Anmeldelse
Læsetid: 3 min.

Casanova vil bare være lykkelig

Popguden, mesterproduceren, gæstestjernen Pharrell Williams har lavet et solrigt og ubekymret andet soloalbum. Helt ude af trit med tidsånden. Det har vi brug for
Charmetrolden Pharrell Williams optrådte for nylig live på den franske Canal Plus’ tv-show Le Grand Journal

Charmetrolden Pharrell Williams optrådte for nylig live på den franske Canal Plus’ tv-show Le Grand Journal

THOMAS SAMSON

Kultur
4. marts 2014

Den her plade går angiveligt ud til alle de håbløse romantikere derude, der ikke kan styre, hvem de tænder på. Og den går ud til kvinderne. Til den eller dem Pharrell Wiliams elsker. Til den eller dem Pharrell Williams har kneppet – og vil kneppe.

Livet er enkelt, forstår du, kære læser. Det handler i følge Pharrell om at være lykkelig. Og den amerikanske popgud, mesterproducer, gudesangskriver og gæstestjernes andet album, Girl, synes således at stamme fra en tid, hvor hedonismen fik frit løb. Det trækker på discoen fra 70’erne, fra Nile Rodgers/Chic, Curtis Mayfield, Michael Jackson fra omkring Off The Wall. Fra før der var noget, der hed internet, global opvarmning og ikke mindst aids.

Casanova Williams har altid haft et polygamt forhold til popmusikken. Med trioen N.E.R.D. lavede han først fabelagtig r&b og hiphop, siden mere funky rockede forsøg. Men det var med The Neptunes, der også tæller Chad Hugo fra N.E.R.D., at han i 90’erne blev en skelsættende producer (og sangskriver) fuldt på højde med ikonerne Timbaland og Rodney Jerkins. Duoen producerede og komponerede – også op gennem 00’erne – geniale hits for Justin Timberlake, Britney Spear, Beyoncé, Jay-Z, Frank Ocean.

Olivenfalset, der smelter alt

Adelsmærket var superfunky papklingende trommer, sjofel superelastisk bas og en legende let melankolsk melodiøsitet, som var uafviseligt forførende. Neptunes stod for de mest sexede og liderlige lyddesign og sange derude, og samtidig havde de noget intimt hjemmelavet over sig. En fornemmelse af at træde ind i et overophedet teenageværelse, hvor hyperhormonelle kroppe forstår at udtrykke sig ekstremt sofistikeret. Neptunes’ produktioner lyder ikke som en million, men de er langt mere værd.

Her i 10’erne har Neptunes’ mesterskab ikke længere sendt os ud i den retrofuturistiske stratosfære. Men når man har en smidig, slank røst som Pharrell, så kan man jo bare gøre sig heldigt bemærket som gæstesanger, hvilket har vist sig at være en ekstremt givtig sidegesjæft for sydstatsknægten.

I 2013 formåede han at stikke hovedet ind i pophimmelen på to af årets største hits, Daft Punks saliggørende »Get Lucky« og Robin Thickes sygeligt irriterende »Blurred Lines«. Og så nåede han også lige at udgive det pandemiske soul-hit »Happy« i eget navn.

»Happys« no nonsense feelgood-charme viste sig dog snart at blive trættende, men der er også klart bedre numre på Girl. Ja, disco-lommesymfonien »Marilyn Monroe«, r&b-sjoferten »Gush« og reggae-massagen »Know Who You Are« er decideret fabelagtige og bekræfter den 40-årige herre som en elegant smørtenor og en hidsende olivenfalset, der smelter alt i en steghed lydliggørelse af kroppens mest utidige tilstande.De elegant beskedne tekster tjener tilsyneladende primært samme formål.

Orgasmer og udstoppede dyr

Det er 10 stykker komprimeret konstant løbetid. »Gush« handler vist om kvinders sprøjteorgasmer. Den sexede »Hunter« arbejder – rimelig uheldigt – med udstoppede dyr om metafor for scorede kvinder: »Taxidermy is on my walls with a full description of the kill and cause«. Men til sidst i samme sang bliver han så også forladt. Sjovt. Der er småkedelige referencer til Venus og Mars, ak ja. Men kvinden er også hævet over selvsammen klicheer, og Pharrell er skam også i stand til at multitaske. Og på Alicia Keys-duetten »Know Who You Are« får vi følgende kampråb: »I will do what I need until every woman on the Earth is free.« Noget af et flot løfte.

Det virker også helt igennem gratis at hype kvindefrigørelse i 2014, og det virker umodent, når der stadig er umælende modeller på coveret og udstoppede kvindedyr i teksterne – og måske også i Casanovaens fantasier.

Men den musikalske charme, dén kan man ikke tage fra Pharrell Williams.

Solen skinner altid på Girl – helt ude af trit med tidsånden, hvor vi ikke længere længes efter sønderskudte banegårde, men efter dengang planeten stadig kunne tolerere vores artsegoisme. Det kan den ikke længere. Så vi har virkelig brug for en plade som Girl at danse sorgerne væk til.

Bare engang imellem.

Pharrell Williams: Girl (Columbia/Sony)

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Efter at have læst den analyse kan man undre sig over, at Pharrell for nylig blev gift med sin kæreste gennem flere år.