Læsetid: 3 min.

En god grund til at slukke for tv’et

Videofestivalen ’FOKUS 2014’ giver gode bud på, hvordan levende billeder kan bruges på helt anderledes måder
Katja Bjørn arbejder i ’Relief’ fra 2013 med nogle nærmest arkaiske afbildninger af en gruppe mænd og en gruppe kvinder, som optræder på hver sin skærm. Der er patos og skønhed i billederne, men også nogle temmelig stereotype ideer om det maskuline og det feminine

Katja Bjørn arbejder i ’Relief’ fra 2013 med nogle nærmest arkaiske afbildninger af en gruppe mænd og en gruppe kvinder, som optræder på hver sin skærm. Der er patos og skønhed i billederne, men også nogle temmelig stereotype ideer om det maskuline og det feminine

Katja Bjørn

26. februar 2014

Selv om danskernes tv-forbrug er faldende, er det stadig højt. I gennemsnit ser vi tre timers tv hver dag. Det er meget tid at investere i for-tællinger og billeder, som ofte er tilrettelagt omhyggeligt for at underholde os modstandsløst og behageligt.

Så meget mere velgørende er det, at man kan bevæge sig ud af sofaens trygge favn og få serveret helt anderledes bud på, hvordan levende billeder kan bruges: kritisk, bevægende, overraskende og mærkeligt.

Tilbuddet om en anden form for udfordrende brug af video- og filmmedierne får man lige nu i København med den ambitiøse videokunstfestival FOKUS, som på fjerde år bliver afholdt under Nikolaj Kunsthals auspicier. FOKUS-festivalen har en række gode bud på, hvordan videomediet i hænderne på kunstnere kan udfordre hverdagens billedkultur, som vi kender den fra tv’et.

Hos nogle af festivalens mange bidragsydere får man visuel skønhed og teknisk mesterskab, men der er først og fremmest anderledes fortælletempi, associationsstrømme og undersøgende nysgerrighed. Både fortællemåder og videomediets særlige æstetik udforskes indgående og ofte uden hensyn til, om beskueren føler sig underholdt.

Konkurrence

FOKUS 2014 spænder over mange forskellige dele. Som festival-ens navn antyder, bliver der stillet skarpt på videomediet. Dog ikke mere skarpt end at det omfattende program med sine mange dele også virker noget diffust og rodet. Der er en konkurrence, Open Call, hvortil videokunstnere har indsendt værker til bedømmelse af en jury. Publikum har i det velfungerende jukeboxsystem mulighed for at vælge mellem alle de 147 indsendte værker. På en storskærm midt i Nikolaj Kunsthals centrale sal bliver konkurrencens vinderværker desuden vist sammen med de nominerede.

Et af vinderværkerne er det smukke og skræmmende Seeds fra 2012 af israelske Shahar Marcus (f. 1971). Værket viser en professionel minerydning i et goldt og vindblæst bjergområde i Israel, hvor tre mænd udstyret med metaldetektorer bevæger sig i sneglefart frem gennem landskabet og afmærker minerne, efterhånden som de støder på dem. De huller, der bliver tilbage, når minerne er fjernet, fylder kunstneren efterfølgende ud med frø. Det bliver et markant og håbefuldt billede på livsmuligheder i områder, der er fatalt mærkede af konflikt og krig.

En anden sektion af FOKUS 2014 er kurateret af Sherif Awad og viser ny egyptisk videokunst. Her er en række tankevækkende værker, som på højst forskellig vis forholder sig til de senere års politiske situation i Egypten.

Men mest ambitiøs er præsentationen af ny dansk videokunst, hvori en række yngre videokunstnere indgår.

Kønsforestillinger

Hos Katja Bjørn (f. 1967) og Kristina Steinbock (f. 1974) møder man to meget forskellige bearbejdninger af kønsforestillinger. Bjørn arbejder i Relief fra 2013 med nogle nærmest arkaiske afbildninger af en gruppe mænd og en gruppe kvinder, som optræder på hver sin skærm. De bevæger sig nøgne og i flok gennem henholdsvis stendynger og mudrede marker. Der er patos og skønhed i billederne, men også nogle temmelig stereotype ideer om det maskuline og det feminine.

I Steinbocks helt nye værk, En romantisk forestilling om blindhed – de første scener, lykkes det til gengæld ved hjælp af tre blinde medvirkende at få revet ideen om køn fri af dens visuelle stereo- typer og placere den i bevidstheden som en ren forestilling om den anden. Steinbock arbejder også med to videoprojiceringer, men uden at kønnene bliver sat i kontrast til hinanden, snarere tværtimod: De bliver sat ind i hinanden som i et kinesisk æskesystem.

Sektionen med danske værker byder på mange interessante arbejder, som præsenteres i stort format. Som sædvanlig udgør FOKUS-festivalen dermed en god mulighed for at orientere sig i, hvad der sker inden for videokunst lige nu. Hvis man da ikke mister overblikket eller tålmodigheden i det omfattende program. Man skal sætte god tid af, for der er meget at se – og meget, der er værd at se.

Til festivalen hører også et stort eventprogram, som i denne weekend inviterer til arrangementet ’Bring You Own Beamer’, hvor man kan opleve kunstnere projicere deres værker op på Tøjhusmuseets vægge både fredag og lørdag aften.

Hvis man er mæt af tv’ets underholdning, er der således en oplagt mulighed for at rejse sig fra sofaen og opleve en anderledes form for levende billeder.

’FOKUS 2014. Videokunstfestival’. Nikolaj Kunsthal. Nikolaj Plads 10. København. Indtil den 2. marts.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu