Læsetid: 4 min.

Forfatterens levende genkomst

Råbende sparkede Knud Holst lågen åben til det lyriske parnas med sit groteske billedsprog og kropslige sanseorgier, siden blev han lidt glemt, men nu er han tilbage ikke mindst takket være sin datter
Der er barsk, fortvivlet humor og rolig sarkasme at finde i Knud Holsts genopvakte forfatterskab, som det vil være en fornøjelse at møde i nyhedens eller erindringens glimtlys. Foto: Scanpix

Der er barsk, fortvivlet humor og rolig sarkasme at finde i Knud Holsts genopvakte forfatterskab, som det vil være en fornøjelse at møde i nyhedens eller erindringens glimtlys. Foto: Scanpix

7. marts 2014

Digteren Knud Holst (1936-95) fik som 26-årig en forrygende lyrisk debut i 1962 med Dementi, hvor han med hæs iver ville afsløre og dementere opfattelsen af, at der ikke er noget galt med verden, at der under den veltilfredse normalitet skjulte sig nagende fortrængninger.

Råbende bankede han på lågen til tidens lyriske parnas, som velvilligt genkendende åbnede for hans groteske og humoristisk-ironiske billedsprog og kropslige sanseorgier, såsom næselyde fra søvndigtet »På orgelbunden«. Det lod sig dog efterhånden ikke skjule, at klangen virkede mere tillært end original, og at en senere tid kan se, at han kom nærmere en personlig stemme i afdæmpede, enkle Udstedsdigte med lokalkolorit fra Vendsyssel, hvor han voksede op og blev fastboende. Fremgang fik han hurtigt med en række gedigne novellesamlinger, som stadig leverer materiale til antologier. Men konstaterbart er det, at hans reputation har været så dalende, at han efterhånden forsvandt fra litteraturhistorieskrivningen. Efter meget at dømme kun i midlertidig glemsel.

I hvert fald har hans adskilligt mere succesrige datter Hanne Vibeke Holst med sin bevægende og kærligt skånselsløse romanbiografi Knud, den store skabt interesse for denne forfatterskæbne med dens nedadgående linje i hans private hærværk og selvdestruktion, knuste drømme om selvrealisation i kunsten, da meget gik ham imod.

Symbolsk solstik

I tråd med den biografiske roman har Hans Hertel nu redigeret et stateligt bind noveller fra 60’erne til 90’erne, under fællestitlen Solstik med navn efter en hektisk skildring af en blændende sommerdag på stranden med erotisk fristelse i sandet og et jagerfly, som går amok. Sådan antændes et stilistisk knitrende stykke konfrontationsmodernisme med dirrende fingre på ømme punkter i sind og krop. Virtuost, demonstrativt.

Det er en del af det indtryk, der danner sig efter en samlet læsning af disse 28 selvbevidste kunststykker. Indtryk gør de. Mindeværdige er flere af dem med deres pointerede realisme og farvestyrke, deres mismod og skepsis, omgivelsernes tristesse. Knud Holst kan sine hverdags-mennesker, fra de gamle småfolks jordbundne slid, barndommens fysiske og psykiske trængsler og hårde opdragelse, de voksnes monotone og glædesløse ægteskaber og drikfældighed, seksuel grovhed og kvindeforagt hos løsgængere. Skriveren kender sine folk i alle aldre, af begge køn, et register af sociale miljøer i provinsiel under- og middelklasse, skolelærere og forfattertyper.

Hans Hertel har med sædvanlig præcision og vidde skrevet en fortræffelig introduktion og karakteristik og har indrettet udvalget tematisk på tværs af de syv novellesamlinger fra Dyret (1963) til Kuller (1991) samt to efterladte stykker. Dermed har han også skitseret noget, der ligner et alders- og erfaringsforløb i fire tempi: »Drengeliv«, »Landliv«, »Hverdagsliv« og »Skyggeliv«. Det sidste består af kun to korte tekster af usædvanlig, metafysisk karakter, som understreger menneskelig vanskæbne: I en hytte ved havet sidder en forfatter og skriver på en bog om tabere med titlen De usynlige, symptomatisk med henblik på egen rolle som strandingsgods, hvad en mystisk besøgende også kalder ham og som selv kaldes »Manden som kom og gik«. Den anden hedder ironisk ’En fredfyldt død’, men viser, hvordan den afdøde oplever de pårørende som forvrængede, anklagende ansigter med deres forlorne snak. Et effektfuldt arrangement.

Biografisk?

At det kunne ende trist og galt i forfatterens virkelighed, taler mange andre historier deres ildevarslende erfaringssprog om. Ved udgivelsens karakter og aktuelle anledning tvinges man nærmest til at læse de ellers mange almengyldige novellemotiver alt for biografisk. Men hvem andre end en anmelder har heller behov for at læse hele bogen i et stræk.

Så raffineret en stilist er Knud Holst i organisering af billeder i fine forløb. Det kan efterhånden overdrives i broget massivitet, men mange teknikker og synsvinkler gennemprøver han i de følgende samlinger. Den latente voldstendens stikker hovedet frem i flere tekster som i »Slowmotion«, hvor et møde med en gammel skovhuggerven fremkalder tvangstanken om at slå ham ihjel med økse. I »Mini-Beth« kvæler en kedelig mand sin kone, træt af hendes livslyst. Sex er naturligvis en kompliceret affære, som vist i »Svenskerinden«, der er pudsigt broderet over en J.P. Jacobsen-tekst med variationen. »Der burde ikke ha været roser. Men der var. Af de store, tunge gule«. Et eksempel på flere fortrolige, litterære øjekast. Afsnittet »Hverdagsliv« byder på adskillige brud på den daglige trummerum, afsluttet med to skolelærerhistorier, hvor den ene oplever et pludseligt anfald af druk i et ellers ekstremt styret ritualliv, mens den anden må se sin 19 år yngre kone bryde op i udskejelser, foranlediget af kattens død.

Der er barsk, fortvivlet humor og rolig sarkasme at finde så mange steder i dette genopvakte forfatterskab, som det vil være en fornøjelse at møde i nyhedens eller erindringens glimtlys, for mit eget vedkommende som en ny komsammen, ligesom da han i sin tid trådte ind i mit liv med sit jyske mæle i de tidlige 60’eres samtaler, middage og fester i det store, lille København, det sidste eksemplarisk og vittigt skildret i Hanne Vibeke Holsts bog om store Knuds deltagelse med kone i en typisk forfatterselskabelighed af moderne rituel, højtideligt løssluppen karakter.

Et udvalg af hans digte ville tilsvarende være velkomment.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu