Læsetid: 4 min.

Et geni uden politiske idealer

Kunstnerisk var han et geni, politisk hæmningsløst naiv. Jakob Levinsen giver os den første biografi på dansk om Tysklands store komponist Richard Strauss, der i næste uge ville være fyldt 150 år
Richard Strauss’ kærlighed til musik overskyggede alt, og det handlede for ham om at fremme sin egen karriere og sikre et fortsat musikalsk liv i det nye Tyskland, ligegyldigt hvem der nu var ved magten. Arkivfoto

Richard Strauss’ kærlighed til musik overskyggede alt, og det handlede for ham om at fremme sin egen karriere og sikre et fortsat musikalsk liv i det nye Tyskland, ligegyldigt hvem der nu var ved magten. Arkivfoto

6. juni 2014

Richard Strauss er ikke for fastholdere. Først var Tysklands store komponist i det 20. århundrede radikalt moderne og gik helt til grænsen af det tonale. Det skete med operaerne Salome og Elektra fra henholdsvis 1905 og 1909, hvor man var vidne til den hidtil mest direkte fremstilling af kvindelig erotik og seksualitet, som noget europæisk teaterpublikum hidtil havde set, og det til toner, der lød som mænadiske skrig fra et kontinent på vej mod undergangen og en helt ukendt fremtid. Lige dér blev det relativt unge århundredes mødom taget, og alt stod og dirrede.

Umiddelbart derefter, i 1910, komponerede Strauss den nostalgiske opera Rosenkavaleren, hvor fremtiden var aflyst til fordel for en rejse i den historiske tidsmaskine med det helt store rokkokoudtræk, valsetakt og skønsang.

Det kunstneriske tilbageskridt i Rosenkavaleren er dog kun tilsyneladende, og det er i virkeligheden det, det hele handler om i forbindelse med Strauss: at han var moderne på en anden og besværlig måde end mere hardcore avantgardister som Schönberg, der kom til at forme den nye tids musik fra omkring Første Verdenskrig.

Og så handler det om, at Strauss var et kunstnerisk geni, men politisk en skandale. Han ikke bare samarbejdede med nazisterne efter deres magtovertagelse, han klædte fra 1933 en toppost som præsident for det nyoprettede Rigsmusikkammer – lige indtil han i 1935 på grund af sit samarbejde og støtte til jøden Stefan Zweig faldt i unåde hos det nazistiske regime. Strauss var på ingen måde nazist, han var derimod fuldbyrdet opportunist og politisk naiv. Hans kærlighed til musikken overskyggede alt, og det handlede for ham om at fremme sin egen karriere og sikre et fortsat musikalsk liv i det nye Tyskland, ligegyldigt, hvem der nu var ved magten.

Vag person

Alt det har Jakob Levinsen godt fat på i sin bog Den liflige musik – Richard Strauss som komponist og undersåt, den første introduktion på dansk til den største komponist i det tysksprogede område siden Richard Wagner. Levinsen tegner i en omhyggelig fortælling billedet af en mand, der bortset fra den kunstneriske kompromisløshed og genialitet var en mærkeligt vag person, pragmatisk og uden nogen hemmeligheder.

Her lægger Levinsen også sit snit i bogen, i fokus på Strauss’ kunstneriske uafhængighed midt i den almindelige sociale og politiske tumult. Han forblev påfaldende upåvirket af omvæltningerne og de monumentale grusomheder omkring sig og stod ved sin kunst. Deraf kommer også bogens titel, nemlig Strauss’ »insisteren på retten til skønhedsdyrkelse og ren, liflig musik«. Og som Levinsen skriver, så var Strauss med en slet skjult hilsen til Thomas Mann »det helt store dementi af, at kulturlivet under nazismen alene bestod af andenrangskunstnere, unge stræbere på vej frem og i bedste fald kunstnere i indre eksil«.

Bogen er bygget kronologisk op om de seksten operaer, Strauss skrev, fra ungdomsværket Guntram fra 1894 til Capriccio fra 1941, og der er et kort handlingsreferat af dem alle, så bogen også i høj grad kan fungere som nyttigt opslagsværk. Derudover er der afstikkere til Strauss’ øvrige musikalske bedrifter såsom Tod und Verklärung, den autofiktive Intermezzo og de sange, der i eftertiden har fået betegnelsen Vier letzte Lieder.

Levinsen ser Strauss’ liv som et »indadvendt frigørelsesprojekt« og forstår glimrende hans anden måde at være moderne på, uden at føle sig nødsaget til at være det i henhold til andres krav og normer i det hele taget. Det er en anden forfatter (og komponist), Karl Åge Rasmussen, der meget præcist om Strauss har sagt, at han var postmoderne, lang tid før det begreb overhovedet dukkede op. Deri ligner Strauss også sin mangeårige operamakker, den østrigske forfatter Hugo von Hofmannsthal, der skrev librettoerne til seks af operaerne. De er fælles om midt i tidens store omvæltninger at søge svar og nye perspektiver på nutiden ved at gå tilbage og genfortolke antikke græske myter og ved en mangfoldig fornyelse af fortidige former. De så begge nutiden gennem fortidens former på en legende og ekvilibristisk måde, sat i scene af et jeg, som er uden dybere rod i livet og nutiden, men netop ekstremt opbrudsramt.

Anakronisme

Selvom Levinsen har en god forståelse af dette arbejde med traditionens former, så har han en tendens til at se Strauss’ og Hofmanns-thals samarbejde i et anakronistisk lys og se en bevægelse mod større og større nostalgi. Fejlen opstår muligvis i en forkert forståelse af deres første fælles opera, Elektra, som Levinsen lemfældigt vil se som et opgør med faderautoriteter a la Henrik Jensen. Det er for let at hive den sammenligning ned fra hylden, men det værste er, at det rammer forbi stykkets mytiske baggrund og kontekst, hvilket efterfølgende skaber en række misforståelser i forhold til de senere fælles operaer, hvor det mytiske nærmest ses som nostalgi.

Det er godt, at vi med Levinsens Den liflige musik omsider får en grundig og fyldig bog om Strauss på dansk. Den har manglet. Det er altid banalt at ønske sig en anden bog end den, der helt konkret foreligger, og som tilmed er god, men jeg kan ikke lade være med at ønske mig et mere gennemført greb, en selvstændig vilje i forhold til stoffet frem for at bevæge sig støt fremad opera for opera. Det bliver lidt som at køre hele vejen ned gennem Tyskland ad en autobahn – men dog i en Mercedes.

Den liflige musik. Richard Strauss som komponist og undersåt
Jakob Levinsen
Gyldendal
224 sider
250 kroner

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu