Læsetid: 2 min.

At falde på den fotogene facon

Det autentiske krigsdrama ’Lone Survivor’ er mest af alt en teknisk triumf, men vist også en kamptræt nations beroligende remse til sig selv
’Lone Survivors’ hovedfokus er det sagnomspundne soldatersammenhold, det ukuelige amerikanske gåpåmod og evnen til at bevare en stoisk holdning, når onde odds glor dig olmt i øjnene. Foto: United International Pictures

’Lone Survivors’ hovedfokus er det sagnomspundne soldatersammenhold, det ukuelige amerikanske gåpåmod og evnen til at bevare en stoisk holdning, når onde odds glor dig olmt i øjnene. Foto: United International Pictures

20. februar 2014

I en tid, hvor både Irak og Afghanistan er i en sørgelig forfatning, kan USA have brug for en klassisk helteberetning at varme sig ved. Og her er den så.

Lone Survivor er den type krigsfilm, hvis handling kunne udspille sig hvor som helst og når som helst: Det er ikke den specifikke konflikt, der er filmens hovedfokus, men derimod det sagnomspundne soldatersammenhold, det ukuelige amerikanske gåpåmod og evnen til at bevare en stoisk holdning, når onde odds glor dig olmt i øjnene.

Handlingen er baseret på den faktiske Operation Red Wings, om end nogle ting skulle være ændret – såsom antallet af hovedpersonernes modstandere. Vi følger fire Navy Seals, som er sendt ud for at likvidere en Taleban-leder. Da noget uventet sker, står de over for en hær af fjender i et barsk og fremmed landskab, og som titlen mere end antyder, overlever kun en af dem.

Banket til blods

Mark Wahlberg spiller hovedrollen, Marcus Luttrell, men han og de øvrige skuespillere har ikke meget at arbejde med: Psykologisk set er figurerne ikke meget mere end skitser, hvilket selvsagt vanskelliggør indlevelsen i dem. Derfor greb jeg mig selv i at slå empatien fra og næsten nyde, hvor flot udført filmen er rent teknisk. Ildkampene har tekstur og hvislende intensitet, og der er også en egen morbid æstetik i det, når soldaterne tumler ned af klipper og slår sig til blods. Projektet ligner dermed lige så meget en fejring af filmholdets kunnen som en hylldest til det amerikanske forsvars ditto, og instruktør Peter Berg forsømmer heller ikke at indfange landskabets storladenhed. Der er mere end et strejf af westernstemning over filmen, hvilket understreget historiens tidløse karakter.

I en scene tages der fat på krigens etiske gråzoner, og billedet af USA’s læderhalse som det godes repræsentanter nuanceres en smule. Den scene ligner dog lidt af et figenblad i det samlede regnskab, for generelt er filmen en fuldtonet hyldest til soldaternes udholdenhed og sammenhold. Og hårdførhed, for det er virkelig ufattelig – og udpenslet – legemsbeskadigelse, som de fire fyre udsættes for.

Som utallige krigsfilm før den rummer Lone Survivor både højtidelig hyldest til viriliteten – blandt andet i form af et kapløb – og en vis ironisk distance til soldaternes banken sig på brystkassen: Det bedste af filmens få humorglimt er således en lang remse, der hylder elitesoldatens overmenneskelige evne til at dræbe, kneppe osv. Den fremsiges af en ung og grøn soldat, som pudsigt nok hedder Patton. Men de spredte inspirerede indslag fremhæver også, hvor upersonlig og altmodisch hovedparten af Lone Survivor virker. I sidste ende en ret enstrenget filmoplevelse, som i den grad taler til maven snarere end intellektet.

’Lone Survivor’ Instruktion og manuskript: Peter Berg (efter forlæg af Marcus Luttrell og Patrick Robinson). Amerikansk (biografer landet over)

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu