Anmeldelse
Læsetid: 2 min.

Sådan bliver du ond

To tvillingedrenge vil modstå ondskab ved selv at mestre det onde i en ungarsk landsby, hvor den eneste gode voksne er Ulrich Thomsens nazi-officer. ’Det store stilehæfte – Krigsdagbogen’ er smuk, men satans grum
Kultur
16. april 2014

En soldat, der modtages hjerteligt af sin familie efter krigens prøvelser er et velkendt motiv som lykkelig afslutning på en krigsfilm. Når Det store stilehæfte – Krigsdagbogen i stedet åbner med sådan en scene, er det et varsel, og det er ikke et varsel om noget godt.

Efter hjemkomsten spiser familien en suppemiddag omkring spisebordet med dug og porcelæn. Ved puttetid sætter faren sig på sengekanten hos sine 13-årige tvillingedrenge og klipper deres negle. Scenen er lavmælt og bevægende i sin hverdagsagtige banalitet, især set i bakspejlet.

Krigsdagbogen er ungarske János Szász’ filmatisering af Agota Kristofs roman. Den er første bind i Anden Verdenskrig-trilogien Det store stilehæfte, der i 1986 gav hende The European Prize of Literature.

Claus og Lucas er, som navnene antyder, spejlinger af hinanden og de forenes i en stærk kærlighed til moren. Men luftbombardementer og sult i byen tvinger hende til at efterlade dem på landet hos bedstemoren, som hun ikke har set i årevis. Bedstemoren kaldes ’heksen’ af de lokale, fordi hun vist har forgiftet sin mand. Og måske også lidt på grund af sine vorter, skrutryg og tørklæde. Hos heksen er der kartofler til aftensmad og klø til dessert, og der skal arbejdes for føden.

Smertefuldt

Efter en hjerteskærende afsked med moren, som må løbe hen ad landevejen for at slippe af sted, accepterer drengene gradvist situationen. Men de må hærdes, for at klare sig, erkender de.

I det store stilehæfte, deres far gav dem, før han igen forsvandt til fronten, dokumenterer de deres oplevelser om aftenen. Om dagen træner de ved systematisk at pine hinanden. Øvelsen går ud på at modstå ondskab ved at mestre den.

I Kristofs roman renser drengene deres optegnelser i dagbogen for værdiladede ord i en proces, der spejler deres bestræbelser på at rense sig selv for følelser. I Szász’ loyale filmatisering mimer filmsproget den samme følelseskulde. Det er næsten smertefuldt at se på. Krigsdagbogen er filmet af Christian Berger, der har fotograferet Michael Hanekes Det hvide bånd, Pianisten og Skjult. Han holder filmens billeder i homogene grålige toner, der kontrasteres af det sprøjtende røde blod, brødrene tegner i notesbogen, når de nøgternt illustrerer deres øjenvidneberetninger fra krigen i det ungarske landsbysamfund. Her er den eneste voksne, der nysgerrigt nærmer sig drengene med venlighed, i øvrigt en naziofficer spillet af Ulrich Thomsen.

Brødrene Andreás og László Gýemánt giver tvillingerne en intens troværdighed. Og de får krast modspil af Piroska Molnár som bedstemoren, der har overraskelser gemt i sit snavsede ærme.

Krigsdagbogen er en smuk, men satans grum film, hvis pointe er, at har man først mærket krigens hæsligheder, findes der ingen happy end.

’Det store stilehæfte – Krigsdag-bogen’. Instruktion: János Szász’. Manuskript: Tom Abrams og András Szekér. Ungarsk-fransk film fra 2013

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Toke Andersen

Ondskab findes ikke - fat det nu !!! Dumhed, ja. Idioti, ja. Socio- og psykopatiske mennesker Ja. Egoisme ja. Trangen til at skade andre uden grund eller bare fordi er så ufatteligt dumme, ja bestemt. Men ondskab nej - selvfølgelig ikke !