Anmeldelse
Læsetid: 4 min.

Den bedste journalist

Gregers Dirckinck-Holmfeld har skrevet en biografi ud over det almindelige om en ener i dansk presse. Nogle gange skrev Ekstra Bladets chefredaktør Frejlif Olsen ikke med pennen – den skrev med ham
Kultur
14. februar 2014
Frejlif Olsen var chefredaktør på Ekstra Bladet til sin død i 1936

Frejlif Olsen var chefredaktør på Ekstra Bladet til sin død i 1936

Holger Damgård

Elsket, hadet, frygtet, beundret, foragtet. Følelserne for Frejlif Olsen, Ekstra Bladets navnkundige redaktør fra 1905 til hans død i 1936 var mangfoldige og mangeartede. En ting kunne man være sikker på: følelserne for den vildt flittige og i perioden i dansk presse dominerende personlighed var aldrig lunkne.

Journalist var Olsen til fingerspidserne. Den bedste danske journalist, kaldte en konkurrent ham. ’Blækhustømmeren’ kaldte andre ham, hvilket jo også vidner om redaktørens arbejdsmetode. Skrivemaskinen blev aldrig hans ven, uanset produktiviteten som ufravigeligt indebar dagens leder samt en strøm af anmeldelser af musik, teater, bøger, satiriske klummer, notitser, kort sagt alt inden for faget. I de tider opfattede redaktørerne ikke faggrænser som hæmninger.

Frejlif Olsen udviklede meninger om siger og skriver alt og indfattede sine holdninger i velskrevne altid veloplagte artikler, hvis temperament måske til tider var budskabet, men som på den anden side i vid udstrækning røbede grundigt kendskab til de behandlede emner. At Olsen kom dertil skyldtes en arbejdsomhed, man har svært ved at forestille sig i mere moderne sammenhæng. Olsens liv var bladet, bladet var Olsens liv. En strubekræft – efter årtiers lystig cigarrygning – fældede den store mand, standsede leveringen af den daglige strøm.

Om denne ener i dansk presse har Gregers Dirckinck-Holmfeld skrevet en biografi ud over det almindelige i genren. Bogen kan ses som en naturlig opfølgende uddybning af forfatterens tobindsværk om Ekstra Bladets historie: Tør – hvor andre tier (2003-2004), hvori Frejlif Olsen selvsagt fik sin rigelige plads. I Frejlif – Ekstra Bladets utæmmelige redaktør folder Dirckinck-Holmfeld skikkelsen ud, kortlægger det lange liv i bladets ufravigelige tjeneste og anskueliggør det Olsenske talents omfang. Det sidste sker gennem righoldige citater fra artikler og ledere, der hver for sig og tilsammen vidner om en journalistisk skrivekunst, man kan gå i knæ over. Den kraft, der udgår fra Olsens pen, har i vidt omfang overlevet tidens tand. Sproget er rigt og varieret, dynamisk, billedrigt, til tider proppet af viden og oplysning. Hvor fortiden viser sig er i den overdrevne brug af kraftudtryk.

Vand og brød

Dirckinck-Holmfeld beundrer sit objekt, men har med stille humor blik for Frejlif Olsens kolossale fejlmargin og for det temperament, der ikke sjældent bragte ham og avisen nær afgrundens rand. Dirckinck-Holmfeld påviser det særlige karaktertræk i redaktøren, der nu og da i halvblindt raseri også drev ham ud over kanten. Den voldsomme drift i Olsen for at overbevise sine læsere og slå fra sig, så de folk han foragtede, og som han var overbevist om trængte til øretæver, fik blod om munden, var ikke noget, han altid kunne styre. Nogle gange skrev han ikke med pennen, pennen skrev med ham, hvilket én gang bibragte ham chokerende fire måneders fængsel på vand og brød.

Gregers Dirckinck-Holmfelds studier i mand og periode er betydelige. Metodisk holder forfatteren sig i meget høj grad til det primære journalistiske kildemateriale, som jo i den forstand er Frejlif Olsens imponerende produktion. Dirckinck-Holmfeld arbejder sig systematisk omhyggeligt frem gennem alle de genrer, som redaktørens blækhus lagde blæk til og påpeger, at en teateranmeldelse ikke nødvendigvis udelukkede andre indfald. Da Olsen er i Dagmar-teatret og rosende anmelder et stykke med Poul Reumert i hovedrollen, får han tillige klemt den besked ind i teksten, at Bodil Ipsen er til stede blandt publikum – altså uden at bestille noget for de 35. 000 kr. hun oppebærer i gage om året på teatret. Olsen får også svirpet sine ’sløve’ anmelderkolleger. Samme dag har han skrevet leder om en planlagt afgift på billetter til fodboldkampe, plus det løse.

Med Dirckinck-Holmfelds ord: ingen tvivl om at Frejlif Olsen skaber Ekstra Bladet og dermed en ny journalistik i Danmark. På godt og måske også lidt mindre godt. Selvretfærdigheden, som også er Ekstra Bladets arv, knæsætter han unægtelig. Den egenoplevelse har holdt sig i fin form siden. Intet under, at den senere Victor Andresen så Frejlif Olsen som et forbillede i det ophøjede ekstrabladske skallesmækkeri, der kan ligne menneskeofring. Redaktør Olsen var, når noget stod på spil, nådesløs og holdt ikke op, før ofret lå ned.

Klarsyn som Churchill

Når det er sagt, og også den side af sagen fremholder Dirckinck-Holmfeld bogen lang, bankede Ekstra Bladets og dets redaktørs hjerte for de små i samfundet, for de udstødte og dem uden magt. Det sidste skal dog tages med det forbehold, at Frejlif Olsen ikke kunne døje kvindesagen og ikke skaffede sig ægte øje for undertrykkelsen af det køn, han ellers havde et sundt blik for.

Mod slutningen af Frejlif Olsens liv måtte omstændighederne tvinge ham til at beskæftige sig med udviklingen i Tyskland. Fra første færd var han klar over, at nazismen var en verdens ulykke og udviste klarsyn som Churchill. Den holdning lagde han mildt sagt ikke skjul på, og dette medførte problemer, efter den kyniske pragmatiker Erik Scavenius blev Politikens Hus’ bestyrelsesformand. Den senere udenrigs- og statsminister forlangte ro i forholdet til Hitler og blandede sig derfor i begge blades – især Ekstra Bladets – journalistik.

Gid fanden havde det hele, sagde Frejlif, men forblev på den nu vaklende post til døden udfriede ham af irritationen.

Gregers Dirckinck-Holmfelds bog er ikke kun en fremstilling af en stor journalist og særpræget persons tilværelse og virke i faget, men et stykke dansk pressehistorie, som jo også er danmarkshistorie. Bogen bobler på hver side af fortælleglæde. Dertil kommer, at Dirckinck-Holmfeld skriver, som kun få er forundt. Gennem hele bogen løber ydermere denne finurlige undertekst, som forlener god faglitteratur med en kunstnerisk dimension. Billedmaterialet er måske en anelse sparsomt. Men med Dirckinck-Holmfelds Ekstra Bladets historie ved hånden er man vel hjulpet.

 

Frejlif. Ekstra Bladets utæmmelige redaktør: Gregers Dirckinck-Holmfeld. Politikens forlag. 495 sider. 299,95 kroner

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her