Læsetid 3 min.

Hvad har Indien at byde på?

’Den anden bred’ er en såkaldt selvstændig fortsættelse af Camilla Stockmarrs ’Udflytterne’ fra 2012. Således går turen fra svensk skov til indisk inferno – fortsat i forfatterens neddæmpede prosa
25. april 2014

Vist kommer man en tur til Indien med romanen Den anden bred. Til de hellige mænd, de sultne og syge gadebørn, kakerlakkerne, rickshawkørerne, der hviler ubekvemt på deres cykler, til aberne, til pilgrimmene og den møgbeskidte Gangesflod med ligbålene langs bredden, til hirajaerne, de spedalske, hustruafbrændingerne, gadesælgerne, til guruerne og til rotterne. Helt præcist til den hellige by Varanasi. Jeg for min del kom også en tur tilbage til den Lonely Planet, jeg slæbte med mig til Indien engang, rejsebiblen, der på første side slog fast: »Love it or hate it, you can’t ignore India

For det er vesterlændingens Indien, Stockmarr skildrer. Den vesterlænding, der rejser til »verdens farverigeste land« og ligesom vurderer det: Hvad har Indien at byde på? Kan jeg lide det?

Hvad ellers, kan man spørge, forfatterens eget blik er et vesterlandsk blik, det kan hun ikke ændre på, men det betyder også, at Den anden bred som fiktion har et skær af rejseguide og postkort over sig. Gode postkort vel og mærke.

Humor og selvironi

Stockmarrs vesterlænding er den skrivende Phønix. Hans møde med det indiske virvar er præget af ambivalens og af spørgsmålet om, hvad han dog skal stille op med al den ambivalens. Hvordan skal han forholde sig til fattigdommen og kastesystemet og ikke mindst til, at han skal spise sin mad lige der, hvor andre besørger? Humor og selvironi er en måde at stå det ud på. Ret tidligt i romanen lader Stockmarr sin hovedperson have denne udveksling med englænderen Steven, der ser ud til at have fundet sig til rette i den hellige by, de to står ved et gadekøkken, og så siger Phønix: »De danske sundhedsmyndigheder ville lukke stedet bare ved at kaste et enkelt blik ind ad døren.« Hertil svarer Steven med et skuldertræk: »De danske sundhedsmyndigheder ville lukke hele Indien.«

Phønix er uden nogen »logisk grund« taget til Indien for at dø eller måske for at blive helbredt for den kræftsygdom, der betyder, at han ifølge de danske læger kun har nogle få måneder tilbage at leve i. Han er en lidt særlig terminalpatient, idet han ingen symptomer har. Uden nogen logisk grund for en romankarakter er grund nok (for mig), men jeg kan ikke få øje på selve romanens grund. Hvad vil den egentlig? I hvert fald ikke sætte tingene på spidsen. Dens temperament er stille, dens måde er at søge harmonien.

Den kræftsyge har efterladt en lille datter hjemme i Danmark. Ligesom kræftsygdom uden symptomer skal man heller ikke forvente noget ramasjang over den prioritering. Romanen kunne være en slags dagbog eller et brev til datteren: »Det er sådan, jeg skriver, uden nogen rød tråd, og helt automatisk skriver jeg til dig. Nok ikke den, du er nu, men den, du vil blive engang i fremtiden. Og for første gang nogensinde skriver jeg fuldstændig frit og uredigeret (…).«

Sund skepsis

Phønix blev i Stockmarrs forrige roman, Udflytterne, opflasket med det spirituelle og alternative og udviklede sin egen sunde skepsis over for forældrenes søgen mod det uforklarlige og irrationelle. En skepsis over for alt det, han lærte om som barn i den svenske skov, og som Indien er fuld af. I romanens nu i Indien forbindes Phønix med sin afdøde far, barndomsminderne dukker frem i hans skrift, savn og den rare tanke om reinkarnation, at faren kan være genfødt i Indien går hånd i hånd.

Stockmarrs lydefri og neddæmpede prosa flyder fredeligt af sted. Den er næsten skematisk. Et for et præsenteres initiativfattige Phønix for de indiske problemstillinger: Alternativ behandling eller ej? Tror jeg på reinkarnation? Ser man et menneskes sjæl i dets øjne? Skal man give penge til tiggerne på gaden? Efter skemaet er Phønix først modvillig, så vakler han mellem yderlighederne for så hver gang at lande på den gyldne middelvej. Men de rejser, han foretager i tankerne tilbage til barndommen, er helt fri for skematik, de passager lever og overlever romanen på.

Camilla Stockmarr: Den anden bred. Samleren. 168 sider. 250 kroner

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv en gratis måned med uafhængig kvalitetsjournalistik

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu