Anmeldelse
Læsetid: 7 min.

’Sådan skal et western-shootout være’

Civilisation er blot en tynd skal, der dækker over menneskets indre bæst. Det er et centralt tema for filminstruktør Kristian Levring, også i hans nye film ’The Salvation’. Sjældent bliver det tydeligere end i westerngenren, hvor samfundet eksisterer på kanten af lov og orden
Kristian Levring kender westerngenren ud og ind – da han var en lille dreng, var det de første film, han så. Nu har han selv lavet en western med Mads Mikkelsen i hovedrollen som en mand, der finder ud af, hvad det koster at slå et menneske ihjel. 
 Fotos: Fra filmen.
Kultur
10. maj 2014

Det koster noget at slå et andet menneske ihjel og forfølge hævnen. Det må hovedpersonen i Kristian Levrings nye film, The Salvation, sande.

»Hvert mord i denne film koster noget,« siger den danske instruktør, da Information møder ham i Londons Soho-kvarter, hvor han er ved at færdiggøre filmens billedside.

»Der er nogle mord, der koster mere end andre, men når man slår et menneske ihjel, har det en pris. Det har en pris for den mand, der slår ihjel. Han forandrer sig. Omkostningerne ved hævnen er stor, og det bliver der også talt om i filmen.«

The Salvation, der har verdenspremiere på filmfestivalen i Cannes i næste uge – og dansk premiere ugen efter – handler om danske Jon (Mads Mikkelsen), der forlader Danmark efter krigen i 1864 og sammen med sin bror (Mikael Persbrandt) forsøger at stable en tilværelse på benene som nybyggere på prærien i USA.

I 1872, hvor filmen foregår, får Jon endelig mulighed for at hente sin danske kone og søn over til sig, men skæbnen vil ham det ikke godt, og hans familie bliver slået ihjel. Jon hævner sig i desperation og slår drabsmanden ihjel, og det er begyndelsen på en ond cirkel af vold og hævn, hvor han må tage kampen op mod broren til manden, han har dræbt, den nådesløse bandeleder Delarue (Jeffrey Dean Morgan).

»The Salvation er en rå film, og den handler om det, der sker med hævn, når man lever i et samfund, hvor der ikke er nogen lov og orden,« siger Kristian Levring, der selv har skrevet filmens manuskript sammen med sin faste makker, instruktøren og manuskriptforfatteren Anders Thomas Jensen.

»Den kan ikke stoppes. Volden taler, og folk lever i konstant frygt. Det er interessant at beskrive det; hvordan man hele tiden er bange for noget. Det glemmer vi tit. Mennesket har levet i frygt i størstedelen af sin tid her på jordkloden. Filmen skildrer den hårde kamp for at tilkæmpe sig en eller anden form for værdig hverdag. Det er den amerikanske historie, det vilde vesten, en del af.«

Den hårde kamp sætter sig spor hos de mennesker, der er involveret, og der bliver begået mange mord og udgydt en del blod i The Salvation. Men volden er ikke udpenslet og tjener en funktion, understreger Levring.

»Det er meget balletagtigt. Sådan skal et western-shootout være, fuld af elegance og koreografi.«

Civilisationens nødvendighed

I sine tre foregående film, dogmefilmen The King is Alive (2000), The Intended (2003), der begge var engelsksprogede, og den danske Den du frygter (2008), beskæftigede Kristian Levring sig med civilisationen som en tynd skal, der dækker over menneskets mere voldsomme natur og indre bæst. Og det er et tema, han tager op igen og sætter endnu mere på spidsen i en western som The Salvation: »Det er et vigtigt tema for mig,« siger han, »nødvendigheden af civilisation. Hvad det vil sige at leve i en verden uden lov og orden, hvad det er for nogle kræfter, man er oppe imod, når der ikke er lov og orden. I The Salvation er der et omrids af et meget tidligt samfund, en tidlig civilisation inden industrialiseringen. Den ligger lige på kanten af en stor omvæltning, det moderne Amerikas fødsel. Det er en rigtig frontier-historie.«

Psykologien i The Salvation er dog mere ligefrem og mindre kompleks end i Kristian Levrings tidligere film, og det er en af de ting, der har været sjovt ved at arbejde med westerngenren, synes han.

»En western kan ligesom en saga forenkle historien, eventyret, myten, skære den helt ind til benet. Det er ligesom i Clint Eastwoods De nådesløse (1992), der handler om en mand, en tidligere gunslinger, som brugte alkohol for at kunne klare det og ikke ville drikke mere. Men så bliver han bedt om at hjælpe sin ven og må finde revolveren frem igen. Det er ret enkelt. Det er nogle større tandhjul af træ, der griber ind i hinanden i en western, det er ikke sådan nogle fine, fine små tandhjul af metal.«

Westerns var de første film, 57-årige Kristian Levring så, da han var dreng og besluttede sig for at blive filminstruktør, og han har altid gerne selv villet lave en af slagsen. Han kender genren ud og ind, og The Salvation er fuld af visuelle, dramaturgiske og replikmæssige referencer til de westerns og instruktører, han holder mest af – 62 i alt, fortæller han, men de er mest for hans egen skyld, og »du vil måske kun kunne se fem af dem.«

Han elsker at filme landskaber, og at »vente på lyset og solen, der omfavner et landskab og kaster sine skygger«, som han formulerer det. Og er der noget, westerngenren dyrker, så er det det vidtstrakte, ofte storladne landskab og det stærke lys.

»Man prøver at kontrollere noget, som man ikke kan kontrollere. Lige pludselig kommer der en sky, og så får man ikke sit billede. Jeg lavede reklamefilm i både USA og England i 1990’erne, hvor man fik lov til at bruge det helt store udtræk og udstyr. Nu har jeg lavet en film, hvor jeg kunne udnytte det, jeg lærte dengang, nemlig kameraet på en lidt større skala.«

»The Salvation er en meget visuel film. På et tidspunkt går der 14 minutter, hvor der ikke bliver sagt noget, på et andet tidspunkt går der otte minutter. Jeg har aldrig skrevet et manuskript med så få replikker. I en western handler det om at koge scenerne ned, ned, ned. Vi har selvfølgelig dialogscener, men det er en genre, der skal fortælles i billeder.«

Historisk akkuratesse

Især to instruktører har inspireret Kristian Levring: Amerikanske John Ford og italienske Sergio Leone, og ligesom dem fortæller danskeren i The Salvation en mytisk historie. Der findes nemlig to hovedveje inden for westerngenren, forklarer han: »Den realistiske, der er interesseret i at beskrive Amerika på det og det tidspunkt. Og den mere mytiske, som Anders Thomas og jeg meget brugte, sagaerne. Det er ikke, fordi de amerikanske instruktører kendte til de islandske sagaer, da de lavede deres westerns, men det er den samme form for myte.«

Men selv om The Salvation er mere en mytisk end en realistisk western, var det afgørende for instruktøren, at den var så historisk korrekt som overhovedet muligt.

»Alt i min film er korrekt,« siger Levring, der har haft 80 millioner kroner til sin rådighed, og som har optaget filmen på den sydafrikanske savanne for at få mest muligt ud af pengene. Periodefilm er dyrere at producere end nutidsfilm, fordi alt skal bygges eller fremstilles specielt – hvis det da ikke bliver skabt i en computer.

»Der er ikke en pistol, der ikke er fra den rigtige tid i forhold til, hvornår filmen foregår. Jeg faldt over et gevær, som var rigtig fedt, men det var fra 1883, og det går ikke, fordi The Salvation foregår i 1872. Den slags skulle være i orden. Der skal være en lille portion nørd i én for at ville lave en western. Jeg er jo dansk. Jeg har lavet en western i Sydafrika med engelske og sydafrikanske, danske, franske og amerikanske skuespillere. Det skulle være sådan, at når amerikanerne så filmen, ville de sige – og det er heldigvis sket – ’den foregår i Amerika, det kan vi godt se.’ Derfor var jeg nødt til at være nørdet. Det nytter jo ikke noget, at der lige pludselig optræder en hestevogn fra Sydafrika. Det skulle være en Concord, som den hed, den rigtige diligence, som vi kender fra John Fords Diligencen (1939). Ellers fungerer det ikke.«

Multietnisk western

En anden ting er husene, som i de to små byer, The Salvation foregår i, er både lavere og ligger længere fra hinanden end i de fleste andre westerns. Sådan var det nemlig i virkelighedens vilde vesten, hvor pladsen var rigelig, og man ikke behøvede at skjule mere nutidige omgivelser bag husene i de nybyggede filmgader, westerns blev optaget i. Og endelig er der det multietniske aspekt, som man sjældent oplever i amerikanske western, men som Kristian Levring har lagt stor vægt på.

»Jeg har ikke kunnet udnytte det så meget, som jeg gerne ville, fordi det er svært at lave film, der foregår på mange sprog,« siger han.

»Men når man læser om Amerika dengang, talte halvdelen af indbyggerne i byerne ikke engelsk. Vi har spaniere, polakker, danskere, franskmænd, amerikanere. Det er blandet. Der er mange accenter i filmen. Men det sjove er, at de alle sammen er amerikanere. Jons kone kommer til Amerika og taler ikke et hak engelsk, da hun står af toget. Men nu er hun amerikaner, og det er den amerikanske myte. Det er så anderledes end den verden, jeg selv kender til, og det er dybt fascinerende. Jon er ikke dansker mere, han er amerikaner, fordi han har valgt det liv, den verden. Han har valgt noget fra, Europa.«

I Cannes vises ’The Salvation’ som en del af det prestigefyldte officielle program, men uden for hovedkonkurrencen. Filmen har dansk premiere den 22. maj

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Martin Madsen

Så i stedet for en spaghetti-western har han lavet en sosaties-western :-)
http://en.wikipedia.org/wiki/Sosatie
Glæder mig til at se den.