Læsetid: 4 min.

At gøre det rigtige, men forkert

Daniel Denciks rædselsberetning om en far der afskæres fra sine børn, er hudløs vidnesbyrdlitteratur
Daniel Denciks selvbiografiske roman gør stærkt indtryk som vidnesbyrdlitteratur.

Morten Holtum

7. februar 2014

En fredag i februar 2011 hopper Alexander som sædvanlig på morgentoget til Stockholm, hvor han samme eftermiddag skal hente sine tvillinger. Sådan har arrangementet fungeret, siden børnenes mor flyttede fra København tilbage til Sverige og tog børnene med sig.

Men i løbet af togrejsen sender hun ham en besked: Han må først hente dem dagen efter, de udtrykker uro omkring ham. Denne sms bliver begyndelsen til det fortærende mareridt og den ydmygende spidsrodsgang, der året igennem fører Alexander fra sagsbehandler til sagsbehandler, fra sagfører til advokat og til politiets kontorer, alt sammen til ingen verdens nytte. Han må ikke mere se sine børn, angiveligt fordi de – igennem deres mor og formentlig tilskyndet af denne – har rejst grundløse anklager imod ham.

Beskyldningerne bliver siden hen frafaldet, og Alexander bliver ved en offentlig instans tilkendt samværsret med sine børn. Men han får dem stadig ikke at se, og hvad han sender til dem af gaver og post, konfiskeres konsekvent.

Resultatet bliver, at han, som han nu oplever det, mister adgang til verden i dens uforfalskede, uskyldige, umiddelbare form.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu