Læsetid 4 min.

Perfekt timet værk for en venstrefløj i krise

Det er ikke mangel på ideer, der har bragt Socialdemokraterne i den nuværende usle forfatning. Det er dårlige ideer. Bogen ’Socialdemokratiske Tænkere’ er et godt formidlet, perfekt timet og aldeles relevant værk for en venstrefløj i idékrise
9. april 2014

Danmarkshistoriens mest succesfulde politiske ideer gik i løbet af det 20. århundrede umærkeligt i et med det regnvejrsgrå politiske tapet. Den dynamiske motor for sociale fremskridt og udvidelse af demokratiet gik først i tomgang og så i stå og fremstår i dag først og fremmest som en ikke-fuldstændigt højreorienteret delvis spejling af den økonomiske liberalismes vildfarelser.

Ideerne er naturligvis de socialdemokratiske, og de udgør en mangefacetteret vifte af politiske tanker, der har ændret Danmark. I bogen kaldes denne idévifte for socialdemokratisme, men ærligt talt så lyder det jo som en hudlidelse. Det er socialisme, vi taler om. Anders Dybdal har redigeret bogen, der består af 15 portrætter af socialdemokratiske tænkere, der på forskellig vis har haft betydning for partiet, bevægelsen og samfundet. Hvert portræt afsluttes med tre bud på, hvad tænkerne kan bidrage med i dag.

To herrer

Bogen falder i tre dele kaldet »Rødderne«, »Storhedstiden« og »Nye tider«. Rødderne omhandler perioden fra 1871 til 1924 og kredser med portrætter af Bernstein, uglesete Kautsky og skriftfædrene Marx og Engels om brydningerne i arbejderbevægelsens tidligste år på bl.a. spørgsmålet om revolution eller reform, og om hvorvidt socialisme er en videnskab. Der er også et portræt af agitatoren Frederik Borgbjerg, hvis hjerte bankede for Kooperationen, som var bevægelsens, bag parti og fagbevægelse bortgemte, men ikke desto mindre succesrige erhvervsgren. Storhedstiden er perioden frem til 1973 med portrætter af bl.a. Keynes og socialreformernes K.K. Steincke og Frisch. I denne del lægger partiet oprøret bag sig og bliver i stedet i perioder driftsherre for samfundet, og det med nogen succes. Kapitlet om Alva og Gunnar Myrdal er det ene ud af to, der omhandler kvinder. Kapitlet er forfattet af bogens eneste kvindelige bidragsyder.

De nye tider indvarsledes med jordskredsvalget i 1973, og i denne del har Gro Harlem Brundtland fået fokus i det andet kapitel, der omhandler en kvinde. Brundtland gjorde Socialdemokraterne grønne og gjorde bæredygtighed til en socialdemokratisk dyd. Mogens Lykketoft har også fået et afsnit, og uden at ville stille spørgsmålstegn ved hverken mandens begavelse eller format, så virker det mere som en hyldest til en nulevende politiker (hvad der jo også er sympatisk nok), og en ophøjelse af iagttagelse af løbende rettidig omhu i reguleringen af samfundsøkonomien til egentlig tænksomhed (hvad der måske virker lidt søgt).

Kapitlet om den britiske sociolog Anthony Giddens viser, at det ikke – som man som udenforstående kunne tro – er mangel på ideer, der har bragt Socialdemokraterne i den nuværende usle forfatning. Det er derimod dårlige ideer. Vi ser gennem bogen en glidende bevægelse fra de tidlige års og storhedstidens kamp om femøren til de senere års konkurrencestat. Fra det konkrete til det abstrakte. Fra forbedring af dagligdagen til vidtløftige 2020-planer.

Fra kun at være samfundets driftsherre, tog Socialdemokraterne desuden tjeneste hos den transnationale, globaliserede økonomi og begyndte dermed at tjene to herrer. Det går som bekendt næsten altid galt. Salget af strategisk samfundskritisk infrastruktur til Goldman Sachs og indgiftningen i den globale finanselite er et monument over denne udvikling. Det samme er det faktum, at det ikke er Socialdemokraterne, der går forrest i kampen mod social dumping, hvilket stort set udelukkende rammer traditionelle socialdemokratiske kernevælgere.

LÆS: Thor Möger bliver udviklingschef hos S

Anskuet fra 2014 fremstår 1990’erne socialdemokratiske nyorientering som baseret på et behersket greb om historien. Muren var ganske rigtigt faldet, og det socialdemokratiske projekt havde gennem 1970’erne og 1980’erne vist indlysende behov for justering, men barnet befandt sig jo stadig i badevandet.

Dermed markerer Den Tredje Vej – der ikke var ny, men derimod én af de eksisterende veje, om end en anden end den, Socialdemokraterne hidtil havde fulgt – både et brud i socialdemokraternes idémæssige kontinuitet såvel som deres vælgermæssige opbakning.

Gode ideer

Bogen bør ikke kun henvende sig til socialdemokrater. Særligt afsnittet om de tidligere år bør være interessant for de, der vil forstå venstrefløjens nutidige topografi. F.eks. rummer debatterne om revolution og reform pointer, der med fordel kan læses af de, der stadig den dag i dag diskuterer revolution. Her er kritikken af de revolutionære ideer baseret på den fælles præmis, at der skal forandring af samfundet til, hvilket gør den væsentligt mere interessant end kritik, der tager udgangspunkt i, at alt er godt, som det er, og at forandring er illegitim.

For socialdemokrater i særdeleshed er bogen en påmindelse om, at der ikke er et modsætningsforhold mellem at tænke stort, nyt og visionært og at være socialdemokrat. Tværtimod har det historisk været et socialdemokratisk kendetegn. Særligt afsnittet om K.K. Steincke kan med fordel læses, hvis man vil forstå modviljen mod kontanthjælpsreformen fra det socialdemokratiske bagland; reformen knægter både ideerne om etikkens forrang og næstekærligheden.

For alle er bogen en påmindelse om, at der skal ideer til, hvis samfundet skal udvikle sig. Bogen illustrerer også, at ideerne helst skal være gode, hvis resultatet skal være godt. Socialdemokraterne har om nogen leveret brugbare ideer gennem det 20. århundrede, og dansk politik sukker efter, at de begynder på det igen.

Socialdemokratiske Tænkere er et godt formidlet, perfekt timet og aldeles relevant værk for en venstrefløj i idékrise.

’Socialdemokratiske Tænkere’, Informations Forlag, 327 sider, udkommer i dag

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig - første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Niels P Sønderskov
    Niels P Sønderskov
  • Brugerbillede for Bjarne Riisgaard
    Bjarne Riisgaard
  • Brugerbillede for Steffen Gliese
    Steffen Gliese
  • Brugerbillede for Mihail Larsen
    Mihail Larsen
Niels P Sønderskov, Bjarne Riisgaard, Steffen Gliese og Mihail Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Steffen Gliese
Steffen Gliese

Men vil det være muligt at reformere de eksisterende partier? Er de ikke for degenererede allerede?

Brugerbillede for Lasse Glavind
Lasse Glavind

Har ikke læst bogen, men efter at have læst denne anmeldelse kan jeg ikke frigøre mig for en fornemmelse af, at der lige for tiden findes et meget stort behov på venstrefløjen for at kanonisere det 'Socialdemokrati', der var engang i de gode gamle dage etc. etc. Der bliver grædt for meget snot og skrevet for mange 'forskønnede' hyldestdigte til en fortid, der måske, måske ikke var som den beskrives. Jeg savner altså et lidt mere 'kritisk' tilgang til begreberne og historien, for det bliver godt nok svært at komme videre, hvis alle ubevidst går rundt og venter på, at de gode gamle dage vender tilbage.

Lad falde, hvad ikke kan stå!

Henrik Christensen, Rasmus Kongshøj og Mihail Larsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Gert Romme

Jeg har heller ikke læst bogen, men der kører en temmelig syg trend gennem Europa for tiden, så Danmark er afgjort ene om dette.

Det er faktisk tankevækkende, at regeringerne i bl.a Spanien, Frankrig, Italien, England, Portugal, Grækenland og formentlig Belgium er kommet til mangten ved at love borgerne noget, og straks efter valget gøre det helt modsatte.

Så må man spørge sig, om man tror det skyldes manglende visioner, populisme, manglende interesse eller manglende evner.

Og svaret der desværre nok, ja det skyldes det formentlig. Og når man nu ved, at trends indenfor politik har det med at blive plagieret af næste regering, der samtidig skruer lidt op for utroværdigheden, så er spørgsmålet, hvad man gør for at stoppe det.

Og her er svaret mere indviklet. I Danmark har man i hvert fald ingen alternative partier netop nu. Og partier som DF, V LA og K har slet ikke samme interesser som flerheden af borgere.

Brugerbillede for Steffen Gliese
Steffen Gliese

Gert Romme, jeg tror, at Belgien og Luxembourg faktisk måske er tegn på en ny trend, hvor et mangeårigt system af politiske tvangshandlinger brydes ved netop dannelsen af centrum-venstreregeringer. Det er jo ganske radikale brud, der er foretaget, ikke mindst i Luxembourg, der stort set altid har været Kristeligt-Demokratisk og nu har en midterorienteret homoseksuel premierminister.
I det hele taget tyder meget, som jeg ser det, på, at landene omkring Tyskland i høj grad realiserer en grad af progressivitet og gammeldags socialdemokratisk tankegang, der favoriserer alles samfundsadgang på bekostning af de i forvejen privilegerede. Schweiz hører med i bunken.
Vi er jo kommet i den absurde situation, hvor angsten for det ligefremme demokrati hjemsøger politikerne - som om de selv skulle have et klarsyn og en indsigt, der gør dem bedre til at finde vejen frem. Intet meget tyder på det, det eneste, de kan finde ud af, er for tiden vejen tilbage til værdier, vi har frigjort os fra for længst, og som kun ubegrundet fremtidsangst kan kalde frem igen. Hvorfor er danskerne dog bange for, om vores velfærdssamfund kan opretholds? Det kræver ikke andet, end at vi i fællesskab - og så decentralt besluttet som muligt - løser opgaverne, der er. På intet tidligere tidspunkt i historien har Danmark i samme grad kunnet opnå en høj grad af selvforsyning og dermed tryghed for alle, end i dag. Men det taler ingen så højt om.

Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen
Michael Kongstad Nielsen

Dårlig anmeldelse. Allerede de to første afsnit er stort set uforståelige. Men de 15 tænkere er det sikkert værd at lytte til.