Læsetid: 5 min.

Er retten retfærdig?

Med de nye retsfilosofiske vinde, der blæser over Atlanten, er der meget inspiration at hente i Alf Ross’ hovedværk ’Om ret og retfærdighed’, der nu er udkommet i ny udgave. Værket er en vigtig del af den danske idéarv, der genudgives i disse år
Alf Ross var i 1938-1969 juraprofessor ved Københavns Universitet. Han var en af det 20. århundredes største retsfilosoffer og agerede ofte som offentlig intellektuel –  særligt i retspolitiske anliggender. Nu har Hans Reitzels Forlag genudgivet hans ’Om ret og retfærdighed’ fra 1953.
28. februar 2014

Alf Ross kendes i den danske offentlighed mest for sin diskussion med Hal Koch umiddelbart efter Anden Verdenskrig om, hvad demokrati er. Hvor Hal Koch beskrev demokratiet som ikke kun en styreform, men også en livsform, der er Alf Ross’ synspunkt, at demokrati først og fremmest betegner en forfatningsform bestemt ved repræsentation af folket og flertalsafgørelse.

Om de to var så uenige, som de er blevet gjort til, er nok tvivlsomt. Sikkert er det i hvert fald, at Ross, der i 1938-1969 var juraprofessor ved Københavns Universitet og en af det 20. århundredes største retsfilosoffer, ofte agerede som offentlig intellektuel særligt i retspolitiske anliggender. Nu har Hans Reitzels Forlag genudgivet hans Om ret og retfærdighed fra 1953, som Ross i sit forord kalder »en lærebog i faget«. Bogen vil ikke kunne kvalificere som lærebog i dag, hverken i opbygning, tone eller tilgang. Dertil er den for polemisk, for ensidig og formodentlig også for filosofisk. Men der er ingen tvivl om, at den dengang og i årtierne efter var en af de væsentligste retsfilosofiske værker også i en international sammenhæng. Ross blev ofte nævnt sammen med fagets øvrige mestre såsom Hans Kelsen og Herbert L.A. Hart og nyder stadig international respekt og anerkendelse. I 2007 blev førsteudgaven af den engelske udgave genudgivet, og der arbejdes pt. med en nyoversættelse til engelsk på det prestigefyldte forlag Oxford University Press.

På den baggrund – og fordi Danmark plejer at hylde sine få internationale stjerner langt ud over enhver rimelighed – kan det undre, at der først nu kommer en genudgivelse af dette hovedværk i det 20. århundredes danske retstænkning. Som udgiveren, Jakob v. H. Holtermann bemærker i sin indledning, så var der planlagt en genudgivelse i 1999, 100-året for Ross’ fødsel. Projektet blev droppet, da man i det juridiske miljø mente, at Ross »ikke længere er relevant«. Sigende er det i hvert fald, at f.eks. Ditlev Tamm i sin Retshistorie kun nævner Ross én gang, og det kun for hans indflydelse på en anden, men dog kalder ham »denne generations førende retsfilosof«.

Ikke relevant, interessant

Som Holtermanns indledning reflekterer over, kan der være mange grunde til, at en genudgivelse først kommer nu. Vigtigt har nok været, at da de filosofiske strømninger, som Ross var rundet af, særligt positivisme og realisme, mistede styrke, da var hans værk netop »ikke længere relevant« for det undervisningsformål, som det blev skrevet til. Fra 1970’erne og frem virkede det bedaget, at afvise, at jura og politik var dele af samme magtudøvelse. Men, og det er genudgivelsens berettigelse, der er forskel på at være relevant i en nutidsorienteret konkret udbyttetænkning og så være interessant i en bredere kultur- og videnskabshistorisk sammenhæng. Som lærebog i retsfilosofi virker det selv for en ikkejurist oplagt, at der ikke umiddelbart er meget at hente, men som væsentlig og indflydelsesrig stemme i samme retsfilosofiske kanon, som Ross i sin bog indskriver sine forgængere i, er der virkelig gods i bogen. Ross markerer klart og offensivt sin egen position i konfrontation med andre, og afdækker konsekvent og kompetent de filosofiske forhold bag sin egen og (lidt mindre overbevisende) andres retstænkning.

Så selv om der, som Holterman skriver, blæser lidt nye retsfilosofiske vinde over Atlanten, som giver få pust også herhjemme, der i Ross kan finde inspiration og opbakning, så er det som historisk dokument, man fristes til at sige som tidsåndsbillede, at Ross er umådelig spændende.

Tidsdokument

Hvad er det da for et tidsåndsbillede, vi finder hos Ross? Først og fremmest er det positivismens videnskabsforståelse, der afviser alt det – og det er meget – som den ser som metafysik og spekulation, men også normativitet. Der er i bogen et glødende og enøjet forsvar for en ren juridisk videnskab, hvis opgave er at fastslå ret som udelukkende det, som dommere vil dømme som ret, og hvis opgave det er at kunne forudsige, hvordan dommere vil dømme. Ret er, hvad der dømmes.

Der er en tidstypiskhed i hans positivisme, eller retsrealisme som han kalder det, der også genkendes i den samtidige Karl Poppers arbejde, som der trækkes meget på i afvisningen af påståede ikkevidenskabelige, metafysiske filosofier. Ønsket om at finde en snæver, ikkemanipulerbar, ikke-politiserbar definition af (rets) videnskab, at skærme retstænkningen fra allehånde emotionelle, karismatiske, politiserede mobiliseringer er uden tvivl stærkt nærerfaringsbaseret lige efter Anden Verdenskrig og med den Kolde Krig i fuld gang. Den fortløbende henvisning til Hitler og nazismen samt de mere indirekte henvisninger til Sovjet og kommunismen bestemmer og radikaliserer værkets markante videnskabeliggørelse, og det også på en måde som må virke fremmed og overgjort, hvis man læser den som et aktuelt bud på en retsfilosofi.

Faren ved at være dybt integreret i sin tid, er at tiden jo går, og ting forandrer sig. Skotterne mellem ret og politik, og skellets filosofiske formulering, kom forholdsvis hurtigt til at virke bedaget, efterhånden som nazismens grusomheder fortonede sig som relevant samtidshorisont, og særligt efter den nye venstrefløj, der afviste såvel kapitalisme som sovjetkommunisme, begyndte at bearbejde og kritisere ret/politik-skellet som falsk. Men hvor meget værket end mistede resonans i sin eftertid, og hvordan man end definerer ret, retfærdighed og andre begreber og sætter skel mellem retten og andre institutioner, så forbliver refleksionen over begreberne og demarkationerne levende. Det er der, at Ross er fortsat vigtig. Ikke fordi han har ret, men fordi han så klart formulerer sin position, diskuterer væsentlige emner af fortsat vigtighed med stor kraft og dermed indbyder til modsigelse eller bekræftelse.

Hvor bogens første halvdel er optaget af at definere og afmærke retsvidenskabens anliggende og grundlag, er anden halvdel dels en polemisk kritik af konkurrerende filosofier, særligt naturretstænkning, utilitarisme, og hvad han med Popper kalder for historicisme, dvs. først og fremmest marxismen, og dels en række afgørende og stadig i dag vedkommende diskussioner af forholdet mellem videnskab og politik, retsfølelse, retfærdighed, retspolitik m.m., emner hvis behandling er historisk situeret, men hvis tematik er almen gyldig.

Om ret og retfærdighed henvendte sig, da den blev udgivet, til jurister og jurastuderende. I dag må man sige, at første halvdel primært henvender sig til de retshistoriske og videnskabshistorisk interesserede, hvorimod anden dels filosofihistoriske tilgang vil interessere – og irritere – de filosofiske og idéhistorisk interesserede, mens anden dels mere almene diskussioner, særligt i kapitlerne 12, 14-17 vil kunne interessere alle de nævnte samt alle dem, der interesserer sig for, hvordan også nutidens forhold er mellem ret og politik, om jura som videnskab, og hvad vi meningsfuldt kan sige, retfærdighed er.

Når Ross skriver, at ret og retfærdighed er to ganske forskellige ting, der ikke bør blandes sammen, at ret er, hvad dommere dømmer og i retsregler, og at retfærdighed er en ganske anden diskussion, så er der åbnet for diskussion af væsentlige anliggender, som vi ikke bliver færdige med, selv når svarene i deres samtid virker åbenlyse og selvfølgeligt sande. Om ikke andet, så giver læsningen af Ross os en klar fornemmelse af, hvor tidsbundet hans – og dermed, hvis vi er ærlige og bruger samme standard på ham som på os selv – også vores egne selvfølgelige forestillinger om ret og retfærdighed er.

 

Om ret og retfærdighed: Alf Ross. Hans Reitzels Forlag. 510 sider. 348 kroner

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Er det første gang du skal stemme til et folketingsvalg?
Vi giver alle førstegangsvælgere gratis digitalt abonnement under valget.

Tilmeld dig

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu