Læsetid: 3 min.

Mor Løgn og far Pære

Den er parisisk fiks, ’Naked lunch’-syret, dadaistisk, knugende og klaustrofobisk. Line-Maria Långs første roman forbinder raffineret forældre med sprog, løgn og svigt
21. marts 2014

Line-Maria Långs Artiskokhjerte kan faktisk indfanges med et par linjer fra en anden bog, jeg også er optaget af, nemlig Athena Farrokhzads Vitsvit. Linjerne er: »Mødre og sprog ligner hinanden/idet de uophørligt lyver om alt«. Mor-figuren i romanen Artiskokhjerte er ekspert i at pynte på sagerne – også helt konkret. I en årrække afblegede hun sin fortællerdatters hår »så ingen skulle være i tvivl om, at hun var ægte blondine«. ’Hun’ er vel og mærke moren selv, og oplysningen falder på første side sådan en passant, for sådan fortæller fortælleren i Artiskokhjerte. Den skal læses langsomt og opmærksomt, som god litteratur jo skal det. Blondineløgnens større sammenhæng kommer her. Datteren er på vej op ad trapperne til lejligheden, hvor hun bor sammen med sin mor. Moren har gjort klar til studenterfejring af sin kloge datter og står for enden af trappen i sin turkise buksedragt og sit honninglyse hår parat til at bryde sammen, når det sparsomme antal gæster er gået.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu