Læsetid: 4 min.

Slavehistorien som spøgelse

Video-og fotokunstneren Jeannette Ehlers kigger på Danmarks fortid som kolonimagt i en række præcise, smukke og emotionelle værker
I ’Atlantic (Endless Row)’ ses kystlinjen ud for Fort Christiansborg i Ghana, som fra 1661 fungerede som udskibningssted for tusindvis af afrikanske slaver til arbejde i plantagerne i Dansk Vestindien. Nu ser man kun en kæde af spejlinger af de sorte mennesker, ikke de rigtige. Foto fra udstillingen
22. marts 2014

Den sortsværtede læderpisks dumpe smæld kan næsten føles helt fysisk, når den rammer det hvide lærred. Pisken afsætter lange, sorte aftryk hver gang den rammer lærredet, maleriets blegt udspændte hud. Whip It Good hedder videoen, som dokumenterer Jeannette Ehlers’ (f. 1973) performance af samme navn, opført første gang i Berlin sidste år.

Værket griber fat i den almindelige afstraffelsesmetode, som de afrikanske slaver på de Dansk Vestindiske Øer blev underkastet i det 18. og 19. århundrede.

Slavehandel

Men nu føres pisken af kunstneren selv, som med den dramatiske seance ikke kun roder op i et lidet flatterende stykke danmarkshistorie, men også i sin personlige historie. Som datter af en far med rødder i Dansk Vestindien og en dansk mor har Jeannette Ehlers direkte lod i historien om Danmark som en kolonimagt, der systematiserede slavehandel gennem mere end et århundrede fra 1679 og frem til forbuddet mod import af slaver i 1792.

I den danske genopførelse af Whip It Good er placeringen meget passende henlagt til Vestindisk Pakhus, der fungerede som hovedlager for den kaffe og det sukker, som blev hjembragt fra kolonierne.

Den stort anlagte præsentation af Ehlers på Nikolaj Kunsthal bearbejder konsekvent og subtilt tematikken omkring den så godt som fraværende historie om Danmark som kolonimagt.

Og den gør det i flere af værkerne med Ehlers selv som en ingrediens i denne fraværshistorie. På den måde sammenflettes den store ’verdenshistorie’ på meget konkret vis med den personlige historie, og minder os om, at det geopolitiske og det biopolitiske er intimt sammenhængende størrelser.

Jeannette Ehlers tilhører en kreds af danske kunstnere, som med et personligt engagement og en delvist biografisk tilgang griber fat i identitetsspørgsmål og deres mere vidtrækkende ideologiske såvel som personlige implikationer.

Sidste sommer kunne man således på Overgaden se Jette Hye Jin Mortensen (f. 1980) udstilling The Apology, der behandlede kunstnerens personlige baggrund som adoptivbarn fra Sydkorea. Også kunstnere som Jane Jin Kaisen (f. 1980), Thierry Geoffroy (f. 1961) og Pia Arke (1958-2007) har på markant og udfordrende vis taget vanskelige identitetspolitiske spørgsmål op.

Spøgelsesfigurer

Det tematiske fokus på Danmark som kolonimagt anslås prægnant allerede med det første værk, som publikum møder på udstillingen. I farvefotografiet Atlantic (Endless Row) fra 2009 ses kystlinjen ud for Fort Christiansborg i Ghana, som fra 1661 fungerede som udskibningssted for tusindvis af afrikanske slaver til arbejde i plantagerne i Dansk Vestindien.

I det vandspejl, der efterlades af bølgen på sandet, ses en række sorte mennesker, en kæde af gående personer. Men de ses alene som spejlinger i vandet, mens deres aftryk på alle andre måder er omhyggeligt bortretoucheret fra fotografiets overflade. Som en form for spøgelsesfigurer er figurerne tilstede og fraværende på samme tid, udviskede af historien, men en nærværende realitet på samme tid. At pege på hvordan historien om slavehandlen hjemsøger os i form af specifikke steder, specifikke bygninger og specifikke kroppe, er en metode Ehlers benytter i mange af sine arbejder.

Således også i værket Black Magic at The White House fra 2009, hvor publikum bliver vidner til en woodoodans, som Ehlers udfører på Marienborg. I dag er Marienborg bedst kendt som statsministerens repræsentative bolig, men ejendommens historie forbinder den via den første ejer, søofficeren Olfert Fischer, til trekantshandlen og den danske kolonialisme.

Videoværket er dog på ingen måder didaktisk eller moraliserende, men skaber snarere et åbent associationsrum, hvor publikum selv må udfylde de blanke felter. Og her er de blanke felter også helt bogstavelige, for så vidt som Ehlers raffineret bortretoucherer sig selv digitalt i videoen og udfører sin woodoodans som en let lysnet silhuet, der næsten falder i ét med omgivelserne.

Den magiske dans fremtræder på alle måder som noget fra en anden dimension, en form for historiens aggressivt vibrerende ektoplasma, der hævnende hjemsøger den hvide kulturs højborge.

Affekt og autenticitet

I sine arbejder antyder Ehlers årsagssammenhænge og tilstedeværelsen af en historisk byrde, men hun drager ingen åbenlyse konklusioner. Hendes værker er kendetegnede ved en rendyrkelse af enkle æstetiske greb, som underbygger de antydede fortællinger med affekt snarere end dokumentarisk verifikation, uden at de af den grund mangler autenticitet. Det er kroppens mærkede autenticitet, der står tilbage som et stærkt vidnesbyrd om kolonialismens stadige eftervirkninger.

Mest bevægende i videoværket Bustin’ My Knots fra 2010, som lader noget så banalt som hår – afrokrøllerne og de brutale forsøg på at glatte dem ud – være omdrejningspunktet for en fortælling om, hvordan undertrykkelsesmekanismer internaliseres af den undertrykte. Som alle Ehlers’ værker er Bustin’ My Knots udført med præcision og enkelhed, samtidig med at det behandler et uhyre komplekst emne og lader det fremstå med en affektiv styrke, som understreger, hvordan historien kan have virkninger ind i den enkeltes krop og selvforståelse.

Ehlers’ værker er vigtige bidrag til en gryende dansk diskussionskultur omkring identitetspolitik og Danmarks rolle som kolonimagt. Men hendes værker har også et niveau og en stilsikker udformning, som for længst har sikret dem opmærksomhed langt ud over Danmarks grænser.

Say It Loud! er både, hvad angår kvalitet og kvantitet, en imponerende udstilling, og der er endda kun tale om et udsnit af hendes samlede produktion. Videoværkerne veksler i skala fra små, monitorbaserede arbejder til meterstore projiceringer. Der er tale om teknisk perfektionerede værker, som umiddelbart har meget forskelligartede udtryk, men alle besidder en stor skønhed.

Det er væsentlige værker, som taler til tiden.

 

Jeannette Ehlers: ’Say It Loud!’ Nikolaj Kunsthal. Nikolaj Plads 10. København. Indtil den 25. maj

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Vang Bach
  • Niels Mosbak
  • Jette M. Abildgaard
Vang Bach, Niels Mosbak og Jette M. Abildgaard anbefalede denne artikel

Kommentarer