Læsetid: 2 min.

Fløde til folket

Mens den danske singlehitliste er mere nationalt selvoptaget, har streaminghitlisten en tendens til at hælde fløde i øregangene. Måske i kølvandet af Pharrells glade budskab har en behagelig og eskapistisk kaffelatte-farvet soulpop sat sit præg på danskernes smagspræferencer
15. april 2014

1: Hedegaard: Happy Home

Dukkedrengen Lukas Graham spiller den altoverskyggende rolle som gæstevokalist på denne producerskabte laboratoriemutant, hvor en lækker, chillet Ibiza-synth står i bizar kontrast til sangens overdrevet eksplicitte bekendelseslyrik om en afdød far.

2: Mr. Probz: Waves

Spøjst underspillet hit fra den atypiske musikeksportør Holland, som uden ret meget andet end en simpel guitarfigur og en rå stemme angiveligt mimer bølgernes bevægelser. Sandpapirsvokal kan være fint, man havde måske ikke ligefrem behøvet at gå til Nickelback-ekstremer i produktionen.

3: Medina: Jalousi

Plaget af uhyret med de grønne øjne nedkalder popdronningen forbandelser over sin egen personlige ’Jolene’ eller ’Susanne’, som desværre ikke når sine forgængere til sokkeholderne. Med en tekst, der lyder som om, ophavskvinden stod og fandt på den, mens den blev indspillet, og en ulideligt selvhøjtidelig lapsteel i outroen, må det siges at være en af Medinas svageste præstationer.

4: Anthony & Jasmin: Do Ya

Den søde og friske X-Factor-vindersang lægger stærkt ud med et northern soul-påvirket kor, inden omkvædets pumpende beat kaster stjålne blikke til Outkasts »Hey Ya«, og en overraskende gammeldags akkordprogression næsten gør duetten Eurovision-værdig.

5: Clean Bandit featuring Jess Glynne: Rather Be

Diskret discohouse-lækkerhed møder klassiske strygere og elskovssyg kvindelig soulvokal i et stykke organisk dansemusik fra Storbritannien, som vil gøre sig godt i frisørsalonen, men ikke rykker nævneværdigt i kroppen.

6: The Chainsmokers: #Selfie

Ligesom Barcode Brothers’ lige så gyselige »I’m Sending You An SMS« er der en næsten warholsk charme ved disse to EDM-opportunisters skamløst kommercielle udnyttelse af tidsånden. Måske pop i sin reneste form?

7: Pharrell: Happy

Den absolut mest positivpsykologiske repræsentant for tidens smag for tilforladelig retrosoul har stadig ikke sluppet sit greb om hitlisterne. Spørgsmålet er, om Pharrell ikke er gået hen og blevet popmusikkens svar på Dalai Lama-citaterne i din Facebook-feed.

8: Katy Perry featuring Juicy J: Dark Horse

Den tuttenuttede hitmaskine bliver ved med at tappe singler fra sit seneste album. Her til afveksling i en lækker, mørk produktion, hvor syntetiske fingerknips og en spøgelsesagtig sample giver modspil til Perrys massive og ret trættende Bonnie Tyler-poprockvokal.

9: Sam Smith: Money On My Mind

Den blåøjede britiske souldreng, som lånte sin androgyne falset til Disclosure-hittet »Latch«, sparker fra sig iført ålestram klubproduktion, der drager fingeren mod repeatknappen.

10: Aloe Blacc: The Man

Jordbunden og hjemmerørt retrosoulpop leveret indfølende og en kende Starbucks-anonymt. Med en spilletid over de 3:30 bliver melodilinjen snuppet fra Elton Johns »Your Song« hurtigt ret utilfredsstillende som det bærende hook, uanset hvor mange gospelkor og instagram-analoge 1960’er-trompeter, man sovser affæren ind i.

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu