Læsetid: 3 min.

Der er en sammenhæng i livets galskab

En lun roman om at finde vej ind og ud af familien
23. maj 2014

Det er en kort og fyndig titel, Minderne, på den 40-årige franske forfatter David Foenkinos’ roman om en ung mands vej til at skrive netop den bog, man har i hånden, om hans bestræbelser på at samle livserfaringer nok til at realisere projektet. Metoden er at gøre sig sit forhold til familien bevidst, og det sker med erindringens hjælp, med døden og kærligheden som drivkraft. I første kapitel er bedstefarens sygdom og død, sat i kontrast til en idyllisk barndomsoplevelse af deres udflugt til et marionetteater i Luxembourghaven.

Pinagtigheden ved den gamles langvarige hospitalsbehandlinger og kroppens nedbrydning beskrives i talende detaljer, som når den før så livsnydende mand skal hjælpes med sugerør for at drikke saft. Fremmedgørelsen, ømheden, blufærdigheden, hjælpeløsheden danner komplicerede, plagsomme følelsesmønstre. Dobbeltheden af selvrefleksion og smertelig medleven illustreres i en lille scene hos den døende, hvor vores jegfortæller Patrick modtager en sms: »Jeg vaklede, grebet af en påtaget tøven, for inderst inde var jeg lykkelig for at blive revet ud af min dvale af selv det mest ligegyldige påskud.« Besøgsrutinen har drænet sorgen. Konklusionen er, at man godt kan være oprigtigt ulykkelig og svare på en sms. Eller rettere: en hverdagsdetalje kan sætte store følelser i relief.

Parallelerindring

Det er med en sådan dobbeltbevidsthed i Patrick, at begivenhederne erindres og bogen bliver til, komponeret sådan, at hver episode efterfølges af en kort parallel erindring tillagt en helt anden person, som mere eller mindre henkastet netop er strejfet. Det kan være familiemedlemmerne, overboen, ukendte personer, kendte kunstnere og filosoffer, Scott Fitzgerald, Serge Gainsbourg, Nietzsche, Alzheimer, Mastroianni, van Gogh, Lazarus, en hotelejer, politibetjent, ekspedient m.fl. – vel at mærke med fortællerens/forfatterens fortrolige stemme. I det afsluttende 68. kapitel kan han resumere hele historien under overskriften »Af mine erindringer« og betænke, hvordan fortællingen løsnede skriveblokeringen, i det øjeblik han havde oparbejdet tilstrækkelig megen melankoli, hedder det lakonisk. Livet og skriften blev forbundne kar.

Processen må siges at være lykkedes og opleves undervejs som et personligt nærvær, en menneskelig usikkerhed og en varme, som kan forekomme overdreven eller naiv, men modsvares af dødens stadige følgeskab. Ukuelighed er en næsten gennemgående egenskab, både hos Patricks far, som går på pension, og hans mor, som rejser til Rusland. Deres ægteskab er baseret på en anekdote, gentaget som hans livs myte. Han så engang en ung pige på vej ud fra en kirke, blev betaget og nærmede sig genert og resolut, lidende alle helvedes kvaler og sagde: »De er så smuk, at jeg aldrig ønsker at se Dem igen.« Hun faldt senere for ham. Situationen er lidt af et omdrejningspunkt i familien med en gentagelseseffekt, der på sin vis markerer sammenhæng i livets galskaber for den noget leddeløse Patrick. Han nyder godt af hotelejerens sympati og nærmest forsynsagtige omsorg for den skrivende natportier.

Eskapade

Hovedsporet i handlingsgangen er nu bedstemor og hendes eskapade fra plejehjemmet, hvor hun ellers er havnet, alt for energisk og livsduelig til at acceptere en reduceret tilværelse i sørgmodige rutiner og tvungne besøg. Hun stikker af, og nu bliver opgaven for Patrick at finde hende. Sporet fører til hendes barndomsby Étretat i Normandiet. Han finder hende midt i et mødested af minder, hvor fortid og fremtid knyttes sammen. Alle hendes skolekammerater er forsvundet, døde eller langt inde i seniliteten, men hun opnår kontakt med skolens kvikke, unge lærerinde og børnene som en smuk sløjfe på hendes liv og en ny forelsket begyndelse for eftersøgeren, skriveren.

Erindringer danner et overraskende mønster, helt ned i hukommelsens enkeltpunkter, der samler sig til et smukt tegnsystem. Ingen fransk forfatter kan skrive sig ind i erindringsstof uden at hente inspiration hos Marcel Proust, og David Foenkinos har med denne lune, charmerende roman givet sin version af den tabte og genvundne tid. Han er allerede kendt af danske læsere for den lille kærlighedsroman med den sigende titel Delikatesse, også filmatiseret. Dér foregår intrigen såmænd i Ikeas kontorer, mens miljøet i Minderne i flere henseender er ikke så lidt større.

Davis Foenkinos: Minderne. Oversat af Agnete Dorph Stjernfelt. Hr. Ferdinand. 282 sider. 299 kroner

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu