Læsetid 3 min.

Japanerne kommer!

Mødet med USA er et mareridt for kvinderne i Julie Otsukas højlitterære og gribende roman, der først svigter lidt til slut
Japanske kvinder forfølger den amerikanske drøm i Julie Otsukas ’Og vi kom over havet’. Men det er ikke nemt, og da Japan angriber Pearl Harbor brister drømmen endeligt.

Japanske kvinder forfølger den amerikanske drøm i Julie Otsukas ’Og vi kom over havet’. Men det er ikke nemt, og da Japan angriber Pearl Harbor brister drømmen endeligt.

Scanpix
28. februar 2014

Det burde vel egentlig ikke fungere, men det gør det næsten hele vejen igennem. Amerikansk-japanske Julie Otsuka afvikler sin roman Og vi kom over havet uden nogen konkret hovedperson, som læseren kan knytte sig direkte til. I stedet følger vi et kor af stemmer – »vi« og »os« – hvis historier oven i købet afvikles i en stærkt kontrolleret minimalistisk tone, der med sine korte sætninger og sparsomme beskrivelser nærmer sig det poetiske. Resultatet er paradoksalt nok et stærkt inciterende og emotionelt episk drama – på én gang intimt og vidtfavnende netop på grund af de stærke følelser, der tydeligvis tilbageholdes af den distancerede, rytmiske og nøgterne fortællerstemme.

Det handler om den amerikanske drøm, der lokkede japanske kvinder til USA i tiden lige efter Første Verdenskrig. I romanens indledende kapitel følger vi kvinderne om bord på et skib på vej til San Francisco.

Drømme og hemmeligheder

Her skal de møde deres kommende japanske ægtemænd, som ifølge mændene selv for længst har skabt sig en god tilværelse i USA: »Jeg ejer en gård. Jeg driver et hotel. Jeg er direktør for en stor bank. Jeg forlod Japan for flere år side for at starte min egen forretning og kan tage mig godt af dig,« skriver mændene i de breve, der har lokket kvinderne til ægteskab, og som de læser og deler med hinanden om bord på skibet.

Kvinderne har hver især deres individuelle fortid, drømme og hemmeligheder, men de er fælles om skuffelsen, da de ankommer til USA. Her bliver de mødt af ældre, slidte mænd, der næsten intet ejer og må knokle som opvaskere, frugtplukkere, kokke og daglejere – og »gøre det arbejde som ingen amerikaner med respekt for sig selv ville gøre«.

I de følgende kapitler fokuserer Otsuka på de bærende elementer i den japanske immigration til USA, altimens årene går for kvinderne, som vi følger i kapitler med titler som »Den første nat«, »Spædbørn« og »Den sidste dag«.

Nogle af kvinderne bukker under, andre gør lidt modstand, nogle bliver stærkere, og alle forandres de af hverdagen i det nye land:

»Vi holdt op med at skrive hjem til vores forældre. Vi tabte os og blev tynde. Vi holdt op med at bløde. Vi holdt op med at ønske os noget. Vi arbejdede bare, det var alt,« som det udtrykkes om dem, der fik hyre på markerne under den brændende californiske sol, hvor de skulle trække ukrudtsplanter op.

Amerikanske vaner

Da deres børn vokser op fornemmes det, at integrationen for alvor kan begynde. De fremmede amerikanske vaner, som den første generation aldrig har fået lært sig, kan den næste generation tage til sig. Børnene begynder at gå med læbestift, de skammer sig over forældrenes kraftige accent, lærer at slå igen og drømmer om at bliver lærer, læge eller gangster.

Men så »fra den ene dag til den anden begyndte vores naboer at se anderledes på os«, og da først Japan angriber Pearl Harbor brister den amerikanske drøm endeligt for de japanske familier.

Samtidig udstyrer Otsuka kvinderne med flere navne end tidligere, hvilket virker underligt set i lyset af det allersidste kapitel, hvor historien rundes af set fra en amerikansk synsvinkel. De to sidste kapitler, der bryder romanens ellers så gennemførte distancerede tone, synes for så vidt at arbejde mod hinanden: Hvorfor skal kvindernes individualitet understreges ved at give dem navne, når de netop ikke er individer i det hvide USA’s øjne? Og havde det ikke været mere passende at forlade kvinderne, da drømmen om USA forlader dem?

Jeg tror det, men det ændrer trods alt ikke ved, at Julie Otsuka (født 1962) har skrevet en gribende og intens lille perle af en roman, der er godt oversat af Jesper Klint Kistorp og fortjener et dansk publikum.

Julie Otsuka: Og vi kom over havet. Oversat af Jesper Klint Kistorp. Hr. Ferdinand. 230 sider. 299 kroner

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Træt af forstyrrende annoncer?

Få Information.dk uden annoncer for 20. kr. pr. måned

Køb

Er du abonnent? Så slipper du allerede for annoncer. Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu