Læsetid: 5 min.

En pattekrigers erindringer

Journalistikonet Gretelise Holms erindringsdebatbog viser et retskaffent menneske ud over det sædvanlige. Bogen er sjov og fængende, især som kilde til en engageret tidsånd
Gretelise Holm er aktuel med en såkaldt erindringsdebatbog, hvor hun bl.a. ser tilbage på sit journalistiske liv og det sociale engagement for samfundets svage.

Jakob Dall

20. maj 2014

Erindringsdebatbog er et træffende navn for Gretelise Holms anden erindringsbog, Kærligheden, kampen og kloden, for journalistikken spiller den store hovedrolle. Fra sine yngre år refererer Gretelise Holm en samtale med en bordherre, der spørger, om hun som journalist ikke møder mange spændende mennesker? Svaret lyder: Jo, tyve, mordere og alle slags fysiske og mentalt handikappede!

Kærligheden, kampen og kloden er sjov, let læst og medrivende. Den røde tråd er det sociale engagement, som både ligger i tiden og i forfatteren selv fra hendes barndom med en mor, der var kristen og frelsersoldat, som hun beskrev i sin første erindringsbog, Jesus, pengene og livet.

En ildsjæl er Gretelise Holm, og en enorm flid og nysgerrighed lyser ud af hendes skildring af et produktivt liv, levet i høj grad for andre: for de uretfærdigt behandlede, de undertrykte, kvinderne, fangerne i landets fængsler. Altid er Gretelise Holm på farten og oppe i omdrejninger, journalistik, romaner og sundhedsprojekter i fjerne lande.

Feministisk analyse

Ud over Gretelise Holms faste job som journalist på Berlingske, Politiken og som redaktør på Kvinden og Samfundet har hun siden 1981 skrevet 35 bøger, heraf 15 børne- og ungdomsbøger. I dag er hun kendt som krimiforfatter med et socialt engagement. Hendes første krimi med journalisten Karin Sommer i hovedrollen, Mercedes-Benz Syndromet, skaffede hende Det Danske Kriminalakademis debutantpris. Da var hun 54 år og er velfortjent stolt over sin evne til at selv at skaffe sig udfordringer på et arbejdsmarked, hvor især kvinder på 50+ ikke får tilbudt fede job sådan helt af sig selv.

Gretelise Holm er også et ikon for vittig feministisk analyse. »Pattekrigen« på Politiken, hvor hun var ansat i 1970’erne, udleverer mændenes skræk for kvindebevægelsen. Anstødsstenen var Sisse Jarners (smukke og sanselige) nøgenfoto af en højgravid, ammende Gretelise Holm selv. Avisen nægtede at bringe artikel og illustration med den begrundelse, at man samme dag bragte en artikel om sex med zebraer. To artikler om samme emne gik ikke.

1974 var også året, hvor Politikens krydsordsløsere skulle finde et synonym på 17 bogstaver for »pænt udtryk for perverst had«. Løsningen var »søstersolidaritet«!

I 1990 udgav Gretelise Holm bogen De sorte ravne, inspireret af et citat for kvindesagsforkæmperen Gyrithe Lemche (1866-1945): »For hver kilometersten, vi kvinder er nået frem på vejen, har der siddet sorte ravne og skreget: Hertil og ikke videre!« Fra 1990’erne stammer hendes grinagtige kronik om mænd, der ikke kan diskvalificere sig til magtfulde poster, om de så bruger en brandert til at køre ind i en betonklods eller til at vanære sig selv på den avisredaktion, de er chef for.

Gru i Zimbabwe

Som sagt er journalistikken bogens egentlige hovedperson. Ægteskabet refereres i grove træk, et lynnedslag af en forelskelse, og et livslangt sammenhold kunne begynde. Familielivet med lægen Knut og de to døtre, født med 18 måneders mellemrum, beskrives idyllisk, uden at hun lægger skjul på, at arbejdet kom før forældreskabet, for både hende og Knut. En ung pige i hjemmet og et løst forhold til sengetider og måltider klarede sagen, og pigerne har tilsyneladende klaret sig fint i livet. »Vores børn fik nogle rigtige 1968-forældre, og de kunne sikkert have en del at bebrejde os, men det har de nu aldrig gjort,« lyder det med karakteristisk mangel på fortrydelse.

Afsnittet om Gretelise Holms år i Zimbabwe som medfølgende hustru og observant journalist er blandt bogens mest oprivende, måske fordi dagsordenen her er ubehageligt aktuel. Gretelise Holm lægger ingen kulturrelativistiske fingre imellem, når hun beskriver zimbabwernes menneskefjendske sjakren med kvinder og piger: »Da kvinder ikke formodes at have nogen ejendomsret, tog mandens familie alt fra enken eller enkerne: Jorden, høsten, huset og indboet samt i nogle tilfælde også børnene, der som nævnt også var mandens ejendom, når brudeprisen var betalt.« Gruopvækkende er især en syvårig piges rædselsslagne blik, da hun bliver udleveret til en fremmed familie som mandebod. Den lille pige lever så som slave, indtil hun kan gøres gravid og føde et drengebarn som erstatning for afdøde.

Som selvudgiver er Gretelise Holm også en succeshistorie. Første bind af hendes erindringer, Jesus, pengene og livet udkom på hendes eget forlag Teli Media, og det gør denne også. Prisen er derfor en 50’er lavere end tilsvarende bøger.

Handlinger over følelser

Bogen demonstrerer dog også problemerne ved manglende ekstern forlagsredaktion. Navne staves på må og få med k og ch i enden (Stig Emmerik Poulsen). Bolle-å og aa skifter i navne og citater. At læse »Mærsk McKenney-Møller« og Hemingway med to m’er gør ondt i tænderne på en stavenazist som mig.

Er noget mislykket eller fortrudt, deler forfatteren det ikke med læseren, og psykologiske motiver, Gretelise Holms egne inklusive, er fraværende. Gretelise Holm føler sjældent, handler altid. Har denne robuste kvinde aldrig haft et problem, som en spændende opgave ikke kunne fikse? Hvordan har hun håndteret engagementets og synlighedens pris?

Tilsyneladende har Gretelise Holm altid formået at kanalisere personlig uretfærdighed – som da hun blev vraget som chefredaktør på Information, fordi Peter Wivel ikke gad arbejde sammen med en kvinde – over i kampen for social retfærdighed.

Et større problem er manglen på perspektiv. I bogen begrunder de gode journalistiske gerninger – og de ER gode! – sig selv. Når Gretelise Holm refererer sin indsats over for et skandaløst samarbejde i 1970’erne mellem EB og nogle navngivne politifolk, der bla. førte til, at »pornokongen« Svend Thevis fik en klækkelig erstatning for ubegrundede beskyldninger, ja, så fortæller bogen ikke, om hendes artikler i Politiken faktisk ændrede metoderne på søsterbladet. Historien lukker sig om sig selv. Derfor henvender bogen sig nok især til de generationer, der allerede ved, hvordan det siden gik.

Personligt savner jeg dog et perspektiv på indsatsen. Når den sociale indignation i dag er markant mindre end i 1970’erne, er det så, fordi Gretelise Holm og hendes ligesindede faktisk ændrede samfundet, og der derfor er mindre at være indigneret over??

Jeg ved det ikke, og bogen fortæller mig det ikke. Læst på sine præmisser er den dog en fremragende erindring om, at alting engang var helt anderledes og vil blive det igen. Vi har brug for vidner og ildsjæle som Gretelise Holm.

Gretelise Holm: ’Kærligheden, kampen og kloden’. Erindringsdebatbog. 439 sider, 270 kr., Teli Media

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jeg synes det er betænkeligt at Gretelise Holm angriber to fremtrædende personer på Politiken med navns nævnelse. Det er vel at mærke to personer som er døde og dermed ikke kan forsvare sig. Det er fair nok at skrive at der var gnidninger osv. på redaktionen mellem hende og nogle andre på redaktionen. Men det er ikke okay at hænge folk ud på den måde som Gretelise Holm gør her.