Læsetid: 4 min.

Barn på skinnerne

Engang var det et barskt vilkår at få børn, så blev moderskabet frivilligt, men det har ikke fjernet problemerne. Især ikke hvis man er ung mor. Pia Fris Laneth ser i ny tankevækkende bog ser på moderskab og mødrehjælp gennem 100 år
Gennemgangen af Mødrehjælpens historie er på ingen måde kedelig lektielæsning. Foto: Scanpix

Gennemgangen af Mødrehjælpens historie er på ingen måde kedelig lektielæsning. Foto: Scanpix

7. februar 2014

Da jeg var 17 år, fik jeg en abort. Det forekom mig dengang ret uproblematisk og blev arrangeret så belejligt, at jeg uden at gå glip af noget kunne fortsætte mit teenageliv – det var den sommer noget med en cykeltur i Norge og kanosejlads på Gudenåen, hvorefter jeg fortsatte i 2.g. Loven om fri abort var blevet vedtaget blot fem år inden, jeg fik brug for den. Men for mig var den ret allerede en selvfølge.

Når man læser Moderskab og Mødrehjælp af journalist og forfatter Pia Fris Laneth står det gribende klart, hvor mange tragedier, der ligger forud for, at den lov blev vedtaget i 1973. Bogen er en grundig gennemgang af det danske samfunds holdning til det at være mor gennem de seneste 100 år, herunder ønsket om ikke at føde det barn, der er på vej.

Stærkt står bogens hjerteskærende beretninger, fx fra en anden ung gravid kvinde – teenager som jeg selv – der tilbage i 1932 skriver til sin læge: »Tror De ikke, der endnu er håb … Det er en skandale for mig, min kæreste og ikke mindst mine forældre … Åh, vil de ikke gøre mig fri for alt det, hjælp mig til at blive en ung kvinde igen! Når man først har fået et barn, er man ingenting mere.«

Blodigt undertøj

Bogens historiske gennemgang i otte kapitler er flettet sammen med otte portrætter af unge mødre anno 2014. Jeg havde set mest frem til portrætterne og egentlig tænkt, at den historiske gennemgang kunne blive en omgang lektielæsning. Sådan er det ikke. Historien er underholdende og medrivende fortalt. Man forstår og oplever.

Vi er f.eks. med en majaften i 1913, hvor en banevogter på en jysk togstrækning bliver alarmeret af spæde klynk og finder en nyfødt pige på skinnerne. Det viser sig, at en ung mor har født den lille pige på et togtoilet, smækket sædet ned, hvorved bunden af kummen har åbnet sig, og barnet er havnet på skinnerne. Den unge mor vender tilbage til sin intetanende familie i kupeen for senere at gå hele vejen hjem fra stationen, og som det forventes af hende servere aftenkaffen, før hun i al hemmelighed får vasket sit blodige undertøj og går i seng med stærke smerter og navlesnoren hængende fra underlivet. Da hun bliver afsløret, er der ingen kære mor. Hun idømmes otte måneders forbedringshus.

Det var dengang den ugifte mor risikerede fordømmelse, udstødelse og fyring. Ligesom kvinderne blev straffet hårdt for fosterfordrivelse, og som det hed ’at sætte barnet ud’.

Otte år senere i 1921 er der trængsel foran Østre Landsret ved retssagen mod Dagmar Overby, som står anklaget for at have ombragt de plejebørn, hun har fået betroet i sin varetægt af ulykkelige mødre. Hun tilstår at have dræbt 16 børn, flere af dem har hun brændt i kakkelovnen i sin lille lejlighed. Der er mistanke om 25, men politiet kan kun finde beviser i ni sager. Pressen døber hende Englemagersken.

Sagen sætter fokus på plejebørn og enlige mødres elendige forhold og fører frem mod Mødrehjælpens stiftelse i 1924.

Ideen til bogen er opstået hos Mødrehjælpen, som har støttet projektet økonomisk, men ifølge forlaget givet skribenten frie hænder undervejs. Den baggrund for bogen kan man ikke læse sig til, og det er en skam. Som læser vil jeg gerne kende præmisserne.

Det er så et held, at Mødrehjælpens arbejde bugner af gode historier, og at Pia Fris Laneth formår at lade beretningen spejle hele tilblivelsen af den moderne velfærdsstat og udviklingen i synet på det at være mor, fra noget skæbnebestemt til frivilligt moderskab.

Undervejs er der mange, som stritter imod. K. K. Steinke, der med sin socialreform ses som velfærdsstatens fader, var ikke begejstret: »personligt er jeg aldrig med synderlig varme gået ind for seksualklinikkerne«. Og Dansk Kvindesamfund mente bestemt ikke, at uægte børn skulle have samme rettigheder som børn født i ægteskab af hensyn til »den ægteviede hustrus retsstilling«. For kvindesamfundet var de mødre, der var værd at støtte, dem der var gift.

Hårrejsende skildring

Men tiderne skifter. Ikke mindst efter loven om fri abort. Mødrehjælpen bliver nedlagt og genopstår i privat regi, for det viser sig ikke overraskende, at der stadig er brug for støtte til (enlige) mødre (og fædre i øvrigt). I dag er et af problemerne, at kvinderne, især de unge, af omgivelserne presses til ikke at få barn.

I bogen portrætteres otte mødre, som har fået barn i en ung alder – ofte mod familie og venners råd. Alle har de på et eller andet tidspunkt fået hjælp af Mødrehjælpen. Det er vidt forskellige kvindeskæbner fra tyrkiske Kevser med en baggrund som astrofysiker til Sabrina, der stædigt kæmper for sit barn mod alle odds og en tung social arv.

Mødrenes historier er systematisk og meget detaljeret beskrevet, det går lidt ud over det personlige portræt af den enkelte, men giver til gengæld et godt billede af de mangeartede problemer, de unge kvinder står over for. Historien om Sabrina er eksempelvis en hårrejsende skildring af rejsen fra institution til institution. Sabrina og hendes nyfødte datter overvåges på samme måde som unge kvinder i 60’erne blev sendt til overvågning på institutionen Nebbegaard forud for en abort for at sikre, at de ikke inderst inde ønskede at få barnet. F.eks. gik det ikke an at vise interesse for en anden kvindes babystrikketøj, da dette kunne tolkes som en længsel mod moderskab og afstedkomme, at den ønskede abort ikke blev bevilget.

Moderskab og Mødrehjælp er en tankevækkende skildring. Fra dengang, hvor det var umuligt at vælge fra og et ofte barskt vilkår at få barn. Til i dag, hvor det er en selvfølgelig ret at vælge fra, og det – overraskende for en del – stadig kan være en barsk oplevelse at få ønskebarnet.

Karen Gahrn er redaktør på magasinet Ud & Se

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Maj-Britt Kent Hansen
Maj-Britt Kent Hansen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu