En dans i havregrød

Ambitiøs anlagt og veltimet graphic novel om manden, der med et skud satte Første Verdenskrig i gang. Men desværre kommer Henrik Rehr ikke for alvor i dybden med sin undersøgelse af idealismens patologi
’Gavrilo Princip’ er en historie om diplomatiske intriger, om ungdommelig idealisme og politisk kynisme. Illustration fra bogen

’Gavrilo Princip’ er en historie om diplomatiske intriger, om ungdommelig idealisme og politisk kynisme. Illustration fra bogen

27. juni 2014

Henrik Rehrs historiske tegneserie, Gavrilo Princip – manden, der ændrede et århundrede, udkom godt timet op til 100-års-dagen for mordet på den østrig-ungarske tronfølger Franz Ferdinand og hans hustru, Sophie Chotek, i Sarajevo i 1914.

Det er en ambitiøst anlagt graphic novel, der qua sit emne nok skal finde sit publikum, men som trods sine 236 tæt skraverede og teksttunge sider tilbyder småt med indsigt og endnu mindre underholdningsværdi.

Som titlen antyder, stiller tegneserien skarpt på manden, der tilskrives ansvaret for antændelsen af Første Verdenskrig. Princip iscenesættes som en terrorist, hvis destruktive idealisme blev emblematisk ikke blot for krigen i 1914-18, men for den rullende katastrofe den igangsatte i Europa helt frem til 1990’ernes krige i eks-Jugoslavien.

Rehr boede 200 meter fra tvillingetårnene den 11. september 2001 og oplevede således terrorangrebet på nært hold.

Han skabte det følgende år en tegneserie, Tirsdag, baseret på sine oplevelser den dag. Siden har han ganske forståeligt næret en stærk interesse for terrorisme, og hvad der leder folk til at dræbe for en højere sag.

Det ses bl.a. i det rådvilde kammerspil Tribeca Sunset (2003), om fire venners bearbejdelse af begivenhederne, og i det højspændte skoleridt i dunkel symbolik, Hyldest (2007), der bl.a. dvæler ved floskler om ungdom, idealisme og død.

Burde være mere ambitiøst

Man kunne forvente, at Gavrilo Princip, der har været otte år undervejs og er Rehrs mest ambitiøse og tænksomme værk til dato, ville gå et spadestik dybere i sin undersøgelse af idealismens patologi, men paradoksalt nok synes stoffet ikke at være tilstrækkeligt bearbejdet.

For størstedelen genfortæller han snarere, end han analyserer. Han fortæller, hvad vi skal tænke og føle, men uden at vise os det.

Stoffet er rasende interessant. Princip var en fattig serbisk studerende, der radikaliseredes i studentermiljøet i Sarajevo og gradvist lod sig involvere i den serbokroatiske modstandsbevægelse.

Han og en lille gruppe kumpaner planlagde attentatet på Franz Ferdinand med meget beskedne midler, men fik skjult hjælp fra serbiske politikere, der ønskede krig – parallellerne til nutidens terrorister giver sig selv.

Det er en historie om diplomatiske intriger, om ungdommelig idealisme og politisk kynisme og ikke mindst om det utrolige tilfælde, der i sidste ende gav Princip mulighed for at fuldbyrde sit forehavende.

I Rehrs hænder ender det imidlertid i en endeløs strøm af talende hoveder. Princip diskuterer politik og ideologi (religion, marxisme og anarkisme) med sine meningsfæller, men det bliver ved klicheerne – vi kommer ikke meget længere end det evindelige spørgsmål om, hvorvidt målet helliger midlet, hvilket Princip klart mener det gør. Hans nærmere overvejelser – og eventuelle tvivl – gøres aldrig klare.

Princip understreger gang på gang, hvor meget han hader den østrig-ungarske overmagt i Serbien og Kroatien, men Rehr lader os aldrig føle det. Bortset fra en tidlig sekvens, hvor østrigske kavalerisoldater slår en voldelig demonstration, han deltager i, ned. Derudover får vi ikke det store indtryk af, hvorfor de er så forhadte som besættelsesmagt.

Og det hjælper ikke, at alle de unge rebeller ligner hinanden. Selv om Rehr har arbejdet på basis af fotografier, har de fleste af dem den samme hovedform og identiske overskæg. At vi skal vente til epilogen med at få flere af deres navne og anden basal information om dem, gør det ikke nemmere at følge med.

Mangler nuancer

Mere grundlæggende er følelsen af manglende engagement. Historien fortælles, som var den et alenlangt referat af kildematerialet, og persontegningen mangler de nødvendige nuancer: Karaktererne fortæller os med ord, hvad de føler, mens kun de allermest generiske udtryk kan aflæses af deres stive, flade kroppe og ansigter (nedadvendte mundvige er lig med surt humør, osv.).

En af Rehrs grundlæggende motiver er den parallelle skildring af den ludfattige Princip og den forkælede Franz Ferdinands veje til Sarajevo.

Det er tænkt som en humanisering af dem begge, men tabes i tronfølgerens tilfælde på gulvet: Vi får igen og igen understreget, at han er godtroende, verdensfjern og vild med jagt, men ikke ret meget andet.

Tegningerne er tæt skraverede i pagt med samtidens xylografiske bog- og magasinillustrationer og griber efter historisk realisme.

Det ser umiddelbart flot ud, men kigger man nærmere, hinsides de tungt lagte gråtoner, der slører tegningerne, viser svaghederne sig: mangelfuld perspektivtegning gør billederne flade; de fuldsomme skraveringer er lagt i alle retninger og skaber uro i stedet for at definere form; og detailgengivelsen præges af doven flid – altså masser af streger, der ikke rigtig beskriver det, de skal.

Når Franz og Sophie hånd i hånd løber gennem en frodig underskov for at være alene sammen, ser det ud, som om de danser i havregrød.

Bedre går det med Rehrs overordnede visuelle koncept: siderne er indrammet i sort, billederne sløret i skygge. Til tider er det svært at se, hvad der foregår, men det lægger en passende ildevarslende tone og gør det ekstra virkningsfuldt, da der bringes lys ind under klimakset.

Særligt effektiv er epilogen, hvor Rehr i en række overvejende fotobaserede enkelttableauer suggestivt fremmaner de rædsler, der siden fulgte. Her mærker man glimtvis den dramatiske styrke, der glimrer med sit fravær i hovedfortællingen.

Og det er det, der gør Gavrilo Princip til så sløjt et bekendtskab. De mange tegne- og fortælletekniske problemer ville være underordnede, hvis Rehr leverede en original fortolkning af sit stof, eller hvis han formidlede et reelt, følelsesmæssigt engagement, men krudtet er desværre vådt.

Henrik Rehr: ’Gavrilo Princip – manden der ændrede et århundrede’. Fahrenheit. 236 sider. 250 kr.

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Illustration fra bogen

Forsiden lige nu

Anbefalinger

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu