Læsetid: 4 min.

Silicon Valley goes to Hollywood

De er introverte akavede og dyrker entreprenøren som vor tids helt. De har svært ved at tale med hinanden, men sætter rammerne for, hvordan resten af verden kommunikerer. Nørderne fra Silicon Valley er hovedpersonerne i HBO’s nye komedieserie
’Silicon Valley’ underholder, men går fejl ved at latterliggøre nørderne som introverte og udannede i stedet for at karikere dem som mennesker med afgørende indflydelse på den verden, vi lever i.

’Silicon Valley’ underholder, men går fejl ved at latterliggøre nørderne som introverte og udannede i stedet for at karikere dem som mennesker med afgørende indflydelse på den verden, vi lever i.

Fra HBO

1. maj 2014

Da forfatteren Bruce Sterling som den sidste indtog scenen på SXSW, den årlige fejring af den nye teknologi og entreprenørerne, der skaber den, sagde han med indignation i stemmen: »I innoverer ikke, I dræber.«

Og dermed talte han op imod den selvforståelse, der hersker i Silicon Valley. For Sterling er teknologien ikke bare internettet og elbilerne, men også dronerne og den globale overvågning.

I Silicon Valley udvikler de ikke produkter, de forandrer verden. De tjener ikke penge på andre folks data, men skaber fællesskaber på tværs af klasse og geografi. Her er ingen angst for at lade historien fælde dom med det samme: Internetrevolutionen lader sig bedst sammenligne med den revolution, Johann Gutenberg satte i gang med sin trykpresse.

Hvis man spørger i Silicon Valley er det kun den politiske træghed og de etablerede magthierarkier, der står mellem os og en ny renæssance. Læs eksempelvis Google-formanden Eric Scmidts beskrivelse af fremtiden, der udkom på dansk i år: Teknologien er god, og fremtiden ville være lys, hvis alle vi andre ville forstå, at vores fremtid er Silicon Valleys udgave af den. Eller som Mark Zuckerberg med en berømt formulering har sagt det: »Companies over country

Hermed mener Facebook-stifteren, at virksomheder har mere magt end lande – så hvis du vil forandre verden, skal du starte en virksomhed. De politiske partier i det moderne opgør er Facebook, Airbnb, Netflix, Dropbox og Palantir – revolutionsheltene er entreprenørder som Steve (Jobs og Wozniak), Marc og Sergej. Det er dem og deres way of life HBO’s nye serie, Silicon Valley, skildrer.

Moderne dystopi

Silicon Valley er et kontorlandskab der strækker sig fra San Jose i syd til San Francisco i nord og er som sådan ikke voldsomt filmisk. Men i de senere år er Silicon Valley blevet kulisse for spillefilm: I The Social Network om Facebooks tilblivelse, i filmen Jobs om Apples stifter og i komedien The Internship om Google. Sidste år udkom Dave Eggers satiriske roman The Circle, der beskriver en ikke så fjern fremtid, hvor den moderne vision om et samfund uden skjulte magthavere og privatliv er blevet virkeliggjort i en moderne dystopi.

HBO’s Silicon Valley følger livet i en incubator – en slags kuvøse for startups. Her arbejder og bor den introverte og socialt akavede Richard, der i dagtimerne koder for seriens svar på Google, Hooli, og i fritiden arbejder på sit eget startup, Pied Piper.

Richard har skabt en søgemaskine, der skal hjælpe musikere med at finde ud af, om deres musik minder for meget om andres musik – en idé hans omgangskreds kontant afviser. Musikere, siger de, er ligeglade med, om de stjæler musikken.

Men inde i Richards søgemaskine gemmer sig en sand perle – en algoritme der kan komprimere filer til halv størrelse – og pludselig bliver Richard budt op fra alle sider. Silicon Valleys milliardærer vil have fat i Richards kode. På en og samme gang ser de potentialet for at skubbe underholdning ud til mobiltelefoner på den halve tid og for at kurere kræft en gang for alle. Selvværdet fejler som bekendt intet i Silicon Valley. I et hektisk kapløb tilbyder den ene excentriske it-milliardær 10 millioner dollar kontant, den anden 200.000 for blot fem procent af virksomheden og med løfte om at gøre Richard til den næste Sergej Brin. Efter et eksistentielt drama tager Richard chancen og de 200.000.

Silicon Valley er ikke som resten af verden. Her er det ikke middelmådigheden, der hersker. Enhver syd for San Francisco vil kunne fortælle, at Silicon Valley er et meritokrati – her betyder social baggrund intet, her lyder spørgsmålene: Hvor god er din idé? Og hvor god er du til at kode? Som en af milliardærerne siger i en TED talk i seriens første afsnit: »Tag et arbejde på Burger King, tag ud i skoven og saml nødder og bær, men tag ikke tilbage til universitetet.« Han udlover 100.000 dollar til den næste, der dropper ud af universitetet for at lave en startup.

Meritokrati

Men når man kigger ind i Richards incubator er det svært ikke at bemærke det særlige træk ved dette meritokrati: Man skal være en hvid eller en sydasiatisk mand for at få adgang til det privilegerede liv som entreprenør i Californien. Det er let grine af introverte mennesker, der famler i sociale sammenhæng. Replikkerne i Silicon Valley er ikke sjove, men snarere tåkrummende pinlige som fru Hyacint i Fint skal det være.

Men de, der bor og arbejder i Silicon Valley, er ikke bare nørder, det er de mennesker, der i disse år definerer vores verden. De sætter rammerne for den socialitet, der er blevet alles, de definerer, hvordan vi arbejder, kommunikerer, og hvordan vi lader os underholde.

HBO’s Silicon Valley underholder, men går fejl ved at latterliggøre nørderne som introverte og udannede i stedet for at karikere dem som mennesker med afgørende indflydelse på den verden, vi lever i. På den måde gør serien sig snarere lystig over den gamle verdens kulturelle hovmod end over den nye verdens idioti.

’Silicon Valley’ kan ses på HBO Nordic.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu