Læsetid: 3 min.

’Ting jeg hader er / at jeg hader mænd’

Det kønne og ækle, barndomsminder, kvindevrede og lol-katte blander sig skønt overfladisk i Olga Ravns hjemmelavede, pastelfarvede ’Mean Girl’
23. maj 2014

Min udgave af Mean Girl er lyserød og lavendel, med en kvinde ridende på en enhjørning udenpå. Lyserød som et pigeværelse, som ferskt kød, sådan er stemningen i digtene også: pigesød og foruroligende.

Sidder du også med et af de 250 eksemplarer af Mean Girl, som Olga Ravn for nylig har distribueret via sin blog, er den sikkert i andre farver og samlet med en anden slags glitrende clips (min røde er hjerteformet).

Det ville være kedeligt at kalde Mean Girl en bog: Det er kulørte papirark med printede digte, som er clipset sammen og postet til 250 mennesker i kuverter med glimmerklistermærker på. Formen er nuttet og skramlet og minder om en DIY zine-æstetik (små, hjemmetrykte cirkulerende magasiner/pamfletter om hvad som helst), en undergrunds-mediekultur som bloggen i dag er en naturlig fortsættelse af.

Digtene virker, ligesom blogtekster, meget umiddelbare, hurtigt skrevne, med små tastefejl, uden tegnsætning. Det er en kærlig sløsethed: Ravn skriver fejlbarligt, men man mærker alligevel, at ordene er hendes kæledægger, at de er blevet smagt på og fundet lækre eller syrlige nok.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu