Anmeldelse
Læsetid: 3 min.

’Alt det, jeg ved, har jeg lært af fodbold’

Paolo Zucca peger på fodboldens religiøse aspekter i en film om to lokale hold på Sardinien. ’The Referee’ er en kuriøs blanding af western, komedie og musical
Kultur
13. marts 2014

I det vindblæste landområde Barbagia på Sardinien er der to ting, man ikke tager let på: fodbold og får.

Når de to hold Pabarile og Montecrastu mødes til kamp i tredje division, spiller landsbyens lokale mænd, som var det med livet som indsats. Det er det ikke. Til gengæld er det med æren som indsats, og det er en endnu mere alvorlig sag. Faktisk har man hos de gode folk i fodboldklubben Pabarile og deres tilhængere et motto, der lyder: »Hellere en død i familien end en Montecrastu ved hoveddøren«.

Så meget hader de stridende parter hinanden i den landsby, der er omdrejningspunkt i den italienske The Referee. Dens italienske titel er L’arbitro, der betyder dommeren, men filmen har i anledning af sin premiere i Cinemateket fået en engelsk titel.

Instruktør Paolo Zucca fletter historien om de to lokale sardiske hold sammen med en skæbnefortælling om en italiensk dommer i den internationale liga. Cruciani, som han hedder, er ikke en hvilken som helst fodbolddommer. På banen bevæger han sig som en spansk matador og med samme tilgang til spillerne som en tyrefægter har til det aggressive kvæg, han møder i arenaen. For Cruciani er fodbold synonymt med religion, og en synd på banen er en synd mod Gud. Til præsten i skriftestolen leverer han sin egen variant af en trosbekendelse:

»Når de træder ind på banen ligner de krigere, klar til at møde deres martyrium. De kysser jorden og slår korsets tegn. De ser op mod himlen med hænderne på hjertet. Men de er alle forbrydere, der er klar til at snyde, det øjeblik man vender ryggen til. De er allesammen ens, løgnere, bedragere, snydepelse uden respekt for reglerne. Men jeg har viet mit liv til reglerne. Og de, der ikke respekterer reglerne, respekterer ikke mig.«

En frelsende engel

Dommeren er imidlertid så overbevist om sin rolle som spillets frelsende engel, at han kommer til at gå på kompromis med sin egen høje moral, da hans drøm om at dømme i en europæisk finale pludselig er inden for rækkevidde. Han sælger sin sjæl til et korrupt medlem af FEFA, selvfølgelig en omskrivning af FIFA, og så kan man måske næsten selv regne ud, hvordan hans historie før eller siden fører ham fra Europas frodige grønsværer til de støvede grusbaner uden for landsbyen i Barbagia.

L’arbitro er oprindeligt skrevet og instrueret af Paolo Zucca som kortfilm og har i det format vundet priser og hæder. Som spillefilm, instruktørens første, er den skrevet af den 70-årige journalist, forfatter og manuskriptforfatter Barbara Alberti, der også stod bag manuskriptet til Luca Guadagninos Io sono l’amore med Tilda Swinton. Hun væver overvejende vellykket dommerens deroute sammen med dramaet mellem de to fodboldhold, en strid om et stjålet lam og en kærlighedshistorie mellem trænerens datter og Parabiles topscorer.

Usentimentalt portræt

Filmen indledes med Albert Camus’ citat: »Alt hvad jeg ved, har jeg lært af fodbold« og skildrer på begavet vis fodboldens religiøse aspekter i et næsten usentimentalt portræt af en landsby i Udkantsitalien.

Paolo Zuccas beslutning om at mikse genrer og knytte sekvenserne sammen ved at holde filmen i sort-hvid er faldet knap så gennemført ud.

Dommeren forbereder sig til kampe i musicallignende scener, hvor han folder sig ud som Gene Kelly til italienske croonere på lydsiden. Sideløbende antager fårehyrdens voldelige kamp med en tyv karakter af en western i Sergio Leone-stil. Dertil kommer et overordnet lag af folkekomedie, der trækker på italienernes evne til at forholde sig selvironisk til deres eget temperament, men som ærgerligt nok af og til kammer over i det karikerede.

Stefano Accorsi, der fik sit gennembrud i generationsportrættet L’ultimo bacio i 2001 er fremragende som den selvsmagende dommer, og trods ujævnhederne er L’arbitro et underholdende møde med fodboldenglens mørke side.

’The Referee’ Instruktion: Paolo Zucca. Manuskript: Barbara Alberti og Paolo Zucca. Italiensk (Cinemateket i København fra 13. til 23. marts, dog ikke mandag den 17. marts)

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her