Anmeldelse
Læsetid: 2 min.

Griberen på asfalten

Kapitalismekritik. Gangstere. Korsfæstelser i Se og Hør. En røv, der vist har sit eget postnummer. Ukendt Kunstner leverer 12 fremragende snapshots på deres debutalbum
Kapitalismekritik. Gangstere. Korsfæstelser i Se og Hør. En røv, der vist har sit eget postnummer. Ukendt Kunstner leverer 12 fremragende snapshots på deres debutalbum

Jacob Ehrbahn

Kultur
31. maj 2014

Forbandede Ungdom var den danske titel på amerikanske J.D. Salingers roman Catcher In The Rye fra 1951, indtil Rifbjergs mere direkte oversættelse Griberen i rugen i 2004.

Teenageknægten Holden Caulfield vandrer over nogle dage rundt i New York – i et vadested mellem barn og voksen, i gang med sorgbearbejdelse, en suicidal væmmelse ved livet, en drøm om at beskytte andre mod uskyldstab. Caulfield drømmer om at gribe børn, inden de falder i afgrunden omkring hans imaginære rugmark.

Den danske hiphop-duo Ukendt Kunstners debutalbum Forbandede Ungdom er et kalejdoskopisk værk – eller måske snarere 12 snapshots, 12 fortællinger fra mentale og i nogle tilfælde helt konkrete overlevelseskampe.

Måske drømmer rapperen Hans Philip også om at gribe nogen, bare en enkelt stakkel, inden hun eller vist mest han falder i asfaltjunglens afgrunde.

Besindelse, skepsis, desillusion præger i hvert fald hans forhold til champagne, coke, nem sex, gangstaliv.

Der er flere forsigtighedsfortællinger, ikke mindst den todelte »Stein Bagger«, hvor Philip i selskab med gæsterapper Sivas rejser fanen for livet i overhalingsbanen med salget af hvide baner. Indtil det går galt.

Kussevåd og korsfæstelser

»Nu sover jeg med fiskene på havbunden/Fordi mit liv var en dans for tæt på afgrunden«. Også klangligt, hvor de potente beats og euforiserende raps afløses af sober vokal, sneglebeats, ubåds-synth.

Men Forbandede Ungdom excellerer ikke kun med advarselstrekanter, men også fordi Philip har format, indsigt og ansvarlighed til at formidle ungdommens ekstase. Fremmedgjort ener, men også kussekåd vårhare. Antikapitalistisk agitator, men også gejl gangsta. Vingeskudt protagonist, men også ADD-rapper, der tager »streger i baren med Yahya Hassan«.

Der er en røv, der vist har sit eget postnummer, der er racisme, der er korsfæstelser i Se og Hør. Og Philip rapper med stor variation i både fraseringer og rytmik, ikke ulig den amerikanske mester Kendrick Lamar. Musikalsk formulerer beat/klangkonstruktør Jens Ole Wowk McCoy kviksandet under vores fødder.

På »Fortæl Dem« gæstesynger Lord Siva, at man for enhver pris ikke må blotte sig – på en upålidelig bund af elektronisk teflon. Et nattemørkt elorgel mangedobler sig ind i uendeligheden på »Boulevarden«. Mens McCoy andre steder synes at arbejde med mere glitrende sitrende metaforer, for eksempel på »Stein Bagger«, hvor Philip »prøver at ramme en milliard«, mens noget metallisk klinger ind og ud af fokus. Sikkert noget messing, der ligner guld.

Der er også fordanskning af store dele af hiphop-klassikeren »The Message«, endda videreført af et pigekor (et strålende musikalsk trick, som gentages flere steder på pladen). Et lån fra et af hiphoppens socialrealistiske hovedværker fra 1982 fra newyorkerbanden Grandmaster Flash & The Furious Five. Et lån, der påpeger, at problemerne egentlig er de samme som altid: Ghettoernes beboere får stadig lov at sejle i deres egen blodpøl, afskåret fra andedam, guld og grønne skove.

Og ungdommens desperation vil altid være skinger, bare på stedse forskellige måder. Alt er ved det gamle. Men Ukendt Kunstner formulerer det fabelagtigt på en ny måde på Forbandede Ungdom.

Ukendt Kunstner: Forbandede Ungdom (Disco:Wax/Sony)

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her