Anmeldelse
Læsetid: 3 min.

Forklarelse fra Wien

Med Schönbergs ’Verklärte Nacht’ og Schuberts strygekvintet komponerede Louisiana et forjættende wienerprogram udført af velanskrevne internationale navne
Kultur
4. marts 2014

 

Kunstmuseet Louisiana bringer ofte kammermusikere af internationalt format sammen til et par koncerter og giver dermed sit talstærke publikum chancen for at opleve det ekstraordinære. I sidste uge stod en tilbagevendende gæst, den schweiziske cellist Christian Poltéra i centrum, med sig havde han den tyske strygekvartet med navnet Auryn (efter Michael Endes roman Den uendelige historie) og den norske stjernebratschist Lars Anders Tomter. Programmet var intet mindre end forjættende: Arnold Schönbergs strygesekstet Verklärte Nacht, hvor alle var i aktion, og Franz Schuberts Strygekvintet i C-dur med to cellister. Men uanset hvilke forbigående forbehold man sad med undervejs, så formidlede musikerne med deres kunnen og engagement så glimrende de emotionelle dybder i mesterværkerne fra Wien.

Schönbergs sekstet fra 1899 er for så vidt programmusik med et digt af Richard Dehmel som forlæg. En kvinde og en mand går gennem en kølig lund, strålende oplyst af månen. Kvinden bekender, at hun bærer et barn, som ikke er mandens. Han svarer, at barnet ikke skal være en byrde for hende. For det lys, der stråler gennem den omgivende natur, får alt til at flyde sammen til en enhed, barnet bliver hans, og han er som et barn. Og de går videre gennem nattens lys.

Schönbergs ’forklarede nat’ forløber i en sats, men med afsnit, der repræsenterer naturen og kvindens og mandens følelser, temaer og karakterer, som til sidst flyder sammen i en lang transcendens. Det begynder i d-mol, slutter i d-dur, og mellem disse faste holdepunkter bliver man kastet hid og did i hastigt skiftende fjerne tonearter.

Opførelsen var illuminerende for at blive i digtets grundstemning. Den hemmelighedsfulde opbygning i den tyste, langsomme begyndelse, kvindens lidenskabelige og harmonisk grænsesøgende musik, mandens mere rolige og tonalt stabile gensvar, forklarelsens vidtspundne syntese – i alle værkets kolossalt ekspressive faser var disse fine musikere i fuld kontrol. Man kunne nu ikke undgå at beundre især én af dem i rollen som brobygger mellem de lyse og mørke lag.

Ikke alene udgik der fra Lars Anders Tomter en rent ud sagt overvældende klangskønhed, men placeret midt i ensemblet som frøste bratschist virkede han tillige som den styrende autoritet, snart som fabelagtig solist og snart som gylden støttepille.

Nattens fugl

Tomter var stået af, da Schubert kom på efter pausen. Violinisterne skiftede plads, også Poltéra og Andreas Arndt fra Auryn Kvartetten byttede roller, så schweizeren tog sig af den dybeste cellostemme i kvintetten. Det var en god idé, for Poltéras klang er slankere og mere forfinet, mere egnet til dette ekstraordinære værk efter min smag. Det er ren musik, uden et program, ikke andet end hvad man selv måtte konstruere, når man tænker på, at kvintetten blev komponeret i 1828, da Schubert var alvorligt syg og døde et par måneder efter. Man kunne betone en stemning af overjordisk forklarelse i de to første satser – det er måske det, Schönberg har hørt, for Schubert spøger i hans værk – men sådan lød opførelsen i grunden ikke. Faktisk blev der spillet ganske håndfast og fyldigt med blik på de store linjer i de langstrakte schubertske melodier.

Når man nærlæser noderne står der pianissimo adskillige steder, men uforståeligt blev spillet en del kraftigere, og det gjaldt også i adagioens første del. Dér hvor den som en af nattens fugle svæver med afbrudte motiver hen over en underskov af flydende mellemstemmer og andencelloens magiske pizzicati. Her kom man desværre ikke til at opleve noget helt særligt ved Schuberts tids uendelighed. Til gengæld påkaldte musikerne afgjort afgrundens dæmoner i mellemdelens sindsoprivende klagesang. Schubert vender tilbage til livet i de næste satser, eller måske mere til håbet om at genvinde det, for selv i scherzoens trio falder dødens skygger atter ind over nodebladene. Og i dette forstenede blik ind på den anden side, med langsomt faldende linjer og dunkle akkorder, skabte de fem musikere et nedblændet klangrum, der henlagde salen i en åndeløs stilhed.

Schönberg og Schubert. Christian Poltéra (cello). Lars Anders Tomter (bratsch). Auryn Kvartetten. Louisiana torsdag den 27. februar

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her