Anmeldelse
Læsetid: 3 min.

Bøger forbinder mennesker

Mikkes kaotiske hoved er invaderet af reklameslogans, Bl.a. Nokias ’Connecting people’. Nu er det ikke længere Nokias. Forfatteren Ronnie Andersen tager det tilbage til litteraturen
Kultur
4. april 2014

Ingen skal være i tvivl om, at Ronnie Andersen (f. 1978) vil noget nyt og anderledes med litteraturen i det hele taget og med ungdomsromanen især. F.eks. skal romanen Akavet lige drejes en kvart omgang, for at man kan læse den, så man altså læser på den brede led. Mottoet for romanen er et citat af forfatteren selv fra et interview i Kristeligt Dagblad, 2006: »Jeg forestillede mig engang, at for at være forfatter, skulle man have noget meget klogt at sige.« Øverst på forsiden står der: »Du er (ikke) alene om at føle dig anderledes.« Således kommer forfatteren læseren i møde med et: her er der højt til loftet, her kan alle føle sig velkomne. Bøger forbinder mennesker.

Den imødekommenhed, der ligger i fra starten at slå fast, at vi som mennesker føler os anderledes på hver vores måde, forbinder jeg også med Tolstojs åbning i Anna Karenina, den der siger, at alle lykkelige familier ligner hinanden, men at den ulykkelige familie er ulykkelig på sin særlige måde. Lykke er bare lykke, ulykken kan der fortælles om i det uendelige.

I Akavet er hovedpersonen Mikkes nærmeste (ulykkelige) familie næsten fraværende, han befinder sig i et tog på vej fra Hjemmet til hjem. Hjemmet er en døgninstitution for unge med psykiske lidelser, især skildrer Ronnie Andersen gennem Mikke social angst. En rejse i et proppet DSB-tog med salgsvogn og et konstant optaget toilet er en velvalgt ramme for at skildre lige præcis den lidelse. Mikke flashbacker i toget, tænker på dagene sammen med Karla, som gerne ville være hans kæreste, selv om han boede på Hjemmet. Han tænker på sin garnbombningsaktivisme dér langt ude på landet, hvor Hjemmet naturligvis er placeret. Garnproduktionerne fik Mikke leveret af mormors strikkeklub, og således kom den ulne variant af street art på landet. Strikkeklubben er et af romanens ret kullede indslag, men det kan han altså, Ronnie Andersen, forvandle de syrede ideer til et romanhele. Men han har også en tendens til at overforklare, så romanen bliver talt ihjel for så at genopstå.

Ukendt mærke

I Mikkes kaotiske hoved foregår der sjældent én ting ad gangen. Samtidig med at han hører, hvad den gamle dame overfor siger, tænker han over, hvad han bør svare, og hvad han har lyst til at svare (»Hold nu din kæft«). Oveni er der togstewardessen med sit »Nogen, der ønsker at handle?« og brudstykker fra de øvrige passagerers (zombiers) samtaler om Herning. Her får Ronnie Andersen faktisk både indfanget den sociale angst og det absurde i helt almindelig social omgang. Det er måske romanens største styrke, at angsten og det unormale forbinder sig til en helt almindelig social omgang og jovialitet, som jo faktisk også er netop Akavet.

Mikkes hoved er yderligere invaderet af reklameslogans, de står med hævet skrift i teksten, så hver gang personerne i Akavet drikker en øl, står der »That calls for a Carlsberg« efter ordet øl, det samme når de snupper en smøg, en Camel, »Filters since 1913 Rygning er yderst skadelig for dig og dine omgivelser«. Emil fra Hjemmet kan ikke slippe sin Nokia »Connecting People«, den er på grund af angst groet fast til hans hånd.

Man kan lade disse indbrud med hævet tekst i romanen fare, eller man kan lade dem være krasse merbetydninger. F.eks. i episoderne fra Hjemmet, hvor sofaen er fra Ikea »Kvalitetstestet af hverdagen«, hvor Maiken kaster en gryde ukendt mærke, og hvor tv’et er Panasonic »A Better Life A Better World«. Heller ingen skal være i tvivl om, at Ronnie Andersen har et ungt menneske i sig og skriver derfra med et ønske om at forbinde mennesker gennem litteraturen. Det ønske føles stærkt og overbevisende.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her