identified every month in 2012.

Danish businesses are involved in the provision of goods and services globally, resulting in their exposure to modern slavery in their supply chains and their operations in other countries. For example, NGO reports have drawn attention to a Danish company that sought to pro-actively notify their contractors that their employees are working under slave-like conditions, involving confiscation of passports, contracts that change on arrival, and inhumane living conditions. ..."

Noget om ords oprindelse:
Ordet slave der skal læses som s'lave, indeholder ordelen labor, der betyder "arbejder", eller "ved hånde arbejdende". S'et er selvangiveren (refleksiv pronomen), der svarer til det danske ord "sig", altså "ved hånden sig arbejdende".
"Labor er intet andet end det danske (og dermed anagrammatiske) ord "arbejde", udtalt med jysk omvendt ledstilling. Altså orballe (sig), hvor L'erne udtales som et j ligesom i mallorca (J-runen lignede to L'er) .
Der ligger intet i ordet slave, der henviser til tvang.
Slave og arbejder betyder derfor oprindeligt nøjagtigt det samme. Hvis man omtaler fortidens arbejdere som "slaver", bør man derfor også gøre det om de nutidige arbejdere. British Labour Party kan derfor bedst ordret oversættes til Britisk Slave Parti, og ord som f.eks. arbejderkultur og slavekultur bør derfor kunne opfattes som helt synonyme.

(fortsat) Datidens slavemarkeder er derfor helt ækvivalent til nutidens jobformidlinger og vikar-bureauer.
Man kan så hævde at nutidens ufaglærte arbejdere har bedre vilkår, men de er altså stadigvæk slaver i ordets oprindelige betydning.

robert strøm owusu

Jeg er i store træk enig med artiklen, men mener der er et langt større (relateret) problem med ‘12 Years a Slave’. Ok - man behandler slaveriets fysiske/psykiske vold med filmmediets virkemidler, men jo mere saftigt, pågående, skammeligt smukt/rædselfuldt det bliver – jo mere mener jeg også filmen, nærmest akrobatisk, glider henover det at smerten er ‘adresseløs’. Hvad er formålet med filmen? Slaveriet bliver for mig et studie i ondskab og når jeg forlader biografen, kunne jeg lige så godt have set ‘Fredag d.13’. Filmen kommer aldrig i nærheden af større, til alle tider vigtige spørgsmål omkring hvordan mennesker behandler hinanden. Slaveriet har tråde ind i nutiden og til hvordan vi forventer/accepterer at leve idag. Specifikt for afroamerikanere betød den transatlantiske mennesketransport at deres egen historie stopper brat. Jeg er halv ghaneser og har set afroamerikanske turister besøge slavefortene i Ghana og set hvilken effekt det har på mange. 12 Years a Slave pakker en masse ned i en fast-food æske og sender det afsted med pizzabud mod Oscar uddelingen. Det er ikke mit job at sige hvilket ærinde en film bør have, men et eller andet sted er en chance spildt. For mig var Tarantinos ‘Django’ langt mere tankevækkende.

Jørgen Garp

Jeg syntes anmeldelsen og den sidste kommentar til fulde viser, at det de anklager filmen for mere er egne idiosynkrasier end seriøs vurdering af filmen.
Anmeldelsen starter således med en, skal det vise sig, lettere overfladisk konstatering af, at "slaveri er grusomt og vederstyggeligt. Ingen bør tage et andet menneske som slave." Ok da!
Hvorefter det alligevel overrasker Liselotte Michelsen(LM), at denne slavefilm så ensidigt viser, "alle filmens hvide amerikanere svigter, lyver, fortier og begår grusomheder. Det står bøjet i neon, hvem der er ofre, og hvem der er bødler."
Jo men er det ikke, fordi det netop er slaveriets natur, dets grusomhed og vederstyggelighed helt ind til benet? Men måske mangler der den sordin, der kan få infamiteten til at glide ned hos et hvidt publikum?
Så slaveriet er alligevel ikke så galt, så entydigt ondt, at det kan vises entydigt fra ofrenes side - gad vide om en film om Holocaust ville blive underlagt samme krav om på den ene side på den anden side nivellering af djævelskabet?
Således er LMs vigtigste iagttagelse tilsyneladende og logisk nok,"en dybt ubehagelig fornemmelse af, at dette portræt af pinsler er iblandet nydelse."
Ja det er klart, hvis man alligevel ikke andet end overfladisk kan sætte sig ind i slaveriets "grusomhed og vederstyggelighed", så må det være instruktøren, der smånyder svineriet og er småsadistisk og ikke slavesystemet i sig selv, der er "et studie i ondskab", som Robert Strøm Owusu tilsyneladende (også) tillægger instruktøren og ikke slavesystemet!
Jo denne film om det amerikanske svar på Holocaust er lige så uudholdelig at se på, som den er fremragende.