Læsetid: 3 min.

Skønt Romerlys med polsk tændsats

Det er lykkedes at dramatisere Knud Romers skildring af Nykøbing Falster, så byens tyskerhad kan mærkes helt ind i tilskuerens knogler. Voldsomt og ubehageligt – og meget bevægende
Dette er teater, når det er mest nøgent: en kvinde og en mand på en tom scene. Mille Maria Dalsgaard og Jonas Littauer klæder hinanden i deres indlysende utilpassethed. Hun er smuk og feminin – han er ranglet og indædt. Men de har samme musikalitet i deres spil og samme gode tyske udtale

Dette er teater, når det er mest nøgent: en kvinde og en mand på en tom scene. Mille Maria Dalsgaard og Jonas Littauer klæder hinanden i deres indlysende utilpassethed. Hun er smuk og feminin – han er ranglet og indædt. Men de har samme musikalitet i deres spil og samme gode tyske udtale

Teater V

31. marts 2014

De første minutter af forestillingen er fuldkommen ulidelige. En ung mand står og råber, mens en kvinde siger de mest rasende ord med et gyseligt smil på læberne. De bliver ved og ved. Egentlig kan der slet ikke være så meget vrede i salen hos Teater V. Men alligevel sprudler de ordene ud, nærmest som ammunition og opkast i ukontrollable doser. For dette er Den som blinker er bange for døden. Det er Knud Romers historie. Og det er alvor.

Halvanden time senere er der helt stille – og nogle benovede tilskuere, der begynder at klappe indædt. Nu sidder skuespillernes råben helt inde i tilskuernes knogler. Men også deres tavshed. Og man forstår, hvorfor teatret Det Dramatiske Udgangspunkt har været nødt til at gå til yderlighederne – og hvorfor iscenesættelsen er blevet så radikal: fordi fortvivlelsen skal sætte sig i kroppen på tilskueren, så man hverken kan glemme ordenes lyde eller deres fornedrelse.

Stuen, gaden, kirken

Det Dramatiske Udgangspunkt har fået den 33-årige polske, Berlin-uddannede instruktør Krzysztof Minkowski til at iscenesætte den makabre historie om tyskerhadet i Danmark. Altså hadet længe efter krigen – i Knud Romers barndom i 1960’erne og 1970’erne. Minkowski har tidligere arbejdet i Danmark, men også f.eks. opsat Idioterne som teater i Tyskland. Han kan tydeligvis noget med danskere. Og han har i hvert fald en voldsomhed i sin instruktion, som viser sig at klæde Romers univers helt perfekt.

Samtidig har scenografen Konrad Schaller tegnet nogle skitseagtige kultegninger med enkle farvekontraster, som projiceres op på bagvæggen, som om der var tale om gammeldags bagtæpper: stuen, gaden, kirken … Men på selve scenen står kun to stole. Og det er alt nok.

For dette er teater, når det er mest nøgent: en kvinde og en mand på en tom scene. Mille Maria Dalsgaard og Jonas Littauer klæder hinanden i deres indlysende utilpassethed. Hun er smuk og feminin – han er ranglet og indædt. Men de har samme musikalitet i deres spil og samme gode tyske udtale.

Mille Maria Dalsgaard kan spille Knuds Romers mors desperation så langt ud, at man er lige ved at hoppe op på scenen og kræve forestillingen stoppet. For efter at have overlevet krigens strabadser i Tyskland ydmyges hun i Danmark, så hun er ved at blive vanvittig. Jonas Littauers mandefigur kaster sig over hende og forsøger at berolige hende – eller forføre hende – mens hun kæmper på gulvet med sparkeben og kravlearme, som om det gjaldt hendes liv.

Med 50 kanoner

Jonas Littauer er uddannet ved Ernst Busch teaterskolen i Berlin, og han har et flammende blik, der brænder igennem selv på de bagerste rækker. Selv når han synger »Glade Jul«, så hans stemme er ved at eksplodere. Diktionsmæssigt er hans tyske dog sjovt nok klarere end hans danske …

Og Mille Maria Dalsgaard, der også er uddannet i Berlin, har en mimisk evne til at bringe sine figurer helt ud ad de mest groteske tangenter – for øjeblikket efter at spille fuldkommen neutralt og med pokerfjæs. Alligevel bliver hendes spinkle sanghvisken af Brechts berygtede Sørøverjenny-sang – »mit 50 Kanonen« – inciterende og præcis i sin hævntrang.

Det var Teater Momentum, der præsenterede Den som blinker er bange for døden tidligere på sæsonen. Men lige nu er forestillingen altså på københavnervisit hos Teater V, inden den fortsætter på Danmarksturné det næste års tid.

Så det gælder om at gribe denne særlige blinken. I hvert fald hvis man vil se Romerlyset skinne så overrumplende smukt og klart. Og med velgørende, polsk tændsats.

Den som blinker er bange for døden. Efter roman fra 2006 af Knud Romer. Iscenesættelse: Krzysztof Minkowski. Scenografi: Konrad Schaller. Co-produktion mellem Det Dramatiske Udgangs-punkt og Teater Momentum. Spilles også i Teater V i Valby lørdag kl. 17 og søndag kl. 15. Herefter turné, bl.a. Thy Teater 2. april og Mariager Fjord 3-4. maj.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Bjarne Riisgaard
  • Kurt Lindy Hansen
Bjarne Riisgaard og Kurt Lindy Hansen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Michael Kongstad Nielsen

Hvorfor striptease? Og er hun nu så smuk og feminin, og er han nu så ranglet? Jeg synes han ser meget godt ud.