Moebius’ mageløse major

Fantasien slippes løs i den franske tegneserieskaber Moebius’ banebrydende Major Grubert-trilogi, som nu genudsendes på dansk i en udgave, som yder det smukke værk fuld retfærdighed
Jean Giraud aka Moebius blev født i 1938 og døde i 2012. Fotoet er taget i 2008 i Frankrig, hvor Moebius poserer foran et vægmaleri med motiver fra Major Grubert-trilogien.

Jean Giraud aka Moebius blev født i 1938 og døde i 2012. Fotoet er taget i 2008 i Frankrig, hvor Moebius poserer foran et vægmaleri med motiver fra Major Grubert-trilogien.

14. marts 2014

Et sted i sit forord til nyudgivelsen af Den hermetiske garage, som Faraos Cigarer lige har sendt på gaden, skriver den franske tegneserieskaber Moebius (alias Jean Giraud), at »vi har alle sammen vores små perversiteter. Det gælder bare om ikke at undertrykke dem, men i stedet at forsøge at få det bedste ude af dem«.

Og det må man sige, at han gør i trebindsværket om Major Grubert, hvoraf Den hermetiske garage er del to, og som vel bedst kan beskrives som en art kunstnerisk selvbiografi og kulørt udforskning af skaberprocessen, når fantasien virkelig slippes fri.

Bevidsthedsudvidende stoffer

Jean Giraud, der blev født i 1938 og døde i 2012, var hovedsageligt kendt som tegneren af westernserien Blueberry – skrevet af Jean-Michel Charlier – da han i 1975 genoplivede et mere end 10 år gammelt pseudonym, Moebius, og begyndte at tegne og skrive science fiction og udforske de mindre konventionelle sider af sit enorme talent. Det foregik i tegneserieantologimagasinet Métal Hurlant – Heavy Metal på engelsk – og resultatet var blandt andet historien om Major Grubert, der demonstrerede, hvad en tegneserie også kunne være.

Handlingen i trilogien er ganske svær at beskrive, og jeg er heller ikke sikker på, at det er meningen, at den skal give så meget mening. Titlens Grubert er en mystisk og omnipotent skikkelse, der har skabt sit eget univers, sin egen verden, i tre niveauer, som kræfter – blandt andre hans tidligere ven og nu modstander, Jerry Cornelius – nu forsøger at tage fra ham.

Første bind af trilogien, Den kåde Kyk, har ikke så meget at gøre med de to næste, Den hermetiske garage og Manden fra Ciguri, men det er sjovt og sexet, og alle tre tegneserier er vidnesbyrd om, hvor stor en visuel kunstner Moebius var, og hvor frodig en fantasi han havde. Emner som begær, liv, død og skaberværk tages under humoristisk – både plat, halvsjofelt og sofistikeret – og mere eller mindre lommefilosofisk behandling i trilogien. Drøm og mareridt blandes, og man får den klare fornemmelse, at bevidsthedsudvidende stoffer må have spillet en rolle i dens tilblivelse. (Jean Giraud har selv fortalt, at han på en tur til Mexicos ørken i slutningen af 1960’erne indtog euforiserende svampe og fik en kunstnerisk åbenbaring).

Kunstnerisk selvbiografi

Fordi historierne i bind to og tre af Major Grubert-trilogien oprindeligt blev bragt som føljeton i Métal Hurlant, og fordi Moebius, som han også forklarer i sit forord til Den hermetiske garage, ofte ikke kunne huske præcis, hvor han var nået til i forrige afsnit, har de en endog meget løs struktur. Og så tillader han sig endda at skifte stil for hvert kapitel, hvorfor man især i Den hermetiske garage og Manden fra Ciguri bevæger sig igennem et vidunderligt katalog over, hvad Moebius kunne med tegneredskaber i hånden.

Enkle, klare farveflader blandes med mere grafiske og detaljerede tegninger a la Blueberry, mens landskaberne skifter fra ørken til by og maskine og frodig skov, hvor mærkelige og menneskelige væsener færdes og både elsker med og bekriger hinanden. Hele tiden betages man over, hvor smukt og facetteret et udtryk, Moebius har, når han opbygger sine fantastiske verdener, der er lige dele science fiction og fantasy og fulde af liv og tekstur.

Major Grubert-trilogien er et organisk kunstværk, der hele tiden udvikler sig, skifter form, og på en bevidsthedsstrøms agtig facon fører sin læser i nye og overraskende retninger. Lidt ligesom Gruberts egen verden tilsyneladende udvikler sig uafhængigt af sin skaber. De tre niveauer i majorens verden kan ses som forskellige bevidsthedsplaner eller som id, jeg og overjeg. Og på den måde bliver trilogien på en måde et slags selvportræt, hvor Grubert, hans kone Malvina, Jerry Cornelius og den skurkagtige Feed Vhom, der vil have Gruberts verden for sig selv, repræsenterer forskellige sider af Moebius og Jean Girauds kunstneriske temperament.

Det er ikke tilfældigt, at tegneren selv optræder forskellige steder i trilogien – som en bifigur, godt nok, men som påmindelse om hans konstante tilstedeværelse.

Kælet for designet

Moebius har haft en stor betydning for mange andre, yngre tegneserietegnere – og filmskabere – og det er sjovt at lægge mærke til, hvordan han har indlagt små visuelle gags i tegneserien. Ikke mindst er der referencer og hyldester til tegneserier, han selv har læst – og nydt, må man formode: De uheldige pirater fra Asterix, en titelsekvens a la Will Eisner og superhelten Batman.

Til sidst vil jeg gerne rose Faraos Cigarer for den omhu, hvormed forlaget griber genudgivelserne af nyklassiske tegneserier an. De tre flot indbundne bind i Major Grubert-trilogien kan købes hver for sig, men kan også fås samlet i en boks, der yder værket fuld retfærdighed. Der er kælet for designet, og både papir, omslag og tryk er af høj kvalitet. (Senere på året udgiver forlaget flere af Moebius’ genrebrydende tegneserier, og det kan man kun glæde sig til.)

Moebius-tegneserierne er en fornøjelse at holde i hænderne og læse i – også selv om der sprogligt er enkelte svipsere, som korrekturen burde have fanget.

 

Moebius: Major Grubert – Den kåde Kyk, Den hermetiske garage og Manden fra Ciguri. Oversat af Jean Lebaut, Helen Bahnson og Ole Steen Hansen. Faraos Cigarer.. 238 sider (tre bind). 498 kroner (tre bind)

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu