Anmeldelse
Læsetid: 2 min.

Elsker mod betaling

John Turturro giver sig selv og Woody Allen uventede roller i ’Fading Gigolo’
Kultur
8. maj 2014

Det er en af den slags film, der er som skabt til at blive set på flyrejser – en lille smule fræk, en lille smule rørende, en meget lille smule sjov.

Karakterskuespilleren John Turturro, der lavede det vilde fejlskud af en musical Romance & Cigarettes, er her tilbage som instruktør i mere beskedent format med en komedie, hvis mest vindende træk er dens varme venlighed og ufashionable mangel på misantropi.

Turturro har anti-castet sig selv som en efterspurgt gigolo, der af Woody Allens fallerede antikvar lejes ud til værdigt trængende eller eksperimentere-lystne damer. En præmis, hvis ’dristighed’ til en vis grad synes at have lammet Turturro som performer, idet han spiller sin fordringsløse blomsterhandler-ekspedient og habile sengehest uden mange andre kendetegn end venlig disponibilitet og taktfuld høflighed i omgangen med de dejlige kunder. Nydelse kommer ikke på tale for en melankolsk midaldrende elsker.

Woody Allen løber med showet

Filmens hovedpointe er dog ikke puritansk rettet mod det aparte gigolo-arrangement i sig selv, men folder sig forventeligt ud i en hæmmet kærlighedshistorie, hvor den aftalte sex-transaktion bliver til sart erotik, og det pekuniære mellemværende mellem de to elskende stiller sig i vejen for følelserne. 

Den lillepigede franske sangstjerne Vanessa Paradis er et sært valg som ortodoks jødisk enke, der undertrykkkes erotisk af miljøets påbud (filmen formelig svømmer over med små-satiriske etniske jokes). Denne del af historien rummer kønne momenter, dog ikke er nok til for alvor at bære den spredt fægtende film.

I stedet bliver det Woody Allen, der redder affæren nogenlunde tørskoet i land med sin gode, gamle blanding af tungefærdig forfjamskelse og grundlæggende sunde fornuft. Som Turturros entreprenante ven vimser han veloplagt rundt i lidt af et oneman-show og holder gryden kogende – når man da ikke lige diverteres af Sharon Stones og Sofia Vergaras henholdsvis køligt sofistikerede og latinsk glødende erotiske udfordringer. Især sexbomben Vergara liver op med en barok, løssluppen humor, der befinder sig i en helt anden og meget sjovere film end den, hvori Turturros egen hængemule af en anti-helt færdes.

Fading Gigolo’ Instruktion og manuskript: John Turturro. Amerikansk (Biografer landet over)

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Maj-Britt Kent Hansen

Det var dog en lunken anmeldelse. Og den behandler jo kun den ene side af sagen/af filmen, ved jeg nu, jeg har set den.

Læs i stedet Bo Tao Michaëlis' ditto fra EKKO: http://www.ekkofilm.dk/anmeldelser/fading-gigolo/