Skørgang og syreregn

Den danske udgivelsesstrøm eksisterer i et væld af habitater og grænseområder, og det er et sundhedstegn. Informations musikredaktør har fundet det bedste fra de sidste par måneder
Atomfax leverer velbalanceret vanvid på debutalbummet ’Rollelisten fra the Cosby Show’, mens forsanger Andreas Hjertholm (midten) spænder fra Nicolai Eisberg og Lars H.U.G. til Chris Martin.

Atomfax leverer velbalanceret vanvid på debutalbummet ’Rollelisten fra the Cosby Show’, mens forsanger Andreas Hjertholm (midten) spænder fra Nicolai Eisberg og Lars H.U.G. til Chris Martin.

James Hjertholm
14. februar 2014

Danmark drømmer, Danmark mindes, Danmark længes, Danmark har mareridt. Og det er en fryd (og for en anmelder en let rædsel) at se, hvor stor og varieret udgivelsesstrømmen er i denne tid, hvor talentmassen virker ustoppelig og finder kreativt output i alskens retninger.

Atomfax har med det strålende debut-minialbum Rollelisten fra the Cosby Show begået et vist mål af skørgang. Forsanger Andreas Hjertholm opsøger en stiliseret vaklen på knivsæggen mellem normalitet og vanvid med en næsten gurglende vibrato. Men også en dybtgående tenor og en noget udskridende falset.

Vi taler om en sanger, der leder tankerne hen på både Asger Hartvig fra Synd og Skam, Nicolai Elsberg fra Spillemændene og ingen ringere end Lars H.U.G. Imens finder bandet ind til både et fræsende freakout, en fin, uskyldsren melodiøsitet og en modernistisk legesyge i nærheden af Klichés new wave.

Og akkurat som bandet kan opsøge et poppet udtryk, så kan Hjertholm også lyde som Chris Martin fra Coldplay. Det sagt bare for at beskrive deres territorieløse, men sikre flakken gennem populærmusikkens afsvedne slagmarker, hvor bandet alligevel formår at finde ny mening.

Upædagogisk raptus

Birthgiving Toad balancerer også gerne og ofte på kanten af det rablende. Men det er på en rusten knivsæg, igen og igen gavmildt dryppet med lsd. Disharmonier, hackede akkorder, radbrækkede rytmer, en skinger forsanger og så alligevel også genkendelige rock’n’roll-riffs og kælne melodier.

Served In Its Juices er Lasse Bækby Buch alias Birthgiving Toads fjerde album på kun 18 måneder, og vi er vidner til en kreativ raptus, der ikke er bange for at ryge uden for pædagogisk rækkevidde i ny og næ. Og hvor nervesammenbruddet synes at være rent og skært vitamintilskud. Den psykedeliske rock er vendt tilbage, men i Birthgiving Toads hænder er den ikke en retrospektiv genoplivning, men en nyfødt, sært charmerende vanskabning.

Så er den kollektivt vedtagne virkelighed noget tættere på i soloprojektet Own Road. Space In Your Time er et debutalbum, som usvigelig sikkert finder sine melodier og harmonier i et lidt mere genkendeligt psych-out. Ja, albummet er faktisk ofte tæt på at være en hyggelig aften med lidt fniseurt i kaffepunchen og en blid syreregn fra foroven, samlet omkring lejrbålet et sted i udkanten af skoven. Nogle gange pipper de elektroniske fugle i mærkelige farver, og der kommer en dronende stamme forbi. Men sammenholdet om den gode sang består.

Stort og mørkt fra Cody

Kvintetten Cody har altid været i nærheden af skoven som metaforisk habitat. Kollektivet er en del af københavnerfællesskabet CopCol, men der dufter stadig af fyrrenåle og naturromantik i deres musik. Og der bliver tit kigget og sunget opad mellem de ædle stammer, mod en regnfuld, melankolsk himmel.

Den forædlede kvalitet i sangskrivning og arrangementer er umiskendelig på det tredje album, Windshield. Og hvad jeg aller bedst kan lide er, at den stort anlagte musik formår at finde et mere behersket mørkladent leje denne gang. Drømmen om at lysne verden med indie-salmer er ved at have forladt de danske bands. Og det klæder i hvert fald Cody. Ellers kan man også skride ud af skoven, over de udpinte marker og ind i asfaltjunglen.

Skønne, hjemløse alvor

Croatian Amor er Loke Rahbeks soloprojekt. En hyperaktiv herre, der er også er med i Lust For Youth, Damien Dubrovnik og i snart nedlagte Vår, lige som han også har halvpart i pladeselskabet Posh Isolation.

Undervejs på Croatian Amor-debutalbummet The World kommer Iceage’s Elias Bender Rønnenfelt forbi med sin guitar, men ellers holder Rahbek sig i selskab med løsrevne stemmer, smadrede flasker, feltoptagelser og elektronik.

The World næres af en sortrandet alvor, og Rahbek finder skønhed i menneskelig isolation eller i hvert fald hjemløshed. Reallyde og stemmer mixes med fremmedgjorte synthflader og støj. Et dystert 80’er-drama i nihilistisk regn udfolder sig på den indre nethinde.

Droner summer olmt i munden på hinanden. Baggrundsstøjen fra en telefonsamtale vrider sig i smerte, og da stemmer viser sig, er de forkrøblede skygger uden sproglig mening. Det er stærke sager.

Stærke lokalmiljøer

Lige som Damien Dubrovnik, Croatian Amor, Iceage, CTM, Selvhenter og et væld af andre fremragende musikere holder den unge kvartet Communions også til på det musikalsk helt centrale Mayhem på det ydre Nørrebro i København. Og de er noget af det mest bredt tilgængelige, stedet har fostret.

Syvtommersinglen »Cobblestones« er højelektrisk lynende guitarrock, der ringler og runger vildt som en Phil Spector-produktion. Mens de kompositorisk mere befinder sig et sted mellem 80’er-rock fra Echo & The Bunnymen og Jesus & Mary Chain og moderne surfrock a la Best Coast. Men de skriver klart bedre sange end sidstnævnte. Vi befinder os i en københavnsk drøm om udfrielse, samtidig med at Communions lyder umiskendeligt ekstatisk fanget i sit asfalterede nærmiljø. Ja, det lyder nærmest som om, de fire numre er optaget umixet i Mayhems garage/koncertsal. Yderst lovende.

Og fra Aarhus er der fine takter fra bandet Navneløs og deres debutalbum Værk. Præget af en smukt varieret artrock, som kan vække mindelser om de tidligere bysbørn Under Byen, måske især takket være forsanger Lin Høgh Rosenbecks luftigt dvælende vokal. Arrangementerne, detaljerigdommen og den varierede instrumentering er luksuriøs og ferm. Jeg savner lidt kant i skønhedsdyrkelsen, der stryger mig lidt for meget med hårene. Men der er en smuk midsommernatsmelankoli på spil i de bedste numre.

Tidens danske musikere trives i hvert fald i vidt forskellige habitater. Og i flere tilfælde er det ikke kun musikalsk/stilistisk, at ovenstående musikere opererer i vidt forskellige territorier. Flere af pladerne er også resultatet af stærke lokalmiljøer, der ikke synes at tænke provinsielt – altså at se sig selv som en udkant til en international scene. I stedet synes de at opfatte deres nærmiljø som deres reelle omdrejningspunkt. Og det er eddersprøjteme et sundhedstegn.

 

Atomfax: Rollelisten fra the Cosby Show (Ramona Records)

Birthgiving Toad: Served In Its Juices (Tambourhinoceros)

Own Road: Space In Your Own Time (Free Kids Records) www.ownroad.bandcamp.dk

Cody: Windshield (Slow Shark Records)

Croatian Amor: The World (Posh Isolation) poshisolation.net

Communions: Cobblestones 7” (Posh Isolation)

Navneløs: Værk (Indie Ancestors Records) www.navnelos.dk

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu