Anmeldelse
Læsetid: 3 min.

Hårde drenge blotter adamsæblet

Det danske punkrockhåb Lower holder alt andet end lav profil på et overbevisende debutalbum, der tvinger sig vej med både følsomhed og muskuløs forhærdelse
Kultur
1. juli 2014

Det buldrer og brager på Lowers albumdebut. Tordnende trommer rammer øregangen fra første sekund. Det her er tydeligvis blodig alvor. Og den iltre buldren overdøver effektivt enhver hvisken i krogene om det eventuelle forventningspres, der måtte hvile på disse fire misfornøjede unge mænd, der med en debutplade udkommet på den amerikanske indie-institution Matador Records tager skridtet fra undergrundshemmeligt punkhåb til fuldmodent rockband.

Ligesom åndsfællerne i Iceage har Lower markeret sig som et af de mest hypede bands fra den københavnske undergrund. Mange har lagt mærke til deres højpotente liveoptrædener. Og ligesom deres postpunk-blodsbrødre, som imponerer i ind- og især udland, demonstrerer de, at det fotogene og fascinerende Mayhem-miljø efterhånden er blevet svært at komme uden om.

Paranoiakonge

Seek Warmer Climes belejrer Lower det formørkede og glædesforladte sted, som så mange bands synes at søge mod i disse krisetider. Her skal det gøre ondt, for at det kan gøre godt. Vi kommer langt, langt væk fra boligbobler og lol-katte, når der rejses en vaklende mur af frådende sonisk energi over pladens ti numre.

Men hvis man kan finde hullerne i pigtrådshegnet af distortion – og det er ikke ret svært – så blotter pladen også en melodiøs imødekommenhed, ja næsten en naivitet. Ikke at melodierne har det nemt på pladen, tværtimod får de en yderst omtumlet opvækst med tørre tæsk fra en frygtindgydende sammenspillet rytmesektion. Og aggressionerne bliver passet og plejet, når vokalisten Adrian Toubro, en sand paranoiakonge, holder sine autoritative sangforedrag med rumklang som i en rømmet industribygning.

Ligesom musikken skifter mellem pågående og mere optrævlede dynamiske forløb, svinger Toubros tekster mellem følsomhed og pansret usårlighed. Flere sange har karakter af en tragisk (selv)granskning af, hvordan mennesker træner sig selv i følelsesmæssig nærighed for at bevare kontrollen i skiftende sociale situationer. Som på »Soft Option«, der tvetydigt videregiver et pop-psykologisk selvhjælpsråd: »Step aside. Take precautions. Gracefully. Fend off conflict. A technique turned into routine«.

Men for det meste vælter sangene alligevel bare rundt som i en tilstand af højnet sensitivitet, man ikke ved, hvad man skal stille op med. Først med en vis forsinkelse og efter flere gennemlytninger vækker de genklang, ligesom en bortglemt forbrænding, der først begynder at smerte klokken fire om natten, når man sveder og har drukket sig stiv.

På den anden side af punk

Det er den konventionelle rockformular af bas, trommer og guitar, som først lige skal støves af, før Lower kan uddrive deres dæmoner. Men når den traditionelle konstellation alligevel aldrig virker forudsigelig, så er det, fordi Lower hele tiden sørger for at holde slutningerne åbne. Ofte starter numrene med piskende guitarkaskader, der bærer løfte om forløsning, men i stedet bare holder op og afvikler sig selv på et eller andet tidspunkt.

Som sanger rabler Toubro lidt sløset og afkoblet rundt oven på musikkens øvrige elementer, så det selv på de mest gennemarbejdede numre stadig lyder, som om han svedende står og improviserer sin charmerende valbyengelske klagesang, når han karter rastløst og irritabelt omkring, som om han ikke kan finde ud af at være i sin egen krop.

Det handler i det hele taget mere om momentvise stemninger og energiudladninger end afrundede fortællinger. Som om de fire knægte med spændte kæbemuskler og blottede adamsæbler har spillet sig hele vejen igennem punken og nu er kommet ud på den anden side til et sted, hvor de ikke længere har brug for den.

For eksempel giver bandets forkærlighed for muskuløs hardcorepunk deres udtryk en seriøs testosteroninjektion. Ligesom den dundrende rytmesektion har en vitalistisk over- levelsesdrift, der associativt placerer Lower tættere på Wire eller The Fall end en brystsvag og lidt for hyppigt citeret eksponent for postpunken som Joy Divison.

Man kan spørge, om vi virkelig har brug for mere post-postpunk. Og man kan overveje, hvad det mon er ved vores samtid, der skaber denne trang til nærmest rituelt at genbesøge sluthalvfjerdser-postpunkens følelsesløshed, fremmedgørelse og fremtidsløshed.

Men de er i hvert fald i gang med at skabe sig deres egen fremtid, Lower. Og det lover godt.

Lower: ’Seek Warmer Climes’ (Escho/Matador). Er udkommet

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her