Læsetid: 2 min.

Ensemblesang på højeste niveau

En koncert med Ars Nova Copenhagen er altid i en klasse for sig. Forgangne søndags præsen-tation af ny dansk og brasiliansk musik var ingen undtagelse
26. februar 2014

Med overskriften Masse og magt signalerede koncerten en særlig opmærksomhed omkring et nyt korværk af Line Tjørnhøj. Paul Hillier havde for et par år siden bedt hende om at komponere et stykke ud fra Elias Canettis filosofiske hovedværk Masse und Macht (1960).

På Tjørnhøjs opfordring udvalgte Hillier nogle passager fra bogen, og selv har hun tilføjet arabiske kærlighedsdigte, et brev fra middelaldernonnen Clara af Assisi og en netartikel om USA’s astronomiske black budget for hemmelig efterretningsvirksomhed. Det femsatsede resultat har fået titlen Art Vox Reportage – on civilisation 2.0. I introduktionen før koncerten fortalte Tjørnhøj, at hendes hovedærinde var en gengivelse af den elektroniske klang som den sound, der definerer vores tidsalder.

Lad det være sagt med det samme: Koncerten var som helhed en bedrift, måske endnu større, end man plejer at forvente af Ars Novas 12 sangere og deres dirigent. Alt blev udført ikke bare med kollektivets tekniske suverænitet, men tilmed farvet af hver enkelt sangers engagement og musikalske intelligens. Og hvis Tjørnhøjs ambition om at skabe forestillingen om den filtrerede menneskelige klang fra cyberspace ikke forekom helt indfriet, skyldtes det i hvert fald ikke ensemblets manglende formåen.

Klangfantasierne var for så vidt ikke radikale nok i substansen, selv om Tjørnhøj viste mange gode ideer i grænselandene mellem orden og kakofoni, korsang og talekor og alle hånde former for artikulation. I den henseende stod to satser stærkt frem. Den ene med Canettis teori om massekrystallernes enhed i dialog med Clara af Assisis opfordring til den transformerende kontemplation. Og den anden alene med Canettis tanker om klagesangens religioner.

Eksemplarisk

En helt anden udtryksverden mødte vi i to tekstløse værker af den brasiliansk-japanske komponist Luiz Henrique Yudo. The Maze of Knossos – (Labyrinten i Knossos) så at sige visualiserede blindgyde på blindgyde, de seks herrestemmer messede på en åben vokal, sammen og adskilte, stigende og faldende, fascinerende i den pulserende monotoni. Det andet mere langstrakte værk for seks damestemmer forløb med en enkelt tone som udgangspunkt som på et imaginært elektrokardiografisk skærmbillede, med momentane udsving til større spektre, djævelsk vanskeligt at intonere, hvorfor sangerne flittigt brugte stemmegaflerne.

Der var også to pletskud af Pelle Gudmundsen-Holmgreen, udført med den indforståethed og nøgternhed som Ars Nova bemestrer. Først »You and I and Amyas«, en underfundig engelsk renæssancesang iklædt den tids tonesprog med flashforward til nutidens. Dernæst de eminente Eksempler, seks digte af Hans-Jørgen Nielsen, Charlotte Strandgaard og Henrik Nordbrandt, og man måtte spørge sig selv, om ikke denne form for musikalsk recitation måtte være den mest ideelle formidling af digtene. Endelig var det opløftende at høre den eksemplariske udførelse af Vagn Holmboes »A Lyke-Wake Dirge«.

Det er en engelsk folkesang, som beretter om en sjælerejse fra Jorden til skærsilden. Den moraliserer over det sølle menneske, der ikke har fået delt ud af sit habengut til sin næste, og sangerne gav den hele armen med dialekten i Holmboes karske udsættelse, som kom de vitterligt fra Yorkshire, klagesangens oprindelsessted.

Ars Nova Copenhagen. Dirigent: Paul Hillier. Garnisonskirken 23. februar

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu