Læsetid: 3 min.

Det er systemet, den er gal med

En fremragende bog om social dumping evner at udfolde det store problem uden at gøre hverken østeuropæerne eller arbejdsgiver til karikerede skurke
11. marts 2014

Denne bogs grundlæggende spørgsmål er: »Hvor længe kan fagforeningerne i byggeriet forsvare arbejdernes løn, arbejdstid og sikkerhed, når 10 procent af branchen er fattige østarbejdere, der stort set ikke er organiseret,« som det siges på s. 132.

Og det næste spørgsmål er, hvilke konsekvenser det vil få for ’den danske model’, hvis antallet af udenlandske arbejdere stiger, uden at de er fagligt organiseret.

I deres bog analyserer de to forfattere, Jakob Mathiassen – kendt fra bogen Beton. Historier fra skurvognen fra 2011 – og Klaus Buster Jensen fra Fagbladet 3F konsekvenserne af denne voldsomme tilgang af ufaglært arbejdskraft østfra, især for byggebranchens vedkommende.

Deres resultater er opsigtsvækkende og skræmmende. De nytilkomne arbejdere tjener i gennemsnit 50 kr. mindre i timen end danske arbejdere, de arbejder og bor ofte under kummerlige vilkår, og antallet af arbejdsulykker er det dobbelte af, hvad det er for danske arbejdere.

Således er 25 døde som følge af arbejdsulykker siden 2004. Arbejdstiden er tit 50 timer om ugen, i visse tilfælde helt op til 84 timer.

Østarbejderne arbejder i stort omfang på byggepladserne, men også inden for landbrug og gartneri, rengøring, transportarbejde mv.

Forfatterne er især optaget af problemet med den faglige organisering af disse arbejdere. I seks case studies følger man den danske fagbevægelses forsøg på at få tegnet overenskomster på forskellige byggepladser og på at få de især polske arbejdere til at melde sig ind i en fagforening.

Trods en beundringsværdig indsats har resultatet dog været pauvert. Af mindst 15.000 østeuropæiske bygningsarbejdere er det kun lykkedes at rekruttere 400 til en fagforening (i praksis 3F).

De faglige sympatikonflikter og blokader, fagbevægelsen har iværksat, er ofte blevet tabt eller er i bedste fald endt med et tvetydigt resultat, bl.a. fordi de østeuropæiske underentreprenører, der beskæftiger de udenlandske arbejdere, lukker og slukker og tager tilbage til deres hjemland, før Arbejdsretten kan komme efter dem. Snyd med moms og skat er også indirekte med til at holde lønningerne nede.

Imod kædeansvar

I dag er der over 3.000 udenlandske byggefirmaer i Danmark, som ikke er forpligtet til at tegne overenskomst, og fagbevægelsen har kun overenskomst med hver femte af disse firmaer.

Oprindelig lovede VK-regeringen, at det kun ville blive tilladt at arbejde på danske, overenskomstmæssige vilkår, men den ’glemte’ at fortælle om EU’s udstationeringsdirektiv, der tillader østeuropæiske firmaer at arbejde i Danmark, også uden overenskomst.

Det har medført, at et utal af underentreprenører, der ofte arbejder for de store danske firmaer såsom det nu krakkede Pihl og Søn A/S, kan underbetale deres ansatte og i øvrigt begå ulovligheder som de ovenfor nævnte.

Det såkaldte kædeansvar ville kunne bremse denne trafik, men de danske byggematadorer, der er organiseret i Dansk Byggeri, er imod kædeansvar, som ville give hovedentreprenøren ansvaret for brud på overenskomsten hos underentreprenøren. Det er for ufleksibelt mener de, og heri får de støtte fra den nuværende finansminister, Bjarne Corydon (S).

Det siger sig selv, at disse Klondyke-lignende forhold i byggebranchen og andre steder udgør en alvorlig trussel mod lønniveauet for faglærte såvel som ufaglærte arbejdere. Siden østudvidelsen er de blevet underlagt de nye spilleregler og sat under voldsomt pres.

At presset på lønnen har været en del af meningen med østudvidelsen, hvor Danmark i modsætning til Tyskland og Østrig ikke fik nogen overgangsordning, tyder også udtalelser af Venstres Claus Hjort Frederiksen og Dansk Byggeris tidligere direktør, Børge Elgaard, på.

Når der permanent er 10.000 østarbejdere i københavnsområdet, siger det sig selv, at det får følger for danske arbejderes løn og beskæftigelsesmuligheder. Og på længere sigt kan det underminere den danske model, der hviler på aftalesystemet på arbejdsmarkedet.

Foreløbig er det kun fagforeningernes mere eller mindre desperate kamp for at imødegå presset, som har forhindret, at bunden er blevet slået helt ud af lønningerne.

Mennesker på godt og ondt

Jakob Mathiassen og Klaus Buster Jensen har skrevet en fremragende bog om et stort samfundsproblem. Den er velskrevet, og i beretningerne om arbejdskampene, som Mathiassen har skrevet, er den spændende som en kriminalroman.

Den er også sympatisk ved helt at afholde sig fra at angribe østeuropæerne som østeuropæere. Selv om mange af dem reelt fungerer som skruebrækkere, fremstilles de som ofre for en kapitalisme, der har fundet nye profitmuligheder i kraft af ulighederne mellem Vest- og Østeuropa.

Og selv de danske og udenlandske arbejdsgivere, der udnytter dem, og som efter denne anmelders mening virker stærkt usympatiske, beskrives som mennesker på godt og ondt. Det er systemet, der er noget galt med.

Hvis man vil sætte sig nærmere ind i, hvordan social dumping fungerer i Danmark i dag, er denne bog helt nødvendig.

Klaus Buster Jensen og Jakob Mathiassen: Kamppladser. Østarbejdere og social dumping i byggeriet. Informations forlag, 311 sider, 300 kr.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu