Anmeldelse
Læsetid: 4 min.

Der var engang en gud

Neil Gaiman både portrætterer og revser USA i romanen ’Amerikanske guder’, der handler om en krig mellem gamle guder og nye afguder, og som med 13 års forsinkelse nu endelig er udkommet på dansk
Freemantle Media har netop købt rettighederne til Neil Gaimans ’Amerikanske Guder’ og planlægger at lave en tv-serie baseret på den fantastiske roman.

Ken Jack

Kultur
7. februar 2014

Hvad sker der med guder, dæmoner og mytologiske væsener, hvis der ikke længere er nogen, som tror på dem? Forsvinder de – holder de op med at eksistere? Eller lever de en skyggetilværelse blandt os mennesker og ernærer sig på måder, som minder om det, de engang var, mens de venter på at blive genopdaget og dyrket?

Det tankeeksperiment gør den britiske forfatter Neil Gaiman sig i sin 13 år gamle roman, Amerikanske guder, hvis udvidede og redigerede udgave nu endelig er blevet oversat til dansk. I bogen, der foregår i vore dages USA – med enkelte spring tilbage i tiden – er dronningen af Saba prostitueret i Hollywood, de egyptiske guder, Anubis og Thoth, er bedemænd, en mellemøstlig djinn er taxachauffør i New York, en irsk leprechaun er en fordrukken bums og Odin en omrejsende svindler.

Alle den gamle verdens guder kom til Amerika sammen med de mennesker, som mere eller mindre tvungent rejste til den nye verden. I begyndelsen blev de dyrket og hyldet, hvorfor de havde det godt, men efterhånden er de blevet glemt og er nu kun skyggeeksistenser uden megen magt eller indflydelse. USA er et dårligt sted for guder, som det bliver sagt flere gange i Amerikanske guder.

Gamle og nye guder

Problemet er, som hr. Wednesday, en af bogens hovedpersoner, fortæller sin protegé, Shadow, at amerikanerne har fået andre (af)guder: Tv-mediet, teknologi og stoffer. Der er en storm på vej, siger Wednesday, en krig mellem de gamle og de nye guder, og Shadow har en vigtig rolle at spille i den krig.

Hvilken rolle ved Shadow ikke, og det går kun langsomt op for ham, hvad der egentlig foregår, og hvem Wednesday egentlig er – han viser sig dog at være bedre kendt som Odin, Alfaderen – mens de to sammen eller hver for sig bevæger sig rundt i et forfrossent USA og opsøger andre gamle guder i et forsøg på at få dem til at slutte sig til Odin og hans hær i den kommende krig.

Shadow, bogens egentlige hovedperson – og ham, læseren oplever det meste sammen med – har sine egne problemer at slås med. Han er egentlig et godt menneske, men har siddet tre år i fængsel og er lige sluppet ud og på vej hjem til sin elskede kone, Laura, da han får at vide, at hun er død – og i øvrigt havde en affære med Shadows bedste ven. Det slår benene væk under Shadow, og da han møder Wednesday lader han sig snart hyre som den mystiske mands chauffør og håndlanger.

Men selv om hun er død, er Laura ikke væk, og hun opsøger og vogter over Shadow, mens han i Wednesdays selskab bliver hvirvlet ind i mere og mere mystiske ting og sager og samtidig efterstræbes af repræsentanter for de nye guder, nogle sortklædte og meget agentagtige mænd med hang til vold.

Kulturel smeltedigel

Amerikanske guder er en på mange måder fantastisk bog, der blander oldgamle religioner og mytologier med alverdens populærkulturelle referencer, hvilket skaber nye sammenhænge, nye universer og giver bogen et unikt, spændstigt og spændende udtryk.

Ud over det mytologiske materiale synes Neil Gaiman – kendt for sine romaner og tegneserier i de fantastiske genrer – at have hentet inspiration til sin historie i alt fra X-Files og Twin Peaks til Buffy the Vampire Slayer og Stephen King. Men tonen og stilen er hans egen, når han forførende og bid for bid – og både dramatisk og humoristisk – afdækker den skjulte verden, Shadow ikke anede eksisterede, og som Wednesday og hans slags lever i.

Det er ikke svært at forestille sig, at Amerikanske guder selv må have sat sig spor i andre bøger, film og tv-serier, f.eks. nyere eventyrserier som Once Upon a Time og Grimm, hvor væsener og figurer fra klassiske folkeeventyr optræder i en moderne sammenhæng.

Men der er andet og mere på spil i Amerikanske guder, som også er et portræt af USA som den smeltedigel af kulturer, folkeslag, religioner og mytologier, landet i høj grad er.

Fantasi, ikke fanatisme

Ja, vi har et kristent livsgrundlag i de nordiske lande, men vi er også præget af tiden inden da, med de nordiske guder og en rig nordisk mytologi, som stadig er en del af vores identitet og af de historier, vi fortæller. Indfødte amerikanere – ikke indianerne, hvis gamle guder kæmper for overlevelse, men efterkommere af kolonialisterne – har ikke samme rodfæstede traditioner at se tilbage på, fordi det moderne USA er et ungt land, som endnu ikke har nået at opbygge sin egen holdbare mytologi (selv om man da forsøger på både film og tv og i litteraturen og tegneserien).

Resultatet er en vis forvirring, rodløshed og national personlighedsspaltning, som også gør det nemt for de nye guder – berømthedsdyrkelse, grådighed, teknokrati – at finde sig disciple, der har brug for noget at holde fast i og tro på, også selv om disse værdier ofte er både overfladiske og ikke videre humanistiske.

Det lyder måske didaktisk og enøjet, men er det ikke i Neil Gaimans velformede, underholdende bog, der argumenterer for, at vi har brug for eventyr og noget uforklarligt og fantastisk i vores liv – ud af det vokser fantasi, kunst og kreativitet, og vi vokser som mennesker. Men, siger Gaiman også i Amerikanske guder, det behøver ikke kun være én ting, f.eks. religion, det må slet ikke være forvrængende fanatisme eller blind fundamentalisme, og så er vi som mennesker i øvrigt nødt til at huske på vores egen og vores forfædres historie for at blive mindet om, hvem vi er, og hvor og hvad vi kommer fra.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her