Australiens top 10: Sommerhits i Oceanien

Pharrell Williams: Happy

Pharrells uafrystelige endorfintrip er særdeles velplaceret på de subtropiske breddegrader. For det er svært at forestille sig bedre klimatiske betingelser for tilbagelænet soulpop i adstadigt luntetempo.

A Great Big World & Christina Aguilera: Say Something

»Hey, venner, er I klar til at føle noget?« spørger klaveranslaget. En af den type popballader, der synes at være skrevet med henblik på at kunne fungere som underlægningsmusik til en særligt rørende scene i Dawson’s Creek. Eller måske en Nykredit-reklame i en snæver vending. Det er svært at sige farvel, lærer vi af denne sjælløse sjæler, der trods alt byder på et herligt genhør med campy X-tinas imponerende lungekapacitet, der her viser sig fra en overraskende tilbageholdende side.

Joel Fletcher & Savage: Swing

Den kradsbørstige kiwi-rapper Savage fra Samoa hittede tilbage i 2005 med denne smågakkede hyldest til de kvindelige former. Produceren Joel Fletcher, som repræsenterer den australske EDM-variant Melbourne Bounce, har på dette remix pakket Savage ind i en skinger, højoktan 1990’er-lyd, man kan afsyre døre med.

London Grammar: Strong

Overraskende besøg på top ti fra den alternative, britiske popsensation. Om trioen i en enkelt verselinje har skelet til det norske boyband A1’s gamle hit ’Caught in the Middle’, får vi ikke svar på. Men sanger Hannah Reid viderefører stolt den fornemme britiske tradition for blåøjet fejlernæret soul på dette mygt melankolske nummer, som udfordrer lytterens forventninger til en popsang ved at bygge langsomt op og slutte uden nogensinde at klimakse.

Rudimental featuring Emeli Sandé: Free

Vidtløftig pop fra det britiske electronicanavn Rudimental, der ellers mest gør sig i drum’n’bass og andre mere clubbede foreteelser. Frejdigt låner nummeret elementer på kryds og tværs af genrer: En huggende akustisk countryguitar morfes om til et diskret beat, og en velsyngende sangerinde løfter nummeret op i gospelhøjder.

Vance Joy: Riptide

En kæk ukulele og et uimodståeligt syng-med-omkvæd er drivkraften i dette sikre bud på et sommerhit. »I’ve got a lump in my throat cos/you’re gonna sing the words wrong,« synger Joy med tungen i kinden. Den populære australske singer-songwriter kunne dog godt have holdt sig væk fra den skingre, pibende indiefolk-vokal, som er så uforklarligt populær for tiden.

John Legend: All of Me

Der er rosenblade i dobbeltsengen og fløde i stride strømme, når den amerikanske grammyvinder og popmogul sætter sig bag flyglet for at besynge den monogame kærlighed. Vi er i samme romantiske farvand som Luther Vandross og Lionel Ritchie, men udtrykket er for fadt og karakterløst til at være rigtig overbevisende.

Jason Derulo: Trumpets

Den gennemført irriterende storsælger Derulo er ansvarlig for denne rodebutik, der kombinerer pop, dance og diskofil r&b i en overlæsset produktion. Sangen sammenligner angivelig trompeter med en kvindes numse, hvad man så end skal lægge i det. Med sin overstyrede metalliske falset gør Derulo sig bemærket ved at tale erotikkens sprog så ubehjælpsomt som en 13-årig dreng. »Is it weird that your bra reminds me of a Coldplay song?« Øhm, ja, det er det.

Magic!: Rude

Selv om man kommer fra vinterblege Canada, kan man godt have styr på surfergarnet. Uforstillet pseudocaribisk reggaepop med en herligt forvrøvlet tekst, der vistnok handler om en fyr, der vil giftes med en sur pige. Magic! ligner ganske vist mere renskurede H&M-modeller end rudeboys, men melodien er fængende nok til at blive afspillet på en mobiltelefon i strandkanten.

Lorde: Royals

16-årige Ella Yelich-O’Connor, New Zealands nye hjemmegroede popstjerne, er naturligvis også at finde på den australske hitliste med sin glamourøse, fængslende vokal og sine køkkenvaskrealistiske teenagebetragtninger. Til helårsbrug.