Læsetid: 3 min.

Midt i familiens maskinrum

Kristina Nya Glaffeys nye, nærmest lykkelige prosa handler om at være mor og mor og børn
23. maj 2014

De er ikke rigtigt fortællinger, afsnittene i Kristina Nye Glaffeys nye, nærmest lykkelige bog Mor og Busser. De er snarere situationer og forklaringer, der ligesom driver afsted. Mor og Busser er en mild skuespillerinde og en neurotisk forfatterinde, de er en lesbisk kernefamilie. De bor på Nørrebro med deres to børn og elsker varm mælk i kaffen og særligt rene badeforhæng.

Deres liv er fyldt med snak og en kærlig hakken på hinanden og af det, man kunne kalde mikroskopiske familiemyter; de anekdoter, man fortæller til hinanden ikke en, men tusind gange midt i hverdagen. Og som her genfortælles af børnene, »Emma og mig«, der fører ordet med en storøjet og dobbeltbundet naivitet hentet direkte fra Den Danske Børnebog A/S.

Vi hører om, hvordan det er på landet hos mormor og morfar, hvordan det er med onkel Bent, der er lidt tilbage i det. Vi hører om forholdet mellem fredagsslik og digtoplæsninger (jo, der er en), om at gå på skuespillerskole, om at bytte frimærker med fremmede damer og om hippier og gamle dage.

Resultatet er en fin, på én gang skarp og varm humor. Kristina Nya Glaffeys forrige bog nedsablede med en indædt og veloplagt vrede snart sagt enhver måde, man kunne leve sit liv i dagens Danmark. Syrligheden er der også denne gang, især via Bussers tirader, men samtidig iklædes voksenlivet børnebøgernes evige solskin. Og voksenordene forklares på de skæveste måder, her handler det om bedstefar og bedstemor og Bussers barndom i kollektivet:

»De troede også, at man skulle snakke om alle sine problemer i noget, der hedder plenum, som er et svært ord, der betyder parmiddag. Derfor sad Busser og de andre forældres børn tit uden for stuen efter aftensmaden i weekenderne og skiftedes til at lægge øret mod døren for at høre, hvem af de voksne, der græd.«

Der er altså punch i overgangen fra plenum til parmiddag. Faktisk er der punch hele vejen igennem sætningerne i Mor og Busser – barneblikket bliver aldrig sødladent, vreden bliver aldrig overstyret, det er en virkelig fin balance.

Kernefamilie

Nå. De sidste par måneder har Kristina Nya Glaffey også været indrulleret i en debat om forholdet mellem anmelderi og minoriteter, for eksempel seksuelle minoriteter. Så lad mig være åben for, at det er min egen blindhed, der gør det svært at se Mor og Busser som en bog om lesbiske. Jeg synes mere, den gløder af kærlighed til den moderne, bløde kernefamilie.

Der bliver skrevet så meget hånligt om dem – os – der bor i byen og kører for meget rundt med rollingerne i Christiania-cykel. Som synes, »at indvandrere er søde, også selvom ingen af dem kender nogen«, som der står i Mor og Busser. Men om ikke andet er de der for deres børn. Det er ellers et tilbagevendende spor i bogen, at Mor og især Bussers opvækst har sat visse spor i dem:

»Da Busser var lille, rev bedstemor og bedstefar tit hovedet af hinanden i noget, der hedder overført betydning, som går ud på, at nogen råber så højt, at det føles, som om ens hoved er lige ved at sprænges, selvom man sidder inde på sit værelse for lukket dør med hovedtelefoner på og hører Dyrene i Hakkebakkeskoven

Men sådan er det ikke mere, i al fald ikke i denne bog. Jeg ved ikke, om det var Kristina Nya Glaffeys ærinde, men udover at hendes bog er utroligt morsom, så handler den også om, at børnene – og hensynet til børnene, og det at tale med børnene – simpelthen fylder mere for forældre i dag, og at det er en ubetinget god ting. Uanset om man så er to damer eller to mænd eller en af hver.

Så gør det ingenting, at hendes prosa også denne gang føles nærmest retningsløs. Efter endt læsning tænker man, at Mor og Busser er et udsnit af en uendelig tekst, en trods alt lykkelig kværnen fra barndommens maskinrum, en stadig produktion af anekdoter om, hvem man er og hvor man kommer fra. De her korte tekster ville gøre sig fantastisk som en uendelig føljeton i avisen, nu er de altså en bog, det gør de også godt.

Kristina Nya Glaffey: Mor og busser. Gladiator. 122 sider. 199 kroner.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu