Læsetid: 3 min.

’Ting jeg hader er / at jeg hader mænd’

Det kønne og ækle, barndomsminder, kvindevrede og lol-katte blander sig skønt overfladisk i Olga Ravns hjemmelavede, pastelfarvede ’Mean Girl’
23. maj 2014

Min udgave af Mean Girl er lyserød og lavendel, med en kvinde ridende på en enhjørning udenpå. Lyserød som et pigeværelse, som ferskt kød, sådan er stemningen i digtene også: pigesød og foruroligende.

Sidder du også med et af de 250 eksemplarer af Mean Girl, som Olga Ravn for nylig har distribueret via sin blog, er den sikkert i andre farver og samlet med en anden slags glitrende clips (min røde er hjerteformet).

Det ville være kedeligt at kalde Mean Girl en bog: Det er kulørte papirark med printede digte, som er clipset sammen og postet til 250 mennesker i kuverter med glimmerklistermærker på. Formen er nuttet og skramlet og minder om en DIY zine-æstetik (små, hjemmetrykte cirkulerende magasiner/pamfletter om hvad som helst), en undergrunds-mediekultur som bloggen i dag er en naturlig fortsættelse af.

Digtene virker, ligesom blogtekster, meget umiddelbare, hurtigt skrevne, med små tastefejl, uden tegnsætning. Det er en kærlig sløsethed: Ravn skriver fejlbarligt, men man mærker alligevel, at ordene er hendes kæledægger, at de er blevet smagt på og fundet lækre eller syrlige nok.

Ravnske billeder

Ravn tager rollen som vred, men selvkritisk feminist på sig. I »Digt om mænd« lyder det: »Ting jeg hader er / at jeg hader mænd / og at jeg // hele tiden formår / at placere mig / i deres nærhed« og lidt efter: »og de kvinder / der opfører sig som idioter / betragter jeg også / som mænd«. Olga loller. Det er ikke digte, som tager sig selv videre alvorligt, men de er heller ikke pjattede: Her er både omsorgens lol-katte (små internet-kræ) og sanselige, fine, meget ravnske, billeder:

»nede i gården / fester menneskeden / blandt de smørgyldne og våde grene«

Hvor Ravns digtsamling Jeg æder mig selv som lyng (2012) havde voldsomt meget kunst i sproget, hvor en blanding af biologi og botanik skabte vilde billeder, så er Mean Girl mere ligetil at læse, er i højere grad genkendelige fortællinger, knækket i korte linjer. Men man mærker også her en særlig taktil sensibilitet, en smag, som også arbejdede i digtsamlingen fra 2012, for det kønne og ækle, det sødt klæge: »tidslerne langs banelegemet / solen er gylden som / hjernen under et samleje / det gyldnes klister«. Saligt og nasty: Og skønt, at solen er som en elskende hjerne og ikke omvendt. Mean Girl er måske mere overfladisk, mindre reflekteret end lyngdigtene var, men det er ærligt, med en naturlig lethed. Nogle billeder virker nu lidt latterlige: »din touchscreen er mørk / som havet om natten«, hvad skal man stille op med det?

Ret til at være umulig

Mean Girl slutter med to science fiction-digte, med en tone af dommedagsprofeti til en finanskriseæra:

»De store skyer fylder efterhånden hele horisonten. / Nogen drysser proteinpulver i andres smoothies. / Det føles som om der ikke er penge nok længere, / og alle er bange.«

Som en dystopi fra et samfund, som forbrugskapitalismen har ødelagt og stadig regerer. Men det er selvfølgelig også der, vi er. Der er ikke engang nogen værdighed i undergangen, der er bare smoothies.

Digtet jeg husker bedst er et, der handler om Bjarne Riis, om at have en mor, som har skrevet et hit om Bjarne Riis’ Tour de France-sejr, at den sang blev folkeeje og hvor sært det var. Man kunne fokusere på det biografiske i det, på spørgsmålet om berømmelse, men mest rammende var for mig den følsomme opmærksomhed, der kendetegner barnemindet overført til voksendigt: »hun kommer hjem / min mor / det er 1996 / han har kørt / sejrsrunde i københavn / hun er opildnet / jeg husker det tydeligt / hun siger / hans sved ramte / mit ansigt / og griner / min mor.« Mean Girl’s digte er også opildnede, drømmende hys, og taler fra en position, som er lidt inkompetent, lidt uduelig, men samtidig insisterer på sin ret til at være umulig, fuld af hjertesorg eller vredladen sødme.

Olga Ravn: Mean Girl. Intet forlag. 32 sider. 50 kroner

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu