Læsetid: 3 min.

Svedig som gamle lagner

Der er både noget lækkert og tarveligt over Christina Hagens nye, glittede bog, og det er kun godt
’boyfrind’ minder mere om en kunstbog end om et stykke dansk skønlitteratur. Den består halvt af håndskreven tekst på engelsk i skiftende farver og halvt af sært beskårne snapshotfotografier.

fra bogen

14. marts 2014

Det her er ment som en ros: der er noget både lækkert og tarveligt over Christina Hagens nye, kaffebordsstore bog boyfrind. Og jo, stavefejlen er med vilje, der er også et lille hjerte over i’et på forsiden, som derudover viser en buttet mave og en utroligt slap pik.

Sådan er Hagens fjerde bog nemlig, konceptvæk og smuds på samme tid, skarp og sølle, forstyrret pubertetsdrøm og bevidst ødelæggelse. Den minder så også mere om en kunstbog end om et stykke dansk skønlitteratur. boyfrind består halvt af håndskreven tekst på engelsk i skiftende farver og halvt af sært beskårne snapshot-fotografier. Man bladrer sig gennem halvnøgne mennesker – ofte kun en torso eller et knæ – og fotos fra billige turistfælder, ofte uskarpe, tit flade i farverne.

Nogle billeder er sære og foruroligende, en pose med tis hængt bag et sæde i en charterbus, en serie med en spansk luder, en anonym, thailandsk mand i et billigt værelse med stift lem og solbriller. Andre gange er de nærmest ikke-billeder, de viser et fravær af motiv. Tilsammen giver de en fin, flimrende fornemmelse. En underlig kvalm kropslighed presser sig på igen og igen, svedig som gamle lagner. Som altid er der noget melankolsk over mange fotos samlet et sted.

Foragt og perfektion

Teksten knytter sig til billederne og er en art dagbog eller selvanalyse. En ung kvinde skriver om sin »boyfriend«, der er utilfreds og fraværende. Hun længes efter ham – sin drøm om ham – gør hun, monomant og ulykkeligt. Hun vil have hans foragt og perfektion. Hun rejser rundt uden ham, sidder på hotelværelser og længes efter at føle sig lille og uværdig, efter et sitrende knepperis enkelhed.

Psykologerne har sikkert et navn for en personlighed som hendes, den er intens og grænseløs, ustabil og i stand til fuldstændigt at gennemskue sig selv. Hun kredser om sine glittede drømme som en lille satellit om en stor, sort stjerne, hun går til grunde i dem og ved, de er en kliché. Hun har det bedst i de tarveligste versioner af en ønskeverden, hun alligevel ikke føler sig hjemme i. På sin vis er der ikke noget nyt i den fortæller, allerede i debuten Sexdronning var sex, selvhad og selviscenesættelse en potent og energisk mikstur. Den blanding giver hun også stemme i boyfrind.

Men hvorfor gør hun det nu på sit bedste skoleengelsk? I sin forrige bog, den hysterisk morsomme White Girl opfandt Christina Hagen sit helt eget pidgindansk. Dér var den sproglige deformation nok et billede på pressede og umodne hvide piger meget langt hjemmefra, men den var også et kvalitetsstempel. Den viste forfatterens legende overskud. Her er fejlene bare fejl.

Der er ikke noget virtuost over boyfrinds tekst, i lange passager heller ikke nogen intensitet. Men det ukorrekte, ornamentløse engelsk åbner for en særlig uro i læsningen. »Is it not arrogant to ignore human animals who doesn’t have a language or curage? Why will we only read things written by people who do not make spelling mistakes,« som Hagen skriver på en af de første sider.

Horror

Det kan man så tænke over som læser. Og heldigvis afholder det simple engelsk ikke helt Hagens skrivetalent fra at slå gnister. Mange sider handler om, at »boyfriend« virkelig ikke vil have et barn med hende. Han vil bare have sex, hun skal gå med spiral, det går helt galt. Så sker der noget:

»If I had a child I would probably give birth in the garden when Boyfriend was at work. There would be blood and slime everywhere, the doctors would be horrified, and the child would not look like a child. More like a creature, a little ugly machine, maybe it wouldn’t even SCREAM, just kind of be alive and dead at the same time. I would be afraid of Boyfriends opinion of it when he got back from work

Det er jo en hel lille horrorfilm, som så alligevel punkteres af den sidste sætning. Og af de små hjerter over i’erne. Og straks videre til fotos af blod i en wc-kumme og en nøgen mand på alle fire med en kop kaffe på ryggen. Lækker og tarvelig, skrev jeg, man kunne også sige sær og fuld af modhager. Den her boyfrind er ikke for begyndere.

Christina Hagen: Boyfrind. Forlaget Basilisk. 204 sider. 300 kr.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu